Nyheder
10/3-10
Foråret lader vente på sig, men så længe væksten ikke er startet, har frøafgrøderne ikke behov for gødning. Vi har haft den koldeste vinter i 14 år, og vinteren har stadig godt fat i afgrøderne. Når sneen er smeltet, og markerne er blevet farbare, skal frøavlerne ud i de tidlige frøgræsarter med gødning. Hvad betyder vinteren for frøudbytterne? Læs mere.
16/2-10
Når VM afholdes til sommer i Sydafrika, er det ikke kun det danske landshold, der er værd at holde øje med. Også selve fodboldbanerne vil være interessante, idet græs fra DLF-TRIFOLIUM vil være at finde på de forskellige stadions. I det nye nr. af Tidsskrift for Frøavl kan du læse om, hvorfor og hvordan DLF-TRIFOLIUM blev valgt som leverandør – det skyldes bl.a. vores ekspertise på området og på baggrund af sortsafprøvninger i Sydafrika. Læs mere.
15/2-10 - 10/3-10
Med dette nummer af Tidsskrift for Frøavl går bladet ind i en ny epoke. Det sker efter længere tids forarbejde og med baggrund i læserundersøgelsen, som vi gennemførte i 2009. Vi er meget stolte af det nye tidssvarende blad og håber, at det også vil falde i vores læseres smag. Læs mere.
19/1-10
DLF ORGANIC er DLF-TRIFOLIUM's varemærke for frø til økologisk landbrug og dermed din sikkerhed for at få de bedste økologiske sorter i din græsmark. 2010-udgaven af kataloget er netop udkommet. Læs mere.
18/1-10 - 12/2-10
TV2-Øst blev kort før jul inviteret på virksomhedsbesøg i DLF-TRIFOLIUM’s forsknings- og forædlingsafdeling i Store Heddinge for at følge arbejdet med at udvikle nye græssorter. Fik du ikke set de to programmer, der kom ud af besøget, har du stadigvæk mulighed for det og samtidig for at komme med en tur bag kameraet. Se mere her.
18/1-10
Danske DLF-TRIFOLIUM skal levere græsset til VM i Sydafrika. I forvejen leverer firmaet til flere kendte fodboldklubber bl.a. Aston Villa. Her er klubbens chefgroundsman for kort tid siden blevet kåret som Englands bedste, og det er der god grund til. Han overlader absolut intet til tilfældighederne, når han tager sig af det berømte stadion, Villa Park, og de mange træningsbaner, der ligger ved klubbens fodboldakademi. Læs mere.
4/1-10 - 16/2-10
Når du i fremtiden træder ind på golf-greenen vil du sikkert træde på sorter, der netop er blevet udlagt til test på DLF-TRIFOLIUM’s prototype greens. Fremtidige golfsorter kommer til at stå over for store udfordringer både i forhold til slid, sygdomme og klima, og DLF’s sorter bliver løbende evalueret for at imødekomme disse krav. Læs mere.
23/12-09 - 19/1-10
DLF-TRIFOLIUM har fået foden inden for i Mellemøsten og Asien med den nye Bermuda blanding til varme og tørre områder. Læs mere.

16/12-09 - 18/1-10
Klimakonferencen, København, 2009:
Mikrokløver –
pænt at se på, til gavn for miljøet

Med Mikrokløver i græsplænen kan man spare på vandingen og gødningen og dermed gavne miljøet. Læs mere.
16/12-09 - 4/1-10
Lige nu kører avlermøderne på højtryk over hele landet. Vi oplever en god opbakning til møderne, hvor markeds- og dyrkningsforhold bliver drøftet.
Avlerne har for nylig fået aconto-afregning for høsten 2009. Til trods for et betydeligt prisfald har frøavlerne generelt haft et fornuftigt resultat, som især skyldes gode frøudbytter i 2009. "Vi føler os godt rustet til at påtage os ansvaret som markedsleder i et barsk marked, som lige nu er præget af overforsyning," udtalte adm. direktør Truels Damsgaard på mødet i Fladsaa Hallen, hvor avlerne fra Næstved kredsen var forsamlet mandag den 14. december.
11/12-09 - 16/12-09

Dansk Landbrugsrådgivning Landscenteret udgiver fjerde udgave "Frøproduktion". Den indeholder bl.a. økologitips, tests og som noget nyt en undervisnings-cd, der skal gøre stoffet mere forståeligt. 'Frøproduktion' henvender sig hovedsageligt til landbrugsuddannelserne fra grundforløbet til universitetsniveau, men også nuværende og potentielle frøavlere kan have glæde af bogen.
8/12-09 - 23/12-09
Klimakonferencen, København, 2009:
Næst efter CO2 anses metan for at være den største synder i drivhusgasproblematikken, og drøvtyggere står for ca. en fjerdedel af metanudslippet. Derfor arbejder DLF-TRIFOLIUM konstant på at udvikle græs med forbedret fordøjelighed. Læs mere.
8/12-09 - 11/12-09
Selv om antallet af besøgende på dette års Agromek messe var noget lavere end til messen i 2008, betegnes udstillingen som en succes. Da messen i år var målrettet husdyrbrugere, var antallet af udstillere væsentligt lavere end normalt. Det betød til gengæld, at de gæster, der havde lagt vejen forbi Herning, havde mere tid til at besøge de for dem relevante udstillere. Læs mere.
8/12-09
- 18/01-10
10 kampstadions og en række træningsbaner skal stå til rådighed for de 32 hold fra hele verden, der fra den 11. juni og en måned frem tørner sammen til verdensmesterskabet i fodbold i Sydafrika. Hovedleverandør af græsfrøet, der skal sås på de mange stadions, bliver DLF-TRIFOLIUM.
”Det betyder en helt utrolig anerkendelse af vores ekspertise,” siger eksportchef Thomas Hansen. ”Det viser, at vi har et udbud af græssorter, der kan måle sig med de allerbedste. Det er et kæmpe skulderklap til vores forædlingsarbejde og de eksperter, vi har ansat. Vi kan godt være rigtig stolte af dette her.”
”Det er en fantastisk nyhed, som har stor PR værdi for os. Det kan bl.a. ses i den store opmærksomhed, som første fase af vores pressestrategi medførte. Vi er blevet utroligt eksponeret i den danske presse,” siger kommunikationschef Lene Krüger.
Go’ morgen TV
DR P4
DR P3 Nyheder
TV2 Øst
Jyllands Posten
Ingeniøren
Markedsføring.dk
www.turfgrass.dk
8/12-09 - 18/12-09
Vi holder avlermøder i år fra den 8. - 17. december. På møderne fortælles om, hvordan høsten 2009 ser ud, hvordan salget- og markedet udvikler sig, og vi viser resultater fra de seneste dyrkningstekniske forsøg. Find oversigten over avlermøderne i vores kalender.
2/12-09 - 8/12-09
Klimakonferencen, København, 2009:
Græs, der kan drikke vand med meget højt saltindhold, lyder næsten for godt til at være sandt i en tid, hvor jordens drikkevandsressourcer reduceres faretruende. Men DLF-TRIFOLIUMs forskere fokuserer i stadig større grad på løbende at indbygge denne egenskab i kommende kløver- og græssorter. Læs mere.
24/11-09 - 16/12-09
DLF-TRIFOLIUM introducerer på Agromek sidst i november et helt nyt og banebrydende kvalitetsstyringssystem. Her får foderet fra 1 til 5 stjerner for sine mark-, udbytte og foderegenskaber, så landmanden hurtigt selv kan vurdere samtlige kvalitetsegenskaber i det foder, han giver sine køer. Læs mere.
21/11-09 - 8/12-09
DLF-TRIFOLIUM's tilbud til mælke- og kødproducenter. Læs mere.
17/11-09 - 8/12-09
Gamle, slidte og for små – sådan så Vejle Kommunes fodboldanlæg ud. Derfor er et kæmpe område bar mark blevet forvandlet til 6 nye, grønne, saftige fodboldbaner. Og det i løbet af kun 2 uger. Magi? Nej, ikke helt. Med 4,4 ha rullegræs til rådighed fra Prodana, en meget entusiastisk og energisk underentreprenør samt en hjælpende hånd fra vejrguderne er det lykkedes. Læs mere.
16/11-09 - 2/12-09
DLF-TRIFOLIUM introducerer på Agromek i næste uge et helt nyt og banebrydende kvalitetsstyringssystem. Her får foderet 1-5 stjerner for sine foder-, mark- og udbytteegenskaber, så du som landmand hurtigt selv kan vurdere samtlige kvalitetsegenskaber i det foder, som du giver dine køer.
Der er også nyt om iSeed® - statgødning til græs, nye sorter af strand- og rajsvingel, ensilering af foderroer, frø til jagt og vildtpleje og naturligvis hele sortimentet af ForageMax-blandinger til alle typer græsmarker.
Kom og besøg os i hal K, stand 8004!
Hans Madsen, frøavlskonsulent, har været med på messen i 10 år:
”Vi har rigtig mange besøgene og mærker ikke noget til finanskrise. Folk virker positive og er meget interesserede. Bl.a. vil de meget gerne tale om raps – det er et rigtig populært emne.”
4/11-09 - 2/12-09
Den franske version af Doktor Græs vandt for nylig en sølvmedalje for sine klimarigtige egenskaber på messen Journée des plantes de Courson i Frankrig. På udstillingen fejrede vores franske datterselskab, Topgreen, også genfødslen af konceptet Doktor Græs i Frankrig. Doktor Græs henvender sig til konsumentmarkedet, og det var blandingen med Mikrokløver, der vandt prisen.
27/10-09 - 17/11-09
Søren Wibholm Just fra Salling blev på DLF AmbAs generalforsamling den 27. oktober enstemmigt valgt som ny bestyrelsesrepræsentant fritvalgt vest for Storebælt. Han afløser Flemming Fuglede fra Løkken (th), der efter 18 år i bestyrelsen ikke ønskede genvalg. Læs mere.
27/10-09 - 16/11-09
Bestyrelsens beretning
På DLF AmbA's generalforsamling den 27. oktober 2009 aflagde formand Benny Kirkebække Christensen beretning. Læs mere.
27/10-09 - 2/11-09
Midt i en krisetid
Trods finanskrise præsenteredes de delegerede for et godt regnskabsresultat for DLF AmbA på 32,5 mio. kr. på generalforsamlingen 2009.
Læs mere.
27/10-09 - 4/11-09
Lad være med at gå i vejen
"Under Rasmussen, Rasmussen og Rasmussen - hhv. Nyrup, Fogh og Løkke - har Danmark tabt 30 procent i konkurrencekraft i forhold til vore primære konkurrenter ude i verden," sådan lød bl.a. ordene fra bestyrelsesformand Benny Kirkebække Chrsistensen under DLF AmbA's generalforsamling 2009. Læs mere.
13/10-09 - 27/10-09
25 år med kløver- og græsfrø
Den 1. november kan avlschef hos verdens største kløver- og græsfrøproducent, DLF-TRIFOLIUM, fejre sit 25-års jubilæum. Interessen for frø har Erling Christoffersen ikke fra fremmede, for allerede i barndomshjemmet i Næstved var græsfrøavl en vigtig del af bedriften. Læs mere.
13/10-09 - 27/10-09
Der er meget at fejre
Da Aksel Buch-Jepsen startede hos Dæhnfeldt for 25 år siden, afløste han daværende navnkundige Svensson som frøavlskonsulent i Midt- og Østjylland. Læs mere.
13/10-09 - 27/10-09
DLF AmbAs generalforsamling
Tirsdag den 27. oktober afholder DLF AmbA sin årlige generalforsamling på Hotel Nyborg Strand. Vi vil løbende før, under og efter generalforsamlingen lægge nyheder ud fra forsamlingen her på nettet. Pressen er velkommen men venligst giv besked til kommunikationschef Lene Krüger, hvis man ønsker at deltage.

12/10-09 - 24/11-09
Lucerne høstet som frøafgrøde
Varmere somre giver nu muligheder i lucerne, der klarer tørke og selv samler kvælstof. Derfor har vi taget initiativ til at prøve frøavl af lucerne i praksis. Hvis frøavlen lykkes kan lucerne blive en ny frøafgrøde i Danmark. Læs mere.
08/10-09 - 13/10-09
Sundere køer med græs i foderplanen
Undersøgelser og erfaringer fra dygtige kvægavlere viser, at det kan betale sig at inddrage græs i foderplanen. Både for økonomien og køernes sundhed. Læs mere.
30/9-09 - 13/10-09
Rullegræs i lange baner
55.000 m2 rullegræs lægges lige nu på boldbaner i Vejle. Det er den største ordre i firmaets historie. Læs mere.
30/9-09-08/10-09
TV2 kom på forbi på Bornholm
Afdelingen i Aakirkeby fik besøg af TV2/Bornholm forleden. Det kom der en historie om frøavl og finanskrise ud af. Læs historien og se nyhedsklippet her.
23/9-09 - 30/9-09
Vildtets livrettter præsenteret på Bregentved Gods
Omkring 25 fagfolk var den 22. september inviteret på Bregentved Gods til et dialogmøde om frøblandinger til vildtet. DLF-TRIFOLIUM har de seneste 4 år haft skræddersyede vildtblandinger til forskellige formål på hylderne. Vildtblandingerne har været en succes, men vi får stadig nye regler, og der kan være behov for nye tiltag eller nye frøblandinger. Derfor var skytter, bi-folk og rådgivere samlet for at evaluere og udveksle erfaringer omkring vildtplanter og blandinger. Se billeder fra dagen her.
11/9-09 - 12/10-09
Besøg hos en basisfrøavler i Vestjylland:
Vi skal alle vinde på det
Overalt i verden efterspørges kvalitetssorter, som kan matche kravene til højt udbytte og optimale egenskaber, uanset om der er tale om græs til foder- eller plæneformål. Derfor er produktionen af basisfrø hos DLF-TRIFOLIUM et særdeles vigtigt led i processen og danner reelt hele grundlaget for den kommercielle frøproduktion i firmaet. Læs mere.
11/9-09 - 30/9-09
25 år med frø
En af dansk kløver- og græsfrøs grand old men, produktchef ved DLF-TRIFOLIUM Ole Grønbæk, fejrede den 1. september sit 25-års jubilæum. Meget er sket inden for branchen i de år, læs mere.
7/9-09 - 23/9-09
Ministeren hilste på
Fødevareminister Eva Kjer Hansen besøgte DLF-TRIFOLIUMs forædlingsfaciliteter i St. Heddinge. Her gik snakken om forskning og udvikling, konkurrenceforhold og det faktum, at græs ikke bare er græs. Læs mere.
2/9-09 - 11/9-09
Så kom de endelig - topdresserne
Prodana kunne på udstillingen Have & Landskab præsentere topdressere fra Earth & Turf. Disse topdressere gør det nu muligt for anlægsgartnere at topdresse private græsplæner i Danmark. Læs mere om topdresserne og Prodanas dage på standen her.
27/8-09 - 11/9-009
Så er det snart tid til Grovfoderdag 2009
Grovfoderdagen 2009 nærmer sig med hastige skridt og vi glæder os til at se jer all til en hyggelig dag d. 10 september. Arrangementet løber fra klokken 10-15, der vil være en rundtur kl 10 og kl 13 og der vil blive lavet nogle fremvisninger af årets forsøg. Endvidere vil vi komme ind på forskellige aktuelle temaer, såsom "Majs til biogas". For mere info klik her.
27/8-09 - 2/9-09
DLF-TRIFOLIUM går ind i Bio4Bio
Hvordan udnytter man græs som en førsteklasses ressource til bioenergi? Det spørgsmål søger DLF-TRIFOLIUM nu svar på gennem et nyligt etableret dansk forskningscenter, Bio4Bio, som bl.a. skal evaluere DLF-TRIFOLIUM’s topsorter i hele bioenergikonceptet fra markvækst til brændsel. Læs mere.
25/8-09 - 7/9-09
Fra slot til elefanter
Det er alsidige locations, man arbejder på, når man sprøjtesår for Prodana. Den ene dag står Per Christensen således på fæstningsværket Kronborg Slot i Helsingør nord for København. Den næste dag er han på besøg i elefanthuset i Københavns zoologiske have. Læs mere.
21/8-09 - 27/8-09
Udbyttemåleren var oppe i det røde felt i VISBY vinterraps
Rapshøsten var på sit højeste den 7. august hos Niels Arne & Jens Damsgaard Rasmussen. Den 80 ha store vinterrapsmark med sorten VISBY har der været store forventninger til. "Den giver lige så godt, som den hele sæsonen har set ud til" beretter Niels Arne fra mejetærskeren. "Det nøjagtige udbytte er ikke kendt endnu, men som det ses på billedet går udbyttemåleren op over de 7 tons pr. ha"! Se flere billeder fra høsten her.
17/8-09 - 25/8-09
Ny chef i Rusland
Vi har pr. 24. august 2009 ansat Steen Andersen som ansvarlig for vores kontor i Rusland. Han kommer fra en stilling som Direktør i LLC Skiold Russia/Area Manager i Skiold A/S, hvor han har haft ansvaret for etablering af Skiold´s datterselskab i Rusland samt for den daglige ledelse.
Steen Andersen er uddannet Cand. Agro. og har igennem sin karriere arbejdet inden for Landbrugets Rådgivningscenter, samt fungeret som sælger og chef inden for IT-industrien i virksomheder som Mærsk Data og Logica. Derudover har han en MBA med fokus på forandringsledelse.
30/7-09 - 13/10-09
Vi vil gerne købe din vinterraps
Høsten af vinterraps er startet, og vi er klar til at modtage din avl på vores rapslagre.
Klik på kortet og find det nærmeste lager.
Find flere oplysninger her.
29/7-09 - 27/8-09
iSeed® til græsmarken - starthjælp der nytter
50 pct. bedre etablering af rajgræs ved brug af iSeed® coating.
Helt nye resultater fra DLF-TRIFOLIUM's forsøgsarealer nær Rennes i Bretagne i Frankrig bekræfter, at iSeed® kan være til stor hjælp ved efterårsudlæg af græsmarker. Læs mere.
22/7-09 - 17/8-09
Kløvergræs
- en billig erstatning for protein
Der vil tit være penge i at erstatte dyrt indkøbt foder med egen avl af grovfoder, og en stor stak god kløvergræs-ensilage kan vise sig at være mere værd end penge i banken. Læs mere her.
16/7-09 - 29/7-09
Røde mejetærskere og røde pølser ved høstdemonstration på Siø
125 frøavlere var mødt op på Siø for at lære mere om de optimale mejetærskerindstillinger i rødsvingel. Demonstrationen var arrangeret af DLF-TRIFOLIUM i samarbejde med Centrovice og Frøavlerforeningen Fyn. Læs mere om dagen og se flere billeder her.
15/7-09 - 30/7-09
Køer og bioenergi
DLF-TRIFOLIUM indgår sammen med 18 andre forskningsorganisationer i nyt EU projekt, der har til formål at undersøge forbindelsen mellem køers fordøjelse og vedvarende energi. Læs mere her.
14/7-09 - 21/8-09
Visby vinterraps - europamester i udbytte
DLF-TRIFOLIUM er forhandler af den tyske vinterraps, Visby. Vinterrapsen sælges med den nye Elado bejdsning, der ses for første gang i Danmark. Læs mere her.
6/7-09 - 15/7-09
2009-høsten skudt i gang på Stevns
Frøavlskonsulent Jørn Lund Kristensen var først til at få "skudt" sommerens første frøavler, som tærskede et basisfrøareal af engrapgræs den sidste dag i juni. Det udløste en vinderbillet i Landbrugsavisens konkurrence om at få de første billeder på nettet. Nu da startskuddet til frøhøsten er affyret går det slaw i slaw de kommende uger med engrapgræs, alm. rapgræs, stivbladet svingel og engsvingel som de tidligste arter. Billedet viser en anden stevnsbo, Hans I. Nielsen, som høster direkte i sorten Geronimo fredag den 3. juli med 3,3 km/time.
25/6-09 - 14/7-09
200 avlere på markvandring på Krenkerup Gods
4 busser med forventningsfulde frøavlere fik på aftenmarkvandringen den 17. juni nogle velplejede frømarker at se på Krenkerup. Der var også stor interesse for at tage bryggeriet nærmere i øjesyn og se den velholdte maskinpark. Læs mere om arrangementet her.
24/6-09 - 22/7-09
Rødkløver og rajsvingel - et godt valg til høj selvforsyning i kvægbruget
Med stort udbytte i græsmarken og meget kløvergræs i foderplanen kan der spares på det indkøbte foder, især proteintilskuddet. Rajsvingel af rajgræstypen og rødkløver er topscorere under danske forhold. Læs mere fra gårdekskursionen her.
23/6-09 - 16/7-09
Nye fodergræssorter godkendt i Kina
Selv i Kina har vi stor succes med at få listet nye sorter. Her i foråret har vi således fået registreret fem nye fodergræssorter, og flere er på vej. Læs mere her.
15/6-09 - 6/7-09
En af Danmarks mest interessante virksomheder
DLF-TRIFOLIUM deltager i markedsføringen af det kommende klimatopmøde i København til december. Løbende lægger vi derfor nyhedshistorier på www.energymap.dk, så nuværende og fremtidige interessenter kan læse om vores mange klimarelaterede projekter. Læs mere her.
12/6-09 - 25/6-09
Græsfrø slår hvede
Vores frøavlere kan endnu engang med glæde åbne slutafregningsbrevet, der udsendes til dem i disse dage. Endnu engang afregner DLF-TRIFOLIUM nemlig til rekordhøje priser. Læs mere her.
10/6-09 - 15/6-09
Kom med på markvandring
I juni måned har vi markvandringer rundt om i hele landet, hvor frøavlere kan få ny viden om frøavl og markedsforhold. Kik i vores arrangementskalender og find en markvandring nær dig! Klik her
2/6-09 - 12/6-09
Køer og bioenergi
Hvad har køer og vedvarende energisystemer med hinanden at gøre? Rigtig meget, hvis man spørger forskerne hos DLF-TRIFOLIUM. Læs mere her.
28/5-09 - 10/6-09
10 år med stor udvikling
Da Torben Jensen startede som driftsleder i DLF-TRIFOLIUMs Randers afdeling i 1999 var der 16 ansatte, der behandlede 3.000 tons kløver- og græsfrø. I dag er mængden mere end seksdoblet. Læs mere her.
26/5-09 - 24/6-09
Stigende forbrug af frø til vildtager
– til glæde for dyr og mennesker
Det er en god ide at udnytte markhjørner, udyrkede arealer, brakmarker osv. til at etablere vildtafgrøder, og rigtig mange har i dette forår købt frø, så der kan gøres en ekstra indsats for at skaffe føde og dækning til de vilde dyr. Det er i stort omfang sket ved at så en af de færdige frøblandinger, som DLF-TRIFOLIUM har udviklet sammen med Danmarks Jægerforbund. Få inspiration til din vildtager her.
19/5-09 - 23/6-09
Visby vinterraps - europamester i udbytte
DLF-TRIFOLIUM starter forhandling af den tyske vinterraps, Visby. Vinterrapsen sælges med den nye Elado bejdsning, der ses for første gang i Danmark. Læs mere her.
11/5-09 - 2/6-09
Vejrabatter langs frømarker skal slås af inden blomstring
I de kommende uger vil Vejdirektoratet slå vejrabatterne i hele landet. Frømarkerne har her en særlig status, da rabatterne ud for frømarkerne skal slås helt ind til markkanten for at forhindre krydsbestøvning og forurening med ukrudtsfrø. Frøavleren skal senest midt i maj kontakte Vejkontoret for aftale om slåning. Læs mere her.
5/5-09 - 15/5-09
Nyt Tidsskrift for Frøavl ude nu
Læs det her
4/5-09 - 28/5-09
Levering af færdiggræs til Tangkrogen i Århus
I samarbejde med Århus kommune og Danjord sørger DLF-TRIFOLIUMs datterselskab, Prodana Seeds A/S, for at Tangkrogen i Århus får et super græstæppe. Tangkrogen bruges som eventplads for bl.a. cirkus, markeder, løb og rekreative formål.
Læs mere her.
28/4-09 - 26/5-09
Foderroerne er tilbage
Efter at have nået et lavpunkt på under 4000 ha i 2007 stiger arealet med foderroer i Danmark nu for andet år i træk. Stigningen skyldes ikke mindst et just afsluttet udviklingsprojekt, der har vist, at foderroer kan håndteres og opbevares lige så enkelt som majs, når de to afgrøder sam-ensileres. Læs mere her.
24/4-09 - 4/5-09
Bestyrelsesformanden fylder 60 år
Bemærk at receptionen foregår på Hevringholm torsdag den 14. maj fra kl. 13.00 – 16-00. Læs mere her.
23/4-09 - 19/5-09
Mælk fra økologiske køer er sundere
Når de økologiske køer lukkes ud på græs søndag den 26. april, er det for dem starten på 150 dage med friskt græs, der bliver til masser af mælk med højt indhold af de eftertragtede flerumættede fedtsyrer. Læs mere her.
14/4-09
Et forsøg - ukrudt i greenen
|
Ukrudt i greenen kan ikke undgås, men pasningen af greenen er afgørende for, om der er ukrudt til stede, eller om ukrudtet efterhånden får overtaget på arealet. På forsøgsgreenen i Store Heddinge ser vi på, hvordan forskellige græssorter konkurrerer med ukrudtet. Læs mere her.
|
|
24/3-09 - 14/4-09
Danmarks smukkeste festival måske også den grønneste
Når festivalen i Skanderborg kalder sig Danmarks smukkeste, så er der faktisk noget om snakken. I græsset, som op til 50.000 festivalgæster tramper rundt på, er der nemlig iblandet mikrokløver til stor gavn for miljøet og den naturlige skønhed. Læs mere her.
23/3-09 - 23/04-09
Så er foråret skudt i gang
Lørdag den 21. marts rullede såmaskinen ud hos Lars Mikkelsen, Boderup på Falster. Der bliver udlagt Pirouette og Miracle og sået vårbyg på dobbelt rækkeafstand. Såbedet var godt og relativt tørt, men jorden er stadig kølig med en temperatur på 5,4 gr. C.
Se flere billeder her
19/3-09 - 28/4-09
Er hestefolden klar til en ny sæson?
Foråret er kommet og det er tid til at tænke på græsmarken. Heste stiller specielle krav, og derfor skal der også specielle frøblandinger til, hvis folden skal være i top. Se mere om frøblandinger til hestefolden her.
13/3-09 - 24/4-09
Spar på kvælstoffet med efterafgrøder
Det er nu, at du skal planlægge efterafgrøderne for efteråret 2009. Valget står mellem græsudlæg i vårsæden eller såning af korsblomstrede arter ved høst. Der er penge at hente i en god efterafgrøde, og samtidig nedsættes risikoen for tab af N til omgivelserne.
Se om mulighederne for valg af efterafgrøde her.