DLF-TRIFOLIUM Denmark
Kontakt        Sitemap

Print
3. kvartal

15/9-05 - 14/10-05

Afpudsningsdemo

Flot arrangement på Oxholm ved Brovst, hvor forskellige maskiner til at pudse frømarker med, blev demonstreret.

Se billeder fra dagen ved at klikke her (2,4 Mb).
Se billeder fra dagen ved at klikke her (1,3 Mb).

 

 

9/9-05 - 12/12-05

Frøavlsforsøg optimerer konkurrenceevnen

Et af de vigtigste kvalitetskriterier for nye græs- og kløversorter fra DLF-TRIFOLIUM er et højt udbytte af frø. Dette sikrer, at vi også fremover er særdeles konkurrencedygtige.

 

Flere tusinde parceller med rødsvingel, rajgræs, engrapgræs, hybridrajgræs, hvidkløver og hundegræs i Danmark, er nu blevet høstet, og de foreløbige resultater viser, at frøudbyttet af målesorterne svarer godt til det udbytte, der opnås i praksis.  Forsøget har således givet meget værdifulde oplysninger om frøavlspotentialet i nye kommende sorter. På baggrund af disse forsøg kan vi foretage de rigtige valg til den fremtidige frøavl i DLF-TRIFOLIUM.

Samtidig med frøavlsforsøgene er der undersøgt forskellige behandlinger af afgrøden til optimering af frøudbyttet.

 

9/9-05 – 17/11-05

ECOCORN ensileringsmiddel til majs sikrer mere stabil ensilage og højere mælkeydelse

For 8-9 øre pr. foderenhed kan du opnå nedsat risiko for varmedannelse i ensilagen samtidig med en højere ydelse i stalden. Dobbelt virkning med dobbelt gevinst. Læs mere her.

 

 

28/7-05 – 9/9-05

Gode kort på hånden

En stor avl af raps er til gavn for både økonomi og sædskifte. Med rapssorter fra DLF-TRIFOLIUM får du gode kort på hånden, når næste års avl skal planlægges.

Vi er også klar, hvis du vil sælge dit rapsfrø til oliepresning gennem DLF-TRIFOLIUM – se mere her.

 

24/8-05 – 7/9-05

Afpudset stub giver bedre udbytte

Lang stub i udlægsmarken pudses ned for at sikre græsset gode lysforhold til efterårsvæksten. Det er især vigtigt i rødsvingel, at stubben er så kort som muligt. Også 2. års frømarker til høst i 2006 trives bedst, hvis de gamle stubrester pudses helt i bund nu.

 

 

DLF-TRIFOLIUM søger ny Area Sales Manager og Area Sales Manager Trainee. Læs mere her.

 

24/8-05 – 4/10-05

Alm. rapgræs som græsukrudt i frømarkerne

Problemerne med alm. rapgræs som græsukrudt bliver stadig større. I visse arter er alm. rapgræs som ukrudt ompløjningsårsag. Det går også ud over udbyttet i bl.a. alm. rajgræs, men også i strandsvingel og hundegræs, hvis ukrudtstrykket af alm. rapgræs er stort. Forsøg viser, at frø af alm. rapgræs bevarer spireevnen i adskillige år, og bekæmpelsen heraf er et langt, sejt træk. 

 

 

17/8-05 – 22/8-05

Det gode høstvejr har sat fart i høsten af de sidste frømarker. Der er blevet høstet meget rajgræs de seneste dage, og der er kun få marker med hvidkløver og engrapgræs tilbage, som afventer tærskning i denne uge. Den lange regnvejrsperiode indtil midt i august har dog kostet udbytte i form af spirede frø.

 

12/8-05 – 17/8-05

Frøhøsten forsinkes af regnvejret

På trods af regnen skrider frøhøsten langsomt men sikkert frem. Vi vurderer at godt halvdelen af rajgræsset er i hus, mens 1/3 af kløveren fortsat mangler at blive tærsket. Udbytterne ser generelt gode ud på de partier der er leveret på afdelingerne. Kvalitet og frøvægt tegner også godt. Men vi har fortsat brug for godt høstvejr. 

 

5/8-05 – 26/8-05

Skårløfterdemo

Skårløfterdemonstrationen i hvidkløver på Lolland-Falster blev et interessant møde med ældre og nye maskiner. Se billeder fra dagen ved at klikke her.

 

 

1/8-05 – 5/9-05

Lav kornpris skærper interessen for frø

Den lave kornpris er noget skidt for frøavlen. Den får nemlig planteavlere i hele Europa til at se sig om efter alternativer, og det er en trussel mod økonomien i dansk frøavl. Græsfrøsektoren er en lille niche, og der skal kun konverteres en ganske beskeden del af det samlede europæiske kornareal til græsfrø, før effekten på prisdannelsen for frø bliver markant.

- Der er på nuværende tidspunkt lagt meget frø ud i Danmark, men også i Holland, Frankrig og Tyskland stiger udlægsarealet, og der er fortsat stor interesse for frø, siger Aksel Nissen, adm. direktør for DLF-TRIFOLIUM.

 

27/7-05 – 5/8-05

Høsten er nu i fuld gang

Meget af engrapgræsset og rødsvinglen er i hus, og en stor del af hundegræsset er også høstet, selv om skårene har fået meget regn. Nu står strandsvingel, alm. rajgræs og hvidkløver for tur, og vi krydser fingre for at sommervejret kan vise sig fra sin bedste side de næste par uger.

 

 

13/7-05 - 5/9-05

Udlæg af græsmarker om efteråret

 

Med EU-reformen er det blevet aktuelt at etablere græsmarker uden dæksæd. Det kan med stort held ske om efteråret – se hvordan her.

 

15/7-05 – 1/8-05  

GræsMax – nyt liv til græsmarken

Isåning af græsmarker med højtydende sorter kan være med til at give græsmarken nyt liv og forlænget holdbarhed. Oversåning som en del af græsmarks-plejen sker bedst i juli-august måned efter slæt eller afgræsning. Se mere her.

 

 

15/7-05 – 2/11-05

Spar på kvælstoffet med efterafgrøder

En veletableret efterafgrøde opsamler overskydende kvælstof og "gemmer" det til næste vækstsæson. Derfor er der penge at hente i en god efterafgrøde, og samtidig nedsættes risikoen for tab af N til omgivelserne. Læs mere om mulighederne for at spare N her.