Presse 2009Pressemeddelelser
December
23/12-09
DLF-TRIFOLIUM har fået foden inden for i Mellemøsten og Asien med den nye Bermuda blanding til varme og tørre områder
DLF-TRIFOLIUM har i sæsonen frigivet den nye blanding kaldet Tropical. Det er en ideel blanding til områder med en lang og tør sommer og en mild vinter. Tropical er et fint eksempel på, hvor vigtigt det er at arbejde sammen som kunde og leverandør. Tropical udspringer nemlig fra et behov, som en kunde i Mellemøsten gav udtryk for. DLF-TRIFOLIUM tog idéen op og realiserede den sammen med kunderne i området.
Udviklingen af den nye blanding, som er specielt tilegnet dette område, er et udtryk for vores engagement og ønske om at fungere også i Mellemøsten. Her har DLF-TRIFOLIUM været aktiv gennem længere tid, og har øget fokus de seneste år. Mellemøsten, Asien og Nordafrika er således blevet områder af strategisk betydning for DLF-TRIFOLIUM. Koncernens engagement viser også, at vi tror på områdets betydning i fremtiden inden for kløver- og græsfrø.
Tropical er en blanding, som er lavet af meget varme- og tørketolerante plænegræsser, som passer til vejrforholdene i de sydlige områder af Mellemøsten og Asien i den tropiske zone. I blandingen indgår to typer strandsvingel, alm. rajgræs og en forbedret bermudagræs, som alle er af høj plænekvalitet. Blandingen er anerkendt for at have en høj grad af slidstyrke.
Denne unikke blanding kan, når man etablerer og passer den omhyggeligt, frembyde en fortræffelig grøn plæne under den stærke sol og fremstå med en flot grøn farve i skyggen. Blandingen er en del af DLF-TRIFOLIUM brands.
Manager Morten Kamuk Madsen kan kontaktes om Tropical via nedennævnte.
Med venlig hilsen
Lene Krüger
Head of communication
16/12-09
Klimakonferencen, København, 2009:
Mikrokløver -
pænt at se på, til gavn for miljøet
Med Mikrokløver i græsplænen kan man spare på vandingen og gødningen og dermed gavne miljøet.
En sulten græsplæne får en kedelig farve, og den bliver mindre robust, tåler mindre slid og giver plads til, at ukrudt kan overtage en del af plænen. Hvis græsset til gengæld trives og får tilstrækkelig næring, tager det konkurrencen op med ukrudtet og tåler, at man færdes på det.
Kløver var engang naturens eget middel til at give græsset næring, men folk syntes ikke om udseendet og har langsomt udryddet kløveren i græsplænen. Derfor har DLF-TRIFOLIUM udviklet Mikrokløver, der er en ganske særlig type hvidkløver, som er spinkel, har små blade og lav vækst. Den er altså i forbrugerens øjne meget pænere.
Men Mikrokløver er også en ny mulighed for at gøre plænen robust. Den opsamler nemlig kvælstof nok fra luften til at sikre egen vækst, ligesom den også forsyner de græsplanter, som den vokser sammen med, med tilstrækkelig kvælstof.
Mikrokløver dækker huller i plænen, inden ukrudtet får fat. Den fodrer græsset med små mængder kvælstof i hele sæsonen, så græsset igennem hele sæsonen er pæn og grøn - også i perioder med tørke.
Det betyder, at man kan vande sin græsplæne iblandet Mikrokløver langt sjældnere, man får en naturlig og naturvenlig gødning til græsset. Og det betyder færre plejemidler, fordi græs med Mikrokløver får begrænset ukrudt og sygdomme.
"Det er alt i alt en god løsning for miljøet og vigtigt for os at fortælle i forbindelse med Klimakonferencen i København," siger kommunikationschef Lene Krüger.
8/12-09
Klimakonferencen, København, 2009:
Næst efter CO2 anses metan for at være den største synder i drivhusgasproblematikken, og drøvtyggere står for ca. en fjerdedel af metanudslippet. Derfor arbejder DLF-TRIFOLIUM konstant på at udvikle græs med forbedret fordøjelighed.
Drøvtyggere er ansvarlige for ca. en fjerdedel af det globale, menneskeskabte metanudslip til atmosfæren (US Environmental Protection Agency). I modsætning til den generelle opfattelse, slipper det meste metan fra drøvtyggere faktisk ud ved opstød når koen tygger drøv og ikke igennem ”bagenden”.
Drøvtyggernes foder har en stor indflydelse på den mikrobiel-baserede omsætning i maven og udgør derfor et stor potentiale for at sænke metanudledning. DLF- TRIFOLIUM arbejder på at fremavle nye græssorter med højere indhold af sukker og lettere fordøjelige celle vægge.
Samtidig forsøger vi bioteknologisk at forbedre fordøjeligheden ved at anvende gener fra løg og artiskok til fordel for drøvtyggernes fermentering og omsætning i maven. Vores overordnede mål er at optimere konverteringen af foder til mælk og kød gennem minimering af uønskede sideprodukter som fx metan.
Udfordringen er at udvikle lettere fordøjelige græssorter med en højere næringsværdi og et lavere metanpotentiale uden at gå på kompromis med udbytte og sygdomsresistens.
8/12/09
Selv om antallet af besøgende på dette års Agromek messe var noget lavere end til messen i 2008, betegnes udstillingen som en succes. Da messen i år var målrettet husdyrbrugere, var antallet af udstillere væsentligt lavere end normalt. Det betød til gengæld, at de gæster, der havde lagt vejen forbi Herning, havde mere tid til at besøge de for dem relevante udstillere.
”Der var ikke nogen finanskrise at mærke på vore besøgende. De har stadig humøret i behold. Interessen var som normalt, og især ville folk gerne tale om raps. Det er et meget populært emne,” sagde frøavlskonsulent Hans E. Madsen, der har repræsenteret DLF-TRIFOLIUM på Agromek standen mere end 10 gange.
Som noget nyt havde DLF-TRIFOLIUM standen besøg af fire af sine interessenter, idet de på legemsstore plakater gav udtryk for forskellige holdninger i forbindelse med græsfrø- og rapsavl, grovfoder og vildtblandinger. Hans-Henrik Mols borgede for råvarer af høj kvalitet og kiggede forbi standen for at se sit billede. Her kunne han se, at en spand af hans græsfrø vejer 3,54 kg – det er noget over normalen:
”Det er mærkeligt at se sig selv i fuld størrelse,” sagde han under besøget. ”Men jeg er altså stadig meget stolt over, at mit frø vejer så meget. Det er jo tegn på god kvalitet.”
Også kvalitetsstyringssystemet for grovfoder, Triple Crown, som DLF-TRIFOLIUM præsenterede for første gang på messen, vakte opmærksomhed. Her får foderet fra 1 til 5 stjerner for sine mark-, udbytte og foderegenskaber, så landmanden hurtigt selv kan vurdere samtlige kvalitetsegenskaber i det foder, han giver sine køer. For at opnå et DLF Triple Crown logo skal en sort have mindst 4 stjerner i hver kategori. Ud over dette, er det faktiske antal stjerner trykt på logoet.
8/12-09 - 18/01-10
10 kampstadions og en række træningsbaner skal stå til rådighed for de 32 hold fra hele verden, der fra den 11. juni og en måned frem tørner sammen til verdensmesterskabet i fodbold i Sydafrika. Hovedleverandør af græsfrøet, der skal sås på de mange stadions, bliver DLF-TRIFOLIUM.
"Det betyder en helt utrolig anerkendelse af vores ekspertise," siger eksportchef Thomas Hansen. "Det viser, at vi har et udbud af græssorter, der kan måle sig med de allerbedste. Det er et kæmpe skulderklap til vores forædlingsarbejde og de eksperter, vi har ansat. Vi kan godt være rigtig stolte af dette her."
"Det er en fantastisk nyhed, som har stor PR værdi for os. Det kan bl.a. ses i den store opmærksomhed, som første fase af vores pressestrategi medførte. Vi er blevet utroligt eksponeret i den danske presse," siger kommunikationschef Lene Krüger.
Go' morgen TV
DR P4
DR P3 Nyheder
TV2 Øst Græs til VM
Jyllands Posten
Ingeniøren
Markedsføring.dk
www.turfgrass.dk
2/12-09 - 8/12-09
Klimakonferencen, København, 2009:
Græs, der kan drikke vand med meget højt saltindhold, lyder næsten for godt til at være sandt i en tid, hvor jordens drikkevandsressourcer reduceres faretruende. Men DLF-TRIFOLIUMs forskere fokuserer i stadig større grad på løbende at indbygge denne egenskab i kommende kløver- og græssorter
Synet af grøftekanten med det grønne, frodige græs skæmmes ofte af de første 30-40 cm fra vejen og ind i rabatten. Her er græsset ofte fuldstændig afsvedet:
”Græsset er simpelthen død af tørst, fordi vi salter vores veje her i Danmark. Dermed sprøjtes noget af græsset også med salt, og det kan det ikke tåle,” fortæller forsker Christian Jensen fra DLF-TRIFOLIUM.
Nu er vejrabatterne naturligvis ikke det største problem. Langt værre er det med de 230 mio. opdyrkede hektarer jord, der rundt om på jorden vandes jævnligt – især med genbrugsvand – for at spare drikkevandsressourcer. Motivet er godt, men problemet er, at genbrugsvand ofte indeholder store mængder natrium. Dermed ophobes salte, og græsset dør af tørst.
”Det er ikke så stort et problem i Danmark, fordi her regner der meget især forår og efterår, hvorfor saltet vaskes ud af jorden igen. Men i de lande, hvor man får små nedbørsmængder, er det et meget stort problem. Og man oplever derfor, at jorden bliver helt uden vegetation,” siger Christian Jensen
Nye græssorter på vej
For at kunne tilbyde mere hårdføre græsser til belastede jorde, har DLF-TRIFOLIUM gennem de seneste år arbejdet med at fremavle græssorter, der kan modstå et højt saltindhold og dermed minimere muligheden for udtørring også kaldet saltstress.
Det er bl.a. sket via traditionel forædling, hvor planter gentagne gange selekteres i saltholdige jord- eller karforsøg og derefter krydses sammen. Herved øges andelen af gener (arveanlæg) der giver forbedret salttolerance for hver generation.
Det er en proces, der tager mange år, hvorfor den første sort, der er klar til salg, først vil se dagens lys om ca. 8 år. Men i mellemtiden hjælpes kunderne med at vælge blandt de nuværende eksisterende sorter for at finde den sort, der er mest egnet, hvis der er tale om saltholdige jorder.
November
24/11-09
DLF-TRIFOLIUM introducerer på Agromek sidst i november et helt nyt og banebrydende kvalitetsstyringssystem. Her får foderet fra 1 til 5 stjerner for sine mark-, udbytte og foderegenskaber, så landmanden hurtigt selv kan vurdere samtlige kvalitetsegenskaber i det foder, han giver sine køer.
Forædling af nye fodergræsser hos DLF-TRIFOLIUM har som mål at tilbyde landmanden stadig bedre sorter – i alle ordets betydninger. Målet er at udvikle sorter med stadigt højere udbytte pr. ha samtidig med, at sorten bliver en mere nærende og velsmagende del af køernes foderplan. Uden dog at glemme de gode egenskaber i marken i form af tolerance overfor sygdomme, høj persistens samt egnethed til afgræsning og slæt.
Derfor bliver mange egenskaber målt og beskrevet gennem det store antal forsøg, der udføres i DLF-TRIFOLIUMs netværk af forsøgssteder rundt om i verden samt i f.eks. Landsforsøgene.
”Vi ville gerne gøre disse resultater tilgængelige for kvægbrugere og andre med interesse for græs, så derfor har vi længe arbejdet på at udvikle et system, der kunne gøre det nemmere at vurdere foderets egenskaber. Det blev til indekssystemet DLF Triple Crown,” fortæller produktchef hos DLF-TRIFOLIUM, Ole Grønbæk, der har udviklet systemet.
I indekssystemet vurderes både foder-, mark- og udbytteegenskaber for hver sort. Referencen vil normalt være velkendte standardsorter inden for samme art og type, og i hver kategori får sorten fra 1 til 5 stjerner afhængig af det vægtede resultat i hver egenskab.
1) FODER egenskaber - de vigtigste parametre af betydning for foderværdien. Her måles indhold og fordøjelighed af NDF, fordøjeligheden af organisk stof, indholdet af råprotein, sukker og den ufordøjelige fiberdel.
2) MARK egenskaber - de vigtigste dyrkningsegenskaber. Her ligger vægten på vinterfasthed, persistens og resistens overfor sygdomme – især rust.
3) UDBYTTET, som selvfølgelig også skal være højt.
For at opnå et DLF Triple Crown logo skal en sort have mindst 4 stjerner i hver kategori. Ud over dette, er det faktiske antal stjerner trykt på logoet.
Første Triple Crown sort i Danmark
Den første sort, der får Triple Crown mærket i Danmark, er CALVANO 1, en middeltidlig diploid almindelig rajgræs. I analyserne har CALVANO 1 vist høj fordøjelighed af NDF og organisk stof, lavt indhold af lignin og middel indhold af sukker og protein.
I sortsafprøvningen har sorten fået karakteren 7,6 og 8 for rustresistens i henholdsvis Holland og England. Desuden har den det højeste udbytte i sin gruppe i den hollandske sortsafprøvning og er meget produktiv under simuleret afgræsning i England.
CALVANO 1 udfylder altså til fulde kriterierne for et Triple Crown mærke. Sorten er med i Landsforsøg 2009-10.
”Det er for enkelt blot at vurdere en sort af græs på én egenskab,” siger Ole Grønbæk. ”Græs består af mange værdifulde dele, men især indhold og fordøjelighed af cellevægge og organisk stof er vigtig, når der skal fodres køer. Forsøg har vist, at høj fordøjelighed medfører høj foderoptagelse og dermed høj ydelse. For hver pct. fordøjeligheden stiger, øges ydelsen med omkring ¼ liter mælk pr. ko pr. dag”
En anden vigtig grund til at dyrke græs og kløvergræs er forsyningen med protein. Her spiller kvælstofgødskning og slættid en stor rolle, men der er også forskel mellem sorterne. Indholdet af sukker spiller naturligvis også en rolle for en sorts foderværdi, men det er sjældent, at mangel på sukker er et problem i græs.
Man kan blive præsenteret for kvalitetsstyringssystemet på DLF-TRIFOLIUMs stand på Agromek messen i Herning ultimo november.
Ole Grønbæk kan kontaktes på telefon 63 17 16 22 eller mobil 21 45 61 28.
17/11-09
Gamle, slidte og for små – sådan så Vejle Kommunes fodboldanlæg ud. Derfor er et kæmpe område bar mark blevet forvandlet til 6 nye, grønne, saftige fodboldbaner. Og det i løbet af kun 2 uger. Magi? Nej, ikke helt. Med 4,4 ha rullegræs til rådighed fra Prodana, en meget entusiastisk og energisk underentreprenør samt en hjælpende hånd fra vejrguderne er det lykkedes.
Usædvanligt projekt
At projektet har været noget ud over det sædvanlige hersker der ingen tvivl om. ”Det er nok kun én gang i livet, man får lov til sådan noget, og vores mænd snakker stadig om det,” fortæller Flemming Madsen, salgskonsulent hos HedeDanmark, som har været underentreprenør på projektet. Det er ikke kun omfanget af projektet, der har været en udfordring, men også selve arbejdsprocedurerne: ”Det var en uvant arbejdsgang, fordi der skulle bruges river til at trække rullegræsset sammen med. Så mændene måtte køre turnus pga. ondt i lægmuskler og underarme. Vi har aldrig gjort noget lignende før!”
Et så usædvanligt projekt kræver et helt perfekt udfald, og hos HedeDanmark var der heller ingen tvivl om, at det var Prodana, der skulle være leverandør af rullegræsset. ”Vi har altid haft et upåklageligt samarbejde med Prodana,” siger Flemming Madsen ”Græsset er godt at arbejde med og har en meget ens kvalitet højde- og drøjdemæssigt. Desuden er det meget solidt, og bliver ikke lige sådan revet i stykker”.
Rullegræsset til Vejles boldbaner er af typen ProTurf, som har et grovsandet vækstlag og er kompatibelt med andre sandopbyggede vækstlag, som man ofte ser på boldbaner. ProTurf’-en blev leveret som maxiruller, der målte 60 cm i bredden og var hele 35 m lange.
God koordinering et ”must”
Beklædningen af de 6 boldbaner med rullegræs har krævet god kommunikation og koordinering mellem HedeDanmark og Prodana. En mand fra HedeDanmark havde løbende kontakt med Prodanas skærested i Ribe. De snakkede sammen 2 gange om dagen om hvor mange læs rullegræs, der skulle komme. Når det første læs var afleveret og lagt, blev der holdt middagspause og efter den, var det næste læs kommet og klar til at blive lagt. ”Det tog os 11 dage at lave de 6 boldbaner Til sidst kunne vi lægge 7.800 m2 på 1½ dag.Vi blev hurtigere og hurtigere” siger salgskonsulenten.
Vejret er en utrolig vigtig faktor for så stort et udendørsprojekt, og er det for vådt går arbejdet i stå.”Den sidste dag da vi drak kaffe, begyndte det at regne. Det kunne ikke være bedre. Var vi ikke blevet færdige den dag, var det ikke lykkedes,” mindes Flemming Madsen.
Magi kan altså ikke tage æren for forvandlingen af bar mark til skønne boldbaner. Derimod gode materialer, et rigtigt godt samarbejde mellem HedeDanmark og Prodana og nå ja… så lige dét, at vejrguderne smilede til Vejles nye boldbaner!
Oktober
13/10-09
Den 1. november kan avlschef hos verdens største kløver- og græsfrøproducent, DLF-TRIFOLIUM, fejre sit 25-års jubilæum. Interessen for frø har Erling Christoffersen ikke fra fremmede, for allerede i barndomshjemmet i Næstved var græsfrøavl en vigtig del af bedriften.
Derfor var det også naturligt, at han uddannede sig til agronom i 1982, hvorefter han arbejdede et par år i Silkeborg Landboforening. Men snart trak interessen for frø igen, og han blev derfor frøavlskonsulent hos DLF.
”Også dengang havde vi de dygtigste avlere, de bedste sorter og afregnede bedst! Og problemstillingerne var de samme som i dag. Så noget af det første, jeg blev sat til, var at ringe til avlerne og fortælle, at de ikke kunne få kontrakt på rajgræs på grund af overproduktion. Det har vi jo oplevet et par gange siden,” fortæller Erling Christoffersen.
Efter et år som konsulent og lidt administrativt arbejde på hovedkontoret i Roskilde, blev Erling Christoffersen udnævnt som afdelingsbestyrer i Højme på Fyn. Dengang høstede DLF på ca. 3.000 ha på Fyn – i dag er det tal steget til 13.000.
”Der har været en fantastisk udvikling, og vi har konstant fået nye udfordringer ikke mindst pga. de firmaopkøb, vi løbende har gjort,” siger Erling Christoffersen.
Trods titlen som avlschef fungerer han også stadig som konsulent for en del avlere.
”Det er næsten de samme ejendomme, jeg kommer på i dag som i 1986. Men hos mange er det i dag sønnerne, der driver gårdene, og jeg har derfor kunnet følge med i den enorme udvikling, der er sket indenfor primærlandbruget” siger Erling Christoffersen.
Erling Christoffersen fejres fredag den 6. november fra 13 til 16 på Vissenbjerg Storkro i Vissenbjerg.
13/10-09
Da Aksel Buch-Jepsen startede hos Dæhnfeldt for 25 år siden, afløste han daværende navnkundige Svensson som frøavlskonsulent i Midt- og Østjylland.
Aksel Buch-Jepsen var allerede da særdeles erfaren indenfor landbruget, hvor han havde arbejdet 15 år som inspektør på Ormstrup Gods. I bagagen havde han en landbrugsuddannelse i Jylland, på Sjælland og flere ophold i USA.
Aksel Buch-Jepsen har mange avlere og ejendomme, hvor han er kommet alle 25 år. Meget er ændret gennem tiden.
”Vi har i dag flere større landbrug og kan derfor servicere flere avlere på den samme tid,” fortæller han og nævner især mobiltelefonens indtræden som af stor betydning. ”Da jeg startede som konsulent, havde jeg træffetid om morgenen fra 7 til 9, og først herefter kørte jeg ud. Dengang kunne man træffe avleren typisk omkring spisetiderne, morgen, middag og aften. I dag er der kontakt hele tiden. I stalden, på traktoren, ja selv på ferie i udlandet bliver mobilen taget.”
Efter fusionerne i frøbranchen fulgte Aksel Buch-Jepsen med over i DLF-TRIFOLIUM i 1990, og han er i dag meget respekteret og vellidt blandt kolleger. Han er desuden blandt avlere og kolleger kendt for sin store faglige viden og klare svar på faglige spørgsmål.
”Rådgivningen som sådan har ikke ændret sig,” siger han. ”Naturligvis er der andre produkter i dag indenfor f.eks. planteværnsmidler, og vi har også i dag mere fokus på handel med industriraps. Men ligesom for 25 år siden har de personlige relationer stor betydning.”
Aksel Buch-Jepsens jubilæum fejres torsdag den 29. oktober fra 13:00 til 16:00 på Restaurant Skovbakken i Randers.
12/10-09
Hidtil er frøet blevet produceret i Sydeuropa, men nu viser nye lovende forsøg, at lucerne også kan frøavles i Danmark. DLF-TRIFOLIUM har igangsat en lille frøproduktion, hvorfra der både skal høstes frø og erfaringer.
Hos DLF-TRIFOLIUM er der for tiden forsøg med en ny "gammel" afgrøde - nemlig frøproduktion af lucerne. Inspirationen kommer fra nye forsøg ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF). Her har fire års forsøg vist, at lucerne godt kan give modent og spiredygtigt frø under danske forhold. "Frøavl af lucerne har været prøvet før - med dårlige erfaringer, men nu tror vi på, at forholdene har ændret sig så meget, at det kan lykkes," siger avlschef Stig Oddershede fra DLF-TRIFOLIUM, som derfor har tre mindre arealer med lucerne til frøhøst 2009 og 2010.
Hvorfor kan frøavl af lucerne blive en dansk specialitet
"Det nye er, at sommervejret er blevet lidt mere tørt og lidt varmere," siger Stig Oddershede. "Det gør, at klimaet passer bedre nu. Vi vil gerne have lucerne i frøavlen, og det er derfor naturligt for os som frøfirma at tage udfordringen op. Som det er nu, køber vi frøet hos producenter i Frankrig og Canada. Vi og frøavlerne er altid på udkig efter nye afgrøder, der kan dyrkes i Danmark. Lucerne er interessant, fordi den som bælgplante er selvforsynende med kvælstof, og fordi den er en god afveksling mellem kornafgrøderne. Derfor vil det være et forsøg værd at få avl også i Danmark."
Lucerne blomstrer over lang tid - det betyder, at frøene også modnes og udvikles over en lang periode, så det rigtige høsttidspunkt er svært at fastlægge. Derfor skal afgrøden nedvisnes for at få alle frø modne og efter ca. en uge kan frøet høstes med almindelig mejetærsker, normalt omkring 1. september.
Lucerne er også et hit for bierne
"Der har hele sommeren været et fantastisk insekt- og dyreliv i lucernemarken. Honningbier, humlebier, svirrefluer sommerfugle og en masse andre arter har deltaget i bestøvningen, og der er også kommet honning ud af anstrengelserne," siger Claus Piper, der selv har et af forsøgsarealerne med lucerne til frø og desuden er biavler og formand for den lokale biavlerforening på Lolland. Han pointerer, at lucerne blomstrer på et godt tidspunkt for bierne, og bierne vil gerne besøge lucernemarken. Desuden er fasaner og rådyr meget glade for at opholde sig i marken året rundt.
Bestøvningen af lucerne er speciel. Den skal insektbestøves for at få en god frøkvalitet. Tidligere blev bladskærerbier brugt til at klare det job, men i forsøgene hos DJF er der kun brugt honning- og humlebier til at gøre arbejdet, så derfor klares bestøvningen uden bladskærerbier.
"Når det lykkes at etablere en stabil frøproduktion, vil jeg ikke blive overrasket, hvis vi får lucerne med på listen over bælgplanter, hvor der produceres frø i Danmark - på linje med rød- og hvidkløver," slutter Stig Oddershede.
Lucerne er et godt foder til køer
Ole Grønbæk som er produktchef i DLF-TRIFOLIUM har mange gode argumenter for lucerne: "Lucerne er verdens største foderafgrøde. Den dyrkes over hele kloden og findes i forskellige typer. Der har længe været et stort ønske om, at vi selv kunne starte en frøproduktion, da vi hidtil har været henvist til import," fastslår han. "Det er et fremragende foder. Proteinsammensætning og struktur i lucerne er ideel for drøvtyggere, og med høje priser på protein er en større hjemmeproduktion en gevinst for mælkeproduktionen. Perspektiverne for danskproduceret lucernefrø er store, da frøforbruget er på flere tusinde tons i Europa," slutter Ole Grønbæk.
 |
|
 |
|
Kraftig pælerod giver god jordstruktur. |
|
Smuk blomstring i juli. |
|
|
|
 |
|
 |
|
Smuk blomstring i juli. |
|
Frøbælgene er snoede.
Modner i september. |
08/10-09
Undersøgelser og erfaringer fra dygtige kvægavlere viser, at det kan betale sig at inddrage græs i foderplanen. Både for økonomien og køernes sundhed.
Hos Karsten Weinkouff i Uggerby er der fokus på græsmarken. Græsensilage er simpelthen krumtappen i foderplanen, så der er ingen tvivl om, at såvel udbytte som kvalitet skal være i orden. På Nørrevang, der ligger få km fra Vesterhavet, er jorden meget velegnet til græs, men det er ikke den vigtigste grund til at kløvergræs spiller så stor en rolle.
"Vi har en bedre sundhed i besætningen, når der er rigeligt med græs i foderplanen," siger Karsten Weinkouff. "Vi erstatter en del indkøbt kraftfoder med græsensilage, når kvaliteten er i orden."
På Nørrevang høster man på arealerne i omdrift ca. 10.000 foderenheder pr. ha, når der registreres, hvad køerne faktisk æder. Da høst og ensilering koster Karsten Weinkouff ca. 600 kr. pr. ha. pr. slæt, bliver det derfor en rigtig god forretning at lave græsensilage for ham.
Stefan Kristensen er den ene af Nørrevangs to faste medhjælpere, og han står for arbejdet i marken.
"Vi har endnu ikke oplevet, at græs, der ligger på skår, har fået regn," siger Stefan. "Vi satser på skårlægning den ene dag, eventuelt en tur med venderen og så ensilering dagen efter. Naturligvis kræver det et godt samarbejde med maskinstationen."
I stalden med de 270 køer og fire malkerobotter regerer fodermesteren, Peter Pedersen. Han savner ikke græs med mere sukker til foderplanen, men kunne godt ønske sig mere protein. Peter udfordrer til stadighed de to andre i teamet, så snakken om græs, grovfoder og køer går livligt hen over frokostbordet.
Storm over Vendsyssel
Græsmarkerne hos Karsten Weinkouff består hovedsageligt af en blanding med hybridrajgræssorten Storm som den bærende suppleret med storbladet hvidkløver og middeltidlig almindelig rajgræs.
"Den blanding giver rigtig godt og holder fint til fire slæt pr. år i to eller tre år. Sidste år startede vi et storskalaforsøg med at erstatte STORM med rajsvingel sorten PERSEUS i blandingen. Det ser også godt ud, så tiden vil vise, om vi helt skifter over til den nye blanding."
Frøet købes hos DLG Vendsyssel, som forhandler STORM, PERSEUS og andre sorter fra DLF-TRIFOLIUM.
"Hos Karsten er der altid plads til, at vi kan afprøve nye ideer til blandinger," siger produktchef Ole Grønbæk fra DLF-TRIFOLIUM, "så det benytter vi os af til at lære mere om vores nye sorter."
"Vi er hele tiden på udkig efter nyheder, der kan øge vores indtjening," siger Karsten Weinkouff. "Derfor jagter vi højere udbytte i græsmarken med nye sorter. Vi prøver bl.a. i år med ensilering af foderroer for at spare indkøbt kraftfoder. På vore jorder forventer vi et noget højere udbytte end i majs og håber samtidig på højere fedt- og proteinprocent. I det hele taget søger vi konstant at forenkle og forbedre, hvor det er muligt."
Lige nu har Karsten Weinkouff fokus på nogle af de mere ukurante marker. Han ønsker at finde en flerårig løsning med høst af et stort 1. slæt græs med god kvalitet og så helst ikke mere det år.
Der er 250 ha jord under plov på Nørrevang. Heraf 130 ha med kløvergræs, 35 med majs og fra i år også 12 ha med foderroer, der skal ensileres sammen med majsen. Resten dyrkes med korn. Desuden er der omkring 50 ha skov, eng, klit mv.
September
30/09-09
I udkanten af Vejle bliver der lige nu arbejdet på højtryk. Men der skal også arbejdes hurtigt, for der er hele 55.000 m2 bar jord, der skal beklædes med rullegræs, inden vejret bliver for vådt!
De 55.000 m2 lækkert rullegræs kommer fra Prodana og tegner sig for det største rullegræs projekt i firmaets historie. Græsset skal blive til Vejles 5 nye boldbaner.
Rullegræsset er af typen ProTurf, som har et grovsandet vækstlag og er kompatibelt med andre sandopbyggede vækstlag, som man ofte ser på boldbaner. ProTurf'en leveres som maxiruller, der måler 60 cm i bredden og er hele 35 m lange.
11/9-09
Besøg hos en basisfrøavler i Vestjylland:
"Det er en utrolig spændende udfordring at producere basisfrø," ordene kommer fra frøavler Bjarne Frost i Tarm i Vestjylland. Han driver et deltidsplanteavlsbrug på 38 ha med korn, raps og frø. Bjarne har siden 1999 avlet frø til DLF-TRIFOLIUM.
"Jeg ønsker at optimere min planteavl, derfor har jeg altid forsøgt at producere højværdi afgrøder. Jeg har derfor altid baseret min frøavl på avl af basisfrø," fortæller han.
Avlen har omfattet forskellige sorter af alm. rajgræs, og såvel udbytte som kvalitet har hvert år ligget over sorternes gennemsnit.
Til høst 2009 har Bjarne for første gang basisfrøavl af 2 sorter. Han har 7,2 ha med alm. rajgræs af plænetypen NIKOLIN og 5,5 ha alm. rajgræs af en ny tetraploid fodertype, EVOLENCE.
Rettidig omhu
Når man ser basisfrøarealerne hos Bjarne, er man ikke tvivl om, at her praktiseres driftsledelse på højt plan. Intet er overladt til tilfældigheder.
Frøet udlægges typisk i vårbyg, som sås på dobbelt rækkeafstand for at give lys og luft til udlægget.
Undtagelsesvis har Bjarne udlagt den nye tetraploide rajgræs, Evolence, i renbestand sidste efterår.
Afgrøderne vandes rettidigt baseret på et vandingsregnskab. På grund af god vandingskapacitet følges strategien med at vande lidt men tit. Naturligvis startes vandingen i god tid, inden underskuddet bliver væsentligt.
Bjarne bekæmper ukrudtet med DFF i dæksæden, og halmen herfra afsættes. Det sker med klausulen, at den skal fjernes omgående fra marken, så betingelserne for udlægget er optimale.
Erfaringerne fra de seneste års milde klima har desuden lært ham, at udlægsmarken skal pudses forholdsvist sent i efteråret. Dvs. sidst i oktober eller først i november.
I forbindelse med høst af dæksæden lader man en kant på ca. 1 meter stå rundt om hele marken.
Kanten fræses først det følgende forår, inden frømarken går i vækst. På den måde praktiseres vildtpleje samtidig med, at risikoen for forureninger fra markskel mindskes.
En rigtig win-win situation kan man roligt sige.
Flydende ammoniak
Bjarne Frost har i de seneste 4 år med stort held og lidt utraditionelt anvendt flydende ammoniak i frømarken. Umiddelbart efter nedfældningen tromles arealet for at lukke sporene og derved igen sikre en jævn mark.
Også det efterårsudlagte rajgræs i renbestand har fået nedfældet flydende ammoniak. Bjarnes erfaringer med dette er særdeles positive, og filosofien er bl.a., at rodnettet bliver luftet, og ukrudtet som f.eks. rapgræsser bliver svækket.
Det gør det jo heller ikke mindre attraktivt, at kvælstofprisen i flydende ammoniak de seneste år har været særdeles attraktiv.
Udover den almindelig ukrudtsbekæmpelse gennemgås basisfrømarken omhyggeligt for uønskede kulturplanter som løbende afluges eller bliver fjernet med weed-wiping.
Indtil for få år siden havde Bjarne Frost sin egen mejetærsker, men i dag lejes maskinstationen til høstarbejdet. Han betinger, at maskinstationen kan høste rettidigt og, at der sker en meget grundig rengøring af maskinen, inden man starter frøhøst.
Han anvender 2 vogne til tørreprocessen. På disse har han installeret hydrostatstyring, og oftest kan tørreprocessen klares alene med kold luft.
Fordel til alle
Bjarne Frost mener, at både avler og firma skal have en økonomisk fordel ved produktion af basisfrø.
"Produktion af basisfrø passer godt ind i en deltidsbedrift, hvor man har lidt ekstra ressourcer til at gå i dybden med frømarken," siger han. "Ud over sædskiftefordele og muligheden for at optimere det økonomiske udbytte i marken, er frø en spændende højværdi afgrøde med udfordringer, som jeg med glæde vil fortsætte med."
Sådan får du succes med avl af basisfrø
Udlægget:
Brug "Jomfruelige arealer" - min. 5 år siden sidste frøavl
Ensartede arealer
Rene marker (kvik og andre grove græsser skal bekæmpes forud for udlæg)
Lys og luft til udlægget (dæksæd på dobbelt rækkeafstand)
Rettidig ukrudtsbekæmpelse
Afgrøden må aldrig mangle vand
Dæksædens halm skal hurtigst muligt fjernes
Frømarken:
Omhyggelig afpudsning i efteråret
Afpudset eller fræset kant omkring marken
Hvis nødvendigt - brug supplerende ukrudtsbekæmpelse
Fjernelse af uønskede ukrudts- og kulturplanter med aflugning/weed-wiping
Mejetærsker skal være ren inden start af høst
Pas på risikoen for forurening ved transport, indlagring og tørring af basisfrø
11/9-09
En af dansk kløver- og græsfrøs grand old men, produktchef ved DLF-TRIFOLIUM Ole Grønbæk, fejrede den 1. september sit 25-års jubilæum. Meget er sket inden for branchen i de år.
Da produktchef Ole Grønbæk startede i frøbranchen i 1984, var det i en nyoprettet stilling som grovfoderkonsulent hos det daværende Dæhnfeldt Markfrø. Ansættelsen skete bl.a. for at profilere den nye art, hybrid rajgræs og for at styrke rådgivningen af forhandlere og landmænd.
"Jeg vidste ikke så meget om græs til at begynde med. Men jo mere jeg har gravet mig ned i emnet, jo mere spændende er det blevet. Der er jo så mange facetter i græs afhængigt af høsttidspunkt, hvem der bruger det og til hvad," siger Ole Grønbæk i dag - 25 år efter sin første arbejdsdag inden for branchen.
Siden er det gået stærkt. Strukturudviklingen i kvægbruget har betydet meget forandrede krav til leverandører af kløver- og græsfrø. I 1984 var der ca. 33.000 besætninger med malkekøer. I dag er tallet under 5.000. Det samlede antal malkekøer er i perioden faldet med 400.000 stort set uden, at landets samlede mælkeproduktion har ændret sig. Hver enkelt ko producerer altså meget mere nu end dengang, og derfor skal det foder, der anvendes også være af en anden kvalitet.
"Der er ingen tvivl om, at strukturudviklingen i kvægbruget ikke er ved vejs ende endnu. Stadig stigende krav til udbytte og kvalitet i græsmarkerne af stadig mere professionelle kvægbrugere vil fortsat være en del af billedet," siger Ole Grønbæk.
7/9-09
Fødevareminister Eva Kjer Hansen besøgte DLF-TRIFOLIUMs forædlingsfaciliteter i St. Heddinge. Her gik snakken om forskning og udvikling, konkurrenceforhold og det faktum, at græs ikke bare er græs
Det var en meget interesseret minister, der deltog i mødet. Her indledte bestyrelsesformand Benny Kirkebække Christensen med lidt baggrundshistorie om DLF AmbA, mens adm. direktør Truels Damsgaard præsenterede DLF-TRIFOLIUM koncernen. Ikke mindst den danske virksomheds globale markedsandel på omkring 20 pct. og den europæiske på godt 50 imponerede fødevareminister Eva Kjer Hansen.
På dagsordenen var ligeledes en præsentation af de konkurrenceforhold, som DLF-TRIFOLIUM er oppe imod. Her stod ønsket om, at udlægsmarker skal kunne tælle som efterafgrøde, højt på listen.
”Vi vil prøve at kigge nærmere på det og se, hvad vi kan gøre. Måske er der alternative muligheder,” svarede Eva Kjer Hansen.
Dansk kløver- og græsfrøproduktion er i konkurrence med produktion i lande, hvor man måske ikke ser helt så kritisk på brugen af pesticider og virksomhedsstøtte. Derfor er oddsene svære i et land, hvor kravene til landbruget bliver stadig strengere og den offentlige interesse for landbrug og fødevarer falder.
”I har ret i, at det kniber med at prioritere landbrug og fødevarer. Måske har vi ikke været gode nok til at fortælle, hvad vi kan,” sagde fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Vigtigt med netværk
Også koncernens globale forsknings- og udviklingsarbejde stod på dagsordenen. DLF-TRIFOLIUM har gennem de seneste år udvidet sine forsknings- og udviklingsaktiviteter betydeligt og har derfor i dag et globalt forædlingsnetværk, hvor nye sorter testes på tværs af klima- og landegrænser.
Selvfølgelig blev også forskningen i genmodificerede produkter (GMO), som DLF-TRIFOLIUM indtil videre har lagt på hylden, diskuteret.
”Det er utroligt ærgerligt for os, at vi har måttet sætte GMO projekterne på standby pga. de usikre markedsmæssige muligheder,” sagde adm. direktør Truels Damsgaard.
Flere afgrøder - bl.a. kløver og græs - er ikke med i sameksistensloven, hvorfor kravene til dyrkning af GMO produkter endnu ikke er defineret. Det er yderligere en grund til, at DLF-TRIFOLIUM vælger at nedprioritere sine GMO projekter.
”Jeg vil gerne sætte GMO på dagsordenen, hvorfor jeg i september offentliggør vidensyntese om emnet. Måske var det en idé at bruge den som platform og holde gang i debatten,” opfordrede Eva Kjer Hansen.
DLF-TRIFOLIUM har godt nok sat GMO projekterne på standby men fortsætter naturligvis med bioteknologi.
”Men vi kan ikke klare forskning og udvikling alene, derfor er det nødvendigt, at vi har offentlige netværk og internationale netværk,” sagde kommunikationschef Lene Krüger. ”Ligesom vi også har behov for, at den dalende interesse for landbruget blandt danske studerende vendes, så branchen fortsat er interessant.”
2/9-09
Have & Landskab 2009
Det summer af liv og aktivitet på Prodanas stand 122. I et hjørne demonstrerer produktchef Lars Rævsager en Sembdner vertikalskærer. Foran hovedindgangen beundrer en flok gæster den flotte miniature fodboldbane lavet af rullegræs. Inde i teltet er diskussionen godt i gang omkring fordelene ved de nyeste sorter inden for græsfrø.
Det, som trækker allerflest folk til, er dog de nye topdressere fra Earth & Turf, lavet specielt til topdressing af mindre græsarealer. Snakken går mellem anlægsgartnerne, og de er ikke i tvivl: endelig er der mulighed for at tilbyde også denne ydelse til kunderne – og til en rimelig pris endda:
”Det eneste alternativ til de store maskiner har jo indtil nu været en trillebør og en asfaltrager,” forklarer anlægsgartner Henrik Jørgensen, som ud over at have sit eget anlægsfirma også sælger småmaskiner for Prodana ”Det er vildt så megen tid, jeg kan spare ved at bruge en topdresser. Jeg vil skyde på, at jeg kan spare 70% af arbejdstiden, når jeg topdresser en almindelige villahave.”
Det er dog ikke kun arbejdstiden, som forbedres væsentligt med topdresserne fra Earth & Turf. Selve udlægningen af topdressingen bliver også bedre, fordi spredebilledet er meget jævnt og præcist. I nogle situationer vil man også helt kunne undgå at gå plænen efter med et slæbenet.
Prodana er eneforhandler af Earth & Turf topdresserne, og produktchef Lars Rævsager spår dem en lys fremtid: ”Set i lyset af den seneste tids økonomiske krise vil vi nok se en øget efterspørgsel efter pleje af eksisterende græsplæner i stedet for nylæg eller omlægning – og her passer topdresserne rigtigt godt ind”.
Få yderligere informationer hos produktchef Lars Rævsager tlf.: 2323 4220.
August
25/8-09
Det er alsidige locations, man arbejder på, når man sprøjtesår for Prodana. Den ene dag står Per Christensen således på fæstningsværket Kronborg Slot i Helsingør nord for København. Den næste dag er han på besøg i elefanthuset i Københavns zoologiske have.
Og grundene til sprøjtesåning er mange. På Kronborg er de stejle skrænter svært tilgængelige til normal såning, og her har man udlagt et kokostæppe på jorden for at undgå erosion. På Stigsnæsværket, hvor DONG Energy har planer om at placere Danmarks største kullager, sprøjtes 15.000 m2 kulbunker for at holde på støvet og for at give kulbunkerne, der har mødt stor modstand fra lokalområdet, et pænere udseende.
Typisk sprøjtesår man, hvor færdselsforholdene er vanskelige. Men mange vælger også sprøjtesåning, hvor opgaverne er meget store f.eks. i rabatter og på golfgreens.
Græsfrø, gødning og cellulose blandes i sprøjtetanken og lægges præcist ud med vandstrålen, og på den måde undgår man kørespor og komprimering på det tilsåede areal. Hver gang sammensættes en blanding, der sikrer en hurtig og sikker fremspiring.
Juli
29/7-09
50 pct. bedre etablering af rajgræs ved brug af iSeed® coating.
Helt nye resultater fra DLF-TRIFOLIUM's forsøgsarealer nær Rennes i Bretagne i Frankrig bekræfter, at iSeed® kan være til stor hjælp ved efterårsudlæg af græsmarker. Forsøg med rajgræs sået i efteråret 2008 viste således efter 3 uger 50 pct. bedre etablering i de parceller, hvor frøet var coatet med iSeed®. Maj 2009 kunne effekten måles i form af 11 pct. højere udbytte i første og andet slæt. Det svarer til ca. 700 kg ekstra tørstof. Forsøgene viste også en tættere og ensartet græsmark.
"Det er overbevisende resultater," siger produktchef Ole Grønbæk. "Der er jo meget, der kan drille i en græsmarks første levetid, så iSeed® kan anbefales som en mulighed for at mindske risikoen for dårlig etablering. Græsfrø coatet med gødning i form af iSeed® giver den enkelte plante en bedre start i livet, og dermed opnås en mere robust græsmark med mulighed for et højere afkast."
August måned er ideel til etablering af nye kløvergræsmarker. Her er jorden varm, og hvis der også er tilstrækkelig fugtighed, vil græs- og kløverfrø spire meget hurtigt. Det samme gælder imidlertid også for ukrudtet, som i nogle tilfælde kan blive ret dominerende i en græsmark udlagt uden dæksæd.
Her kommer iSeed® ind i billedet. En af fordelene ved at have frø og gødning i samme "pakke" er nemlig, at græsfrøet - modsat ukrudtsplanterne - bliver gødet, så væksten kan komme i gang med det samme. Græsmarken får altså et forspring fra starten.
"Hvis græsmarken bliver sået sidst i august eller måske endog først i september, kan iSeed® være til hjælp. Her er formålet at sætte turbo på væksten, så marken kan nå at være veletableret inden vinter," siger Ole Grønbæk.
Eftersåning i august
Det er også nu, at man skal efterså græsmarken, hvis en omlægning ikke er mulig eller ønskelig. Og det er vel at mærke ikke kun der, hvor græsmarken er ødelagt eller tynd, at eftersåning kan være på sin plads. I slutningen af 2. brugsår kan de fleste marker, der skal holde et år mere, have brug for et tilskud af nye, unge græsplanter.
"Skal etablering af de nye græsplanter blive helt perfekt, bør eftersåningen ske lige efter slæt eller tæt afgræsning," fortæller Ole Grønbæk.
Man anvender 20-25 kg frø pr. ha med en frøblanding, der passer til markens formål. Brug f.eks. græsmarksstrigle med påmonteret såkasse eller en direkte såmaskine. Troml gerne arealet med betontromle umiddelbart efter såning og vent 10-15 dage med evt. kvælstoftildeling.
Slætmarker kan udnyttes, når genvæksten er klar til det, og afgræsningsmarker kan benyttes indtil 10-15 dage efter oversåning. Derefter skal de unge planter have tid til at vokse til.
Frø med iSeed® har også et fortrin ved eftersåning. Med gødning direkte på frøet er der ikke brug for anden gødskning ved såning. På den måde undgår man, at den eksisterende mark får for gode betingelser og konkurrerer for meget med de nye planter. Foruden naturligvis alle de øvrige fordele, som iSeed® giver hver enkelt græsplante.
Produktchef Ole Grønbæk kan kontaktes for yderligere information på telefon 21 45 61 28.
iSeed® er et registreret varemærke fra Yara International ASA. iSeed®-teknologien er patenteret af Yara International.
iSeed® til græsfrø markedsføres kun af DLF-TRIFOLIUM i Danmark.
22/7-09
Kløvergræs
- en billig erstatning for protein
Selvforsyning med grovfoder er vigtigere end nogensinde, og i år kan vi formentlig se frem til en tidlig høst af korn. Det giver rig mulighed for at etablere græsmarken på noget nær det perfekte tidspunkt, nemlig august måned.
Der er mange foderenheder at hente i en god kløvergræsmark, og med høje priser på protein er værdien særlig stor. Samtidig er der pres på indtjening og dermed likviditeten mange steder i kvægbruget. Der vil tit være penge i at erstatte dyrt indkøbt foder med egen avl af grovfoder, og en stor stak god kløvergræs-ensilage kan vise sig at være mere værd end penge i banken.
August måned perfekt til kløvergræs
I vores nabolande Tyskland, Holland og England er sensommeren det normale tidspunkt for etablering af nye græsmarker. På det tidspunkt er jorden varm, og er den også fugtig, kan græsset ikke få bedre betingelser. Så spirer frøet hurtigt og ensartet, og planterne når derfor at komme godt i gang før vinteren. Der vil derfor normalt være en fuldt ydedygtig græsmark året efter.
Forsøgene viser tydeligt, at der er et højt udbytte at hente. Faktisk over 12.000 FE med god foderværdi pr. ha i første brugsår. Også beretninger fra praksis fortæller om gode resultater med udlæg om sommeren. Enten efter korn eller efter en græsmark, hvor det sidste slæt erstattes af et nyt udlæg, der er i fuld produktion næste forår.
Sådan lykkes sommerudlæg
Drop dæksæden i første halvdel af august. Det er absolut det bedste råd, man kan give mht. udlæg af kløvergræs. Der er alligevel ikke væsentligt merudbytte for at anvende dæksæd, så vinterhvede bør kun anvendes, når såtiden er efter midt august. Her giver 30-40 kg vinterhvede det bedste resultat – triticale bør kun bruges ved stor risiko for udvintring af hvede.
Alle frøblandinger, der hovedsageligt indeholder hurtigt voksende rajgræsser og/eller rajsvingel af samt rød- og hvidkløver kan sås om sommeren. Udsædsmængde bør være 30-35 kg pr. ha af frøblandingen, og såning skal ske hurtigst muligt efter høst af foregående afgrøde for at undgå udtørring af jorden. Jordbehandlingen udføres, så fugtighed i de øverste jordlag sikres. Derudover skal såmaskinen være i stand til at placere frøet på fast jord i ca. 1 cm dybde.
Vær opmærksom på, at bladrandbiller på denne årstid kan lave stor skade i kløver, og måske er bekæmpelse nødvendig. På den måde vil ukrudt som regel blive overhalet af græsset og forsvinde helt ved første benyttelse. For at mindske risikoen for sneskimmel bør græsset ikke være mere end 6-7 cm højt, inden vinteren sætter ind. Det kan derfor blive nødvendigt med afpudsning – især på steder udsat for snedriver.
Produktchef Ole Grønbæk kan kontaktes for yderligere information på telefon 21 45 61 28.
15/7-09
Hvad har køer og vedvarende energisystemer med hinanden at gøre? Rigtig meget, hvis man spørger forskerne hos DLF-TRIFOLIUM. I samarbejde med 16 europæiske og amerikanske forskningspartnere har forskerne her startet et EU-finansieret projekt, der forbinder køernes egenskaber til at fordøje foderet med vedvarende energisystemer
De processer, der foregår under produktion af bioethanol på raffinaderierne ligner i vid udstrækning det, der sker i koens mave, når den fordøjer græs. Som førende kløver- og græsfrø producent er det derfor naturligt, at DLF-TRIFOLIUM indgår i RENEWALL projektet, som EU finansierer under 7. rammeprogram med 5,7 mio. €.
”Som en af verdens førende virksomheder med stor ekspertise inden for bl.a. bioteknologi bliver vi ofte inviteret med til sådanne projekter,” siger kommunikationschef Lene Krüger. ”I Renewall projektet skal vores forskere være med til at finde frem til, hvordan man kan effektivisere brugen af vedvarende energi og råmaterialer.”
Forsøget går bl.a. ud på at ændre og forbedre planternes cellevægskomponenter, så man fremover kan producere forbedret foder til køerne og råmateriale til bioraffinaderierne til gavn for miljøet.
DLF-TRIFOLIUM har stor ekspertise i test af gener i planter og skal derfor medvirke til at undersøge, hvilke komponenter i plantens cellevæg, der er med til at højne køernes fordøjelse af foderet. Viden, som senere kan føre til forøget mælkeudbytte. Men også viden, der skal være med til at slå fast, hvordan man kan fremskynde de processer, der omdanner biomateriale (græs, halm osv.) til f.eks. biobrændstof.
Baseret på de opnåede resultater vil DLF-TRIFOLIUM i den sidste del af projektet transformere de mest lovende gener ind i strandsvingel. Denne art er højtydende og har et stort potentiale for forbedringer indenfor fordøjelighed samt for anvendelse i bæredygtig produktion af biobrændstof.
Projektet forventes afsluttet i 2012. Læs mere på www.renewall.eu.
Juni
23/6-09
Selv i Kina har vi stor succes med at få listet nye sorter. Her i foråret har vi således fået registreret fem nye fodergræssorter, og flere er på vej.
Fem DLF-TRIFOLIUM fodergræssorter er lige blevet registreret i Kina af Chinese Herbage Cultivar Registration Board. Sorterne er italiensk rajgræs sorterne ABUNDANT og ANGUS1, hybrid rajgræs sorten BISON, alm. rajgræs sorten CALIBRA og hundegræs sorten AMBASSADOR.
Sorterne er blevet testet de seneste tre til fem år i Kina og har vist gode egenskaber. De flotte registreringer vil uden tvivl være med til at styrke vores kunders position på fodergræsmarkedet i Kina.
Fire andre fodergræs sorter indgår i nye tests dette efterår.
15/6-09
Iflg. Dansk Industri er DLF-TRIFOLIUM en af Danmarks mest interessante virksomheder. Derfor er vi også værd at vise frem til alverdens politikere, interesseorganisationer og andre stakeholders, når klimakonferencen løber af stablen til december.
”I forbindelse med det kommende klimatopmøde i København til december, ønsker Dansk Industri at vise resten af verden de energi- og klimaløsninger, som markante danske virksomheder har udarbejdet,” fortæller kommunikationschef ved DLF-TRIFOLIUM Lene Krüger. ”Derfor har de udviklet en web portal, hvor virksomhederne kan udstille deres energi- og klimarelaterede teknologier og løsninger, og her deltager vi naturligvis også.”
Stakeholders er også meget velkomne til at kontakte de danske virksomheder, der udstiller på hjemmesiden. F.eks., hvis de ønsker at besøge de forskellige udstillere og ved selvsyn se de løsninger, som virksomhederne har fundet frem til. Måske kan man ligefrem finde frem til nye projektpartnere?
Gennem de næste seks måneder op til klimakonferencen i København vil DLF-TRIFOLIUM løbende fortælle om forskellige projekter på hjemmesiden. Man vil bl.a. kunne læse om mikrokløver og et nyt EU projekt, som DLF-TRIFOLIUM deltager i sammen med 16 andre europæiske og amerikanske videnskabspartnere. Målet her er at optimere planteceller og dermed også kommende løsninger til fremme af biogasanlæg.
Læs mere på www.energymap.dk
12/6-09
Vores frøavlere kan endnu engang med glæde åbne slutafregningsbrevet, der udsendes til dem i disse dage. Endnu engang afregner DLF-TRIFOLIUM nemlig til rekordhøje priser.
I gennemsnit fire procent højere slutafregningspriser i forhold til a conto afregningerne i december det er, hvad DLF-TRIFOLIUMs godt 4.500 avlere kan forvente.
Iflg. beregninger har vi således afregnet 10.600 kr. pr. ha. i gennemsnit - det er endnu højere end afregningsprisen for høst 2007, der ellers var rekordhøj.
Ser man på dækningsbidrag 1 har vi afregnet 7.000 kr. pr. ha. i gennemsnit for alm. rajgræs. Sammenlignet med hvede, der har et DB1 på 4.800 kr. betyder det, at græsfrø igen kan konkurrere med hvede.
På bedre jorder, hvor man har høstet 9,5 tons hvede, opnår man et DB1 på 6.300 kr. pr. ha.. Avleren af rødsvingel vil her have opnået et gennemsnitligt DB1 på 9.400 kr.
Afregningen for frø er således flere tusinde kroner bedre pr. ha. end for hvede.
De høje afregningspriser er lykkedes trods et skuffende efterårs- og forårssalg. Dette skyldes ikke mindst, at vi var realistiske i vores beregninger af december måneds terminsafregninger. Samtidig har vi indtil videre kunnet holde pæne salgspriser på verdensmarkedet.
2/6-09
Hvad har køer og vedvarende energisystemer med hinanden at gøre? Rigtig meget, hvis man spørger forskerne hos DLF-TRIFOLIUM. I samarbejde med 16 europæiske og amerikanske forskningspartnere har forskerne her startet et EU-finansieret projekt, der forbinder køernes egenskaber til at fordøje foderet med vedvarende energisystemer
De processer, der foregår under produktion af bioethanol på raffinaderierne ligner i vid udstrækning det, der sker i koens mave, når den fordøjer græs. Som førende kløver- og græsfrø producent er det derfor naturligt, at DLF-TRIFOLIUM indgår i RENEWALL projektet, som EU finansierer under 7. rammeprogram med 5,7 mio. €.
Projektet samler forskere fra flere discipliner indenfor plantebiologi, kemi, enzymologi og planteforædling. DLF-TRIFOLIUMs forskere skal således være med til at finde frem til, hvordan man kan effektivisere brugen af vedvarende energi og råmaterialer. Forsøget går bl.a. ud på at ændre og forbedre planternes cellevægskomponenter, så man fremover kan producere forbedret foder til køerne og råmateriale til bioraffinaderierne til gavn for miljøet.
DLF-TRIFOLIUM har stor ekspertise i test af gener i planter og skal derfor medvirke til at undersøge, hvilke komponenter i plantens cellevæg, der er med til at højne køernes fordøjelse af foderet. Viden, som senere kan føre til forøget mælkeudbytte. Men også viden, der skal være med til at slå fast, hvordan man kan fremskynde de processer, der omdanner biomateriale (græs, halm osv.) til f.eks. biobrændstof.
Baseret på de opnåede resultater vil DLF-TRIFOLIUM i den sidste del af projektet transformere de mest lovende gener ind i strandsvingel. Denne art er højtydende og har et stort potentiale for forbedringer indenfor fordøjelighed samt for anvendelse i bæredygtig produktion af biobrændstof.
Projektet forventes afsluttet i 2012. Læs mere på www.renewall.eu.
Maj
28/5-09
10 år med stor udvikling
Da Torben Jensen startede som driftsleder i DLF-TRIFOLIUMs Randers afdeling i 1999 var der 16 ansatte, der behandlede 3.000 tons kløver- og græsfrø. I dag er mængden mere end seksdoblet!
Den markante udvikling har primært været muligt gennem løbende investeringer i nye og langt mere effektive produktionsanlæg. Gennem de seneste år har virksomheden således bygget nyt sækkeanlæg til 10-25 kilos papirs- eller polyestersække, der er blevet etableret nyt blanderi, ligesom man har udviklet et stort renseanlæg med multifunktioner.
Udover behandling af kløver- og græsfrø er der også en større rapsproduktion i Randers. Her byggede DLF-TRIFOLIUM derfor i 2008 nyt produktionsanlæg til indtagning og rensning. I denne sæson har man behandlet mere end 14.000 tons raps i Randers.
"Det værste ved at være ansat i DLF-TRIFOLIUM er, at jeg stadig føler mig som en ren novice af og til. Der er altid meget at lære, når man arbejder sammen med en masse dedikerede mennesker i en niche af dansk landbrug. Fortsat udvikling, holde den røde tråd og altid være åben for nye tiltag det har været benzin på min motor," siger Torben Jensen om sine 10 år i virksomheden og roser desuden sine medarbejdere i Randers og Langkastrup som værende dygtige og engagerede.
19/5-09
DLF-TRIFOLIUM starter forhandling af den tyske vinterraps, Visby. Vinterrapsen sælges med den nye Elado bejdsning, der ses for første gang i Danmark
I 2008 var der ca. 100 officielle sortsforsøg fra Polen i øst til Holland i vest og fra Østrig i syd til Danmark i nord. Her gav Visby ikke under forholdstal 106 for udbytte, i Polen lå udbyttet endda på 120. Det samme gør sig gældende i de øvrige fire år, Visby har været med i officielle forsøg rundt om i Europa.
”Det er meget sjældent at se så overbevisende resultater fra sortsforsøg i vinterraps,” begrunder produktchef hos DLF-TRIFOLIUM, Ole Grønbæk, valget af Visby. ”Ofte ser vi, at den sort, der er på toppen det ene år, skuffer fælt i det følgende. Med den nye hybridsort Visby er det helt anderledes. Der er ganske enkelt ingen dårlige resultater.”
Visby er forædlet hos NPZ i Slesvig-Holsten, og på hjemmebanen er Visby klar mester. Udbytteforsøgene i hele Tyskland – der var 60 i 2008 - viste forholdstal 108 i gennemsnit, mens resultaterne i de nordlige delstater lå på 108, 110 og 117 i sammenligning med gennemsnittet at de fire målesorter. I de første danske Landforsøg i 2008, blev forholdstallet på 106 sammenlignet med måleblandingen.
Gode forklaringer på højt udbytte
Visby er en hybrid, og heri ligger en stor del af forklaringen på det stabile udbytte. Liniesorterne er de mest udbredte i Danmark, og der er da heller ikke i danske forsøg væsentligt forskel i frøudbyttet mellem de afprøvede line- og hybridsorter. Men hybriderne har fordele – bl.a. hurtigere efterårsudvikling, bedre vinterfasthed og hurtigere regenerering efter frost og andre skader - som måske kommer mere klart frem i praksis end i sortsforsøgene. Hybrider er derfor generelt bedre egnede til sen såning eller, hvor forholdene ikke er optimale. F.eks. på lokaliteter, hvor vinteren er hård eller lang.
Sammen med sorten Visby kommer også et nyt bejdsemiddel til Danmark. Elado tilhører en helt ny generation af bejdsemidler mod skadedyr, som i forsøg har vist væsentlig bedre effekt overfor især jordlopper end de hidtil anvendte.
” Værdifuldt frø bør beskyttes bedst muligt mod skadevoldere, og med Elado fra Bayer Crop Science har vi fået et bedre middel, end vi havde før,” siger Ole Grønbæk.
Forsøgene i bl.a. Danmark har vist en meget god effekt overfor jordlopper og kålfluer. Da virkningen af Elado holder frem til, at rapsen har 6-8 blade, er den første sprøjtning mod skadedyr overflødig. Sammenligner man med marker tilsået med ubejdset udsæd, hvor det ofte er nødvendigt at bekæmpe jordlopper 2-3 gange, er fordelene ved Elado endnu større.
7/5-09
Virksomheden iværksætter i disse dage en række rationaliseringstiltag for at nedbringe enhedsomkostningerne til behandling af kløver- og græsfrø. Det sker for at styrke den internationale konkurrenceevne og imødegå de udfordringer, som den globale økonomiske krise medfører
Det er især inden for produktion, at DLF-TRIFOLIUM nu igangsætter en række tiltag. Disse skal bl.a. via udstrakt holddrift øge udnyttelsen af produktionsapparatet og skal optimere og rationalisere flere arbejdsgange.
Fremover vil en større del af frøet således blive indtaget i siloer og renset direkte efter modtagelse, hvorved meget af den traditionelle råvarehåndtering i kasser overflødiggøres. Nye IT-løsninger hos medarbejderne i produktionen skal samtidig optimere de administrative procedurer.
Rationaliseringsplanerne betyder også, at rensning af frø samles på færre anlæg for på denne måde at opnå en langt større udnyttelse af virksomhedens store renseanlæg.
Inden for udvikling og forskning har virksomheden arbejdet fokuseret med udvikling af genmodificerede græssorter med ønsket om at være klar med eventuelle produkter, når der blev politisk opbakning til GMO afgrøder i Europa.
”De politiske og lovgivningsmæssige barrierer er dog fortsat så store, at forhåbningerne om en positiv udvikling ikke synes realistiske indenfor en overskuelig årrække,” siger kommunikationschef Lene Krüger. ”Derfor vælger vi at sætte GMO projekterne på standby, men vi arbejder fortsat videre med andre biotekprojekter.”
Det gælder f.eks. genetiske markører og TILLING systemet, hvor forskerne leder efter de genetiske ændringer, der forbedrer plantens egenskaber.
Tiltagene betyder fuldt indfaset en årlig omkostningsreduktion på op til 15 mio. kr. i Danmark og medfører desværre også en reduktion af medarbejderstaben.
April
28/04-09
Efter at have nået et lavpunkt på under 4000 ha i 2007 stiger arealet med foderroer i Danmark nu for andet år i træk. Stigningen skyldes ikke mindst et just afsluttet udviklingsprojekt, der har vist, at foderroer kan håndteres og opbevares lige så enkelt som majs, når de to afgrøder sam-ensileres.
Det fireårige udviklingsprojekt, der havde DLF-TRIFOLIUM som projektleder, blev gennemført med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv på bevillinger fra Innovationsloven. I projektet stod Maskinfabrikken Thyregod for udviklingen af en speciel roeoptager, der høster rod og top i én arbejdsgang. Mosegaarden Maskinstation udførte markarbejdet og koordinerede ensileringen af majs og roer. Derudover deltog en række konsulenter fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret samt Hedens og Fjordens Kvægrådgivning i projektet.
Stort areal med roer
I 2008 blev der skønsvis ensileret mere end 1000 ha foderroer. Hovedsageligt sammen med majshelsæd, men også blandet med kolbemajs.
"I disse måneder fodres med ensilagen, og tilbagemeldingerne er meget positive," siger leder af projektet, produktchef Ole Grønbæk, DLF-TRIFOLIUM. "Der rapporteres om god ensilagekvalitet, stor ædelyst hos køerne og stigende indhold af fedt i mælken."
Udtalelsen bakkes op af chefkonsulent Karsten Jensen, Hedens og Fjordens Kvægrådgivning, der analyserede ensilagen fra fem ejendomme hvert år fra 2005 til 2007. Her konstaterede man, at det bedste ensileringsresultat blev opnået ved et forhold på 1 ha roer til 3-4 ha majs, der ensileres i oktober, når majsen har et tørstofindhold på 32-33 %.
Ensileringen foregår let, og sukkeret i roerne omdannes til alkoholer og syrer, som udnyttes af køerne. Der ses stort set aldrig saftafløb, og der er ikke konstateret mere varmedannelse under udtagning end ved almindelig majsensilage.
"I stalden konstaterede vi, at køerne meget gerne æder majs/roe ensilagen, især de syltede roestykker. Der blev fundet nogle få anaerobe sporer i ensilagen, der kan stamme fra jord og sand, men det ser ikke ud til, at der udvikles sporer i ensilagen eller i mælken. Køerne kan godt lide roer, så det er vigtigt, at der er tæt ved en ædeplads pr. ko, så alle kan komme til fadet," fortæller Karsten Jensen.
Rene roer
I en hektar foderroer er der 12-15.000 foderenheder rod og 2-4000 top. Roetoppene udgør altså en væsentlig del af udbyttet og bør derfor også ensileres med. Det kræver, at roemarken holdes fri for ukrudt, som ud over et nedsat udbytte i marken også øger andelen af sand i ensilagen. Omhyggelig ukrudtsbekæmpelse er derfor meget afgørende for et godt resultat.
"Også ved optagning skal roerne gøres rene. I roeoptageren fra Thyregod sker der en grundig mekanisk rensning, så indholdet af sand kommer ned på et lavt niveau. Vi ved, at mange høster roer med andre typer optagere. Det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre, men det er alfa og omega for at få et godt foder, at roerne gøres godt rene før ensilering. F.eks. ved at passere et renseapparat," siger Ole Grønbæk.
Valg af roesort spiller også en rolle for resultatet. Jo højere tørstofindhold i roden, jo mere furet bliver den, hvorved risikoen for jordvedhæng stiger betydeligt. Modsat er sorter med et lavt tørstof indhold meget glatte. Her kan andelen af roer i ensilagen dog ikke blive så stor, når endemålet er en majs- og roeensilage med 26-28 % tørstof.
Den foretrukne roesort skal altså være med forholdsvis højt tørstofindhold, men samtidig uden dybe furer. Her har DLF-TRIFOLIUMs Magnum vist sig at være yderst egnet.
FarmTest understøtter resultaterne
Som led i projektet samlede Dansk Landbrugsrådgivning ved en FarmTest efteråret 2008 erfaringer fra syv bedrifter, der sam-ensilerede roer og majs.
Konklusionerne fra testen er bl.a., at der som altid ved ensilering skal udvises omhyggelighed i forbindelse med indlægning af roer og majs i ensilagestakken og sikres en ensartet fordeling og opblanding af roer og majs i hele stakken. På den måde opnås ensartet foder, og saftafløb undgås.
Testen viste også, at majs er relativ let at fordele og jævne ud i ensilagestakken med skovlen på en gummiged. Det samme gælder dog ikke for roerne. Derfor er en almindelig staldgødningsspreder med to lodretstående spredervalser den bedste metode til indlægning af roer.
Det er almindeligt at medtage roetoppen, og høst heraf sker i reglen i forbindelse med roeoptagningen, hvor roerne knuses (deles i få stykker). Det sker mest rationelt med roeoptageren under optagningen.
Det samlede udbytte af roer og majs varierede ejendommene imellem fra 9500 FE til 16.850 FE/ha. Maskinomkostningerne til sam-ensilering af roer og majs varierede fra ca. 2000 kr./ha til 2600 kr./ha. Per foderenhed ensilage varierede maskinomkostningerne for høst og indlægning i stak fra 15,2 øre/FE til 25,7 øre/FE.
Roernes fremtid
Økonomiske beregninger viser, at foderroer kan produceres til konkurrencedygtig pris. Også selv om foderkorn koster mindre end 100 kr./hkg.
Årsagen er dels den nye måde at håndtere roerne på og dels det høje udbytte sammenlignet med andre afgrøder. Andelen af hjemmeproduceret foder kan altså med fordel øges, selv i tider med lav kornpris.
Den spirende biogasindustri har desuden vist, at foderroer ud over det højeste udbytte af tørstof/ha også giver klart det største udbytte af nettoenergi/ha. I fremtiden kan det altså meget vel blive normalt at fodre ikke blot køer, men også biogasanlæg med foderroer.
24/04-09
Da godsejer Benny Kirkebække Christensen (R.) i 1996 satte sig i formandsstolen for DLF AmbA og DLF-TRIFOLIUM A/S, var det med et klart mål for øje. Han ønskede at omdanne det daværende DLF til et gennemført og globaliseret kløver- og græsfrøselskab med egen forskning og udvikling og med en verdensomfattende salgsrepræsentation. Et mål han siden har nået til fulde.
Benny Kirkebække Christensen tog i 1966 sin realeksamen i Slagelse, hvorefter han startede på uddannelsen som landvæsenselev. Denne blev dog først afsluttet på Næsgård Agerbrugsskole efter et ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole og den Kgl. Livgarde. Landbrugsuddannelsen indbefattede desuden et ophold i USA.
Siden købte og drev han flere landbrug på Sjælland og i Vestjylland, indtil han i 1984 slog sig ned på Djursland. Først købte han Julianeholm og siden Hevringholm Gods, som han i dag driver sammen med hustruen, Lisbeth.
Flittig som få
Benny Kirkebække Christensen er kendt for at være uhyre analytisk og for sin store viden om både branche- og samfundsforhold. Han går heller ikke af vejen for at sige sin uforbeholdne mening, hvilket bl.a. flere politikere har måttet sande. Han har således i flere år talt for, at Europa skulle vågne op og gå ind i kampen for GMO afgrøder. Ligesom han allerede i 2007 forudså finanskrisens komme og kritiserede Vestens ledere for ikke i tide at analysere situationen og handle herefter.
Benny Kirkebække Christensen er en meget aktiv fortaler for dansk landbrug. Ud over flere bestyrelsesposter i DLF-TRIFOLIUM koncernens selskaber deltager han således også i flere andre vigtige landbrugsposter. Bl.a. sidder han i bestyrelsen for De Danske Andelsselskaber, ligesom han i mere end 10 år har været medlem af Landbrugsrådet.
23/04-09
Når de økologiske køer lukkes ud på græs søndag den 26. april, er det for dem starten på 150 dage med friskt græs, der bliver til masser af mælk med højt indhold af de eftertragtede flerumættede fedtsyrer
En typisk dag for en økologisk ko hos Kirsten Hovmøller på Højbogård i Horsens starter med morgenmalkning i stalden, herefter går turen ud på marken, hvor køerne hygger sig og æder masser af friskt græs de næste seks timer. Så er det tid til eftermiddagsmalkning og aftenfodring tilbage i stalden, og dagen efter kan køerne igen boltre sig på marken. I modsætning til de konventionelle køer, der for nogens vedkommende aldrig ser en græsmark:
”Der er helt klare regler for, hvor meget økologiske køer skal være på græs hvert år. Naturligvis må vi gerne holde dem inde i stalden, hvis det regner meget eller hagler og sner. Så økologiske køer har det bare rigtig godt,” siger Kirsten Hovmøller.
Sunde køer – giver sundere mælk
Ikke nok med, at de økologiske køer har det godt, fordi de skal tilbringe min. 150 dage á 6 timer på græsmarken hvert år, de leverer også sundere mælk.
”I friskt græs er der forholdsvis store mængder af de for os mennesker meget vigtige flerumættede fedtsyrer, som vi også kender fra f.eks. fisk,” siger Ole Grønbæk, produktchef hos Kirsten Hovmøllers leverandør af økologisk græsfrø, DLF-TRIFOLIUM. ”Samtidig er der i økologiske græsblandinger også rød- eller hvidkløver, og det betyder, at landmændene ikke behøver tilføre græsset så meget af det nødvendige næringsstof kvælstof i form af kunstgødning. Simpelthen fordi kløveren selv samler kvælstof fra luften og giver det videre til marken.”
Økologiske landmænd er afhængige af at drive deres græsmarker med de næringsstoffer, de selv har på gården. Det vil sige, at landmændene kun må bruge husdyrgødning og kløver.
”Vi dyrker også konventionelt, men med tiden er vi blevet grebet af det økologiske. Og så er det jo godt, at der er plads til os alle sammen – både de folk, der foretrækker konventionelt og de, der foretrækker det økologiske,” siger Kirsten Hovmøller. ”Det vigtigste er, at vi laver fødevarer, som folk bliver sundere af.”
Kirsten Hovmøller åbner sammen med godt 50 andre økologiske landmænd igen portene for køerne og for interesserede forbrugere søndag den 26. april klokken 12.00.
Sidste år havde gården knap 1000 besøgende. Se mere på www.okologi.dk
Marts
24/03-09
Når festivalen i Skanderborg kalder sig Danmarks smukkeste festival, så er der faktisk noget om snakken. I græsset, som op til 50.000 festivalgæster tramper rundt på i fem dage, er der nemlig iblandet mikrokløver til stor gavn for miljøet og den naturlige skønhed:
”Af miljøhensyn tilfører vi i forvejen så lidt kvælstof (gødning) som muligt på vores fodboldbaner. På de baner, hvor vi også bruger mikrokløver, reducerer vi forbruget yderligere med mere end 40%. Så vi gør det faktisk rigtig godt,” siger Carsten Petersen, Entreprenørafdelingen, Skanderborg Kommune.
En sulten græsplæne får en kedelig farve, og den bliver mindre robust, tåler mindre slid og giver plads til, at ukrudt kan overtage en del af plænen. Hvis græsset til gengæld trives og får tilstrækkelig næring (kvælstof), tager det konkurrencen op med ukrudtet og tåler, at man færdes på det.
Kløver var engang naturens eget middel til at give græsset næring, men folk syntes ikke om udseendet og har derfor langsomt udryddet kløveren i græsplænen. Derfor har DLF-TRIFOLIUM udviklet mikrokløveren, der er en ganske særlig type hvidkløver, som er spinkel, har små blade og lav vækst. Den er altså i forbrugerens øjne meget pænere, ligesom en plæne med mikrokløver også er langt grønnere – året rundt – end plæner uden.
”Mikrokløveren er en ny mulighed for at gøre plænen robust. Den opsamler nemlig kvælstof nok fra luften til at sikre egen vækst, ligesom den også forsyner de græsplanter, som den vokser sammen med, med tilstrækkelig kvælstof, derfor behøver man ikke bruge så meget gødning,” siger forsker ved DLF-TRIFOLIUM, Vibeke Meyer.
En grønnere plæne
Og en stærk plæne er absolut, hvad Skanderborg Kommune har brug for, når de i august lægger plæner til Danmarks smukkeste – og altså måske også grønneste – festival. Og til de 50.000 gæster, hvoraf omkring 30.000 til og med også slår telte op og overnatter.
”De bruger jo vores boldbaner, og når de er væk igen, er banerne fuldstændig slidt ned på campingområderne. Derfor bliver vi nødt til at så efter og bruger også her blandinger med mikrokløver, for så bliver banerne meget hurtigere pæne igen. Og det er nødvendigt, for vores fodboldspillere går jo i gang med at spille på banerne igen næsten med det samme,” siger Carsten Petersen.
05/3-09
Vi arbejder konstant på at optimere vores arbejdsprocedurer og på den måde reducere risikoen for fejl og forbedre serviceniveauet for vores samarbejdspartnere. Det betyder bl.a., at vi har lavet en ny samlet aftale med de danske fragtmænd.
I den forbindelse har vi aftalt med fragtmændene, at de fremover må sætte forsendelsen et tørt sted hos modtager uden at skulle have kvittering for afleveringen.
"På denne måde slipper vores avlere for, at de selv skal hente en forsendelse på fragtcentralen, fordi chaufføren har taget forsendelsen med sig igen, hvis ikke modtager har været hjemme," siger Gorm Smidt, Shipping Manager, Roskilde.
Aftalen indebærer også, at vi går fra manuelt udfyldte fragtbreve til elektroniske. Det betyder, at vi blot med et tryk på en knap i vores driftssystem kan se, hvor forsendelsen befinder sig henne. Derudover sparer vi tid og mindsker risikoen for fejl, da vi ikke længere skal udfylde fragtbrevene i hånden men i stedet gør det ved oprettelse af ordre i vores IT system.
"På den måde kan vi og modtageren altid se, hvor forsendelsen befinder sig, hvis bare man har fragtbrevsnummeret. På sigt håber vi endda på at kunne lægge fragtbrevsnummeret ind på AvlerLOGIN, så vores avlere her kan gå ind og se, hvor deres varer befinder sig i landet," siger Gorm Smidt.
Februar
25/2-09
Truels Damsgaard, administrerende direktør i DLF-TRIFOLIUM A/S, kan i år fejre 25 års jubilæum i frøvirksomheden, som i dag er verdens største.
Efter uddannelse i ØK og udstationering til Italien kom Truels Damsgaard i 1983 til Trifolium-Silo. Fem år senere blev selskabet købt af DLF, og kort efter dannelsen af DLF-Trifolium blev Truels Damsgaard udnævnt til salgsdirektør.
I 1995 blev han medlem af direktionen sammen med den daværende administrerende direktør Aksel Nissen. Da han gik af i 2006, pegede bestyrelsen helt naturligt på Truels Damsgaard som ny administrerende direktør. Ikke mindst i kraft af hans personlighed, hans stærke netværk i den globale frøbranche og de resultater, han havde opnået.
Truels Damsgaard overtog ledelsen af en virksomhed, der bl.a. via opkøb har udviklet sig til verdens største kløver- og græsfrøproducent. Allerede efter få måneder på posten kunne Truels Damsgaard sætte sin underskrift på yderligere et opkøb - nemlig Advanta Seeds' kløver- og græsfrøaktiviteter, som blev erhvervet fra franske Limagrain, der til gengæld overtog DLF-TRIFOLIUM's korn-, ærte- og hørfrøaktiviteter. Limagrain stod for en samlet omsætning på 20.000 tons, hvilket var godt 10 pct. af det vesteuropæiske marked.
International frømand
Det er fortsat essentielt for Truels Damsgaard at styrke positionen som verdens førende firma, og fra hovedkontoret i Roskilde har han tæt kontakt til datter- og salgsselskaber på vigtige græsfrømarkeder fra Oregon i USA til Christchurch i New Zealand. Senest er det besluttet at udvide koncernens aktiviteter i Sydamerika ved at etablere eget salgskontor i Buenos Aires.
Truels Damsgaard er vicepræsident i International Seed Federation, den globale brancheorganisation for frøvirksomheder, hvor han er kendt som en yderst kompetent og professionel sparringspartner med en omfattende viden om branchen.
Hvis man spørger Truels Damsgaard selv, bruger han ikke mange ord om egne bedrifter uanset, at han har arbejdet sig op til at være en af verdens mest markante græsfrømænd. Han er vokset op på et landbrug i Thy, og der er beskedenhed en helt naturlig egenskab.
Januar
30/01-09
European Seed Association (ESA) danner nu en task force, der skal lokalisere og reducere problemet med ucertificeret frø. ”Vi vil gå langt for at få det illegale frø stoppet,” siger formand for ESA’s Frøsektion, Torben Lunde.
Det er en enig branche, der står bag beslutningen om at sætte ind mod importen af ucertificeret frø – også kaldet ”fuglefrø”. European Seed Association (ESA) og frøarbejdsgruppen i Bruxelles, COPA, er enige om, at der skal gøres noget ved problemet. Det er grunden til, at beslutningen om at danne task forcen, nu er truffet.
Bag initiativet står direktør hos DLF-TRIFOLIUM og formand for ESA’s Frøsektion, Torben Lunde:
”Vi vil gå langt for at stoppe de producenter, der ikke har ”rent frø i posen”. Ved at købe og teste varer, som vi har en mistanke til, vil vi forsøge at afdække, hvorvidt frøet nu også er det, som det udgives for,” siger han.
Sekretariatschef, Nils Elmegaard, det danske Brancheudvalget for Frø, er udpeget som formand for task forcen:
”Der går mange rygter og gisninger om ucertificeret frø. Og det forlyder fra alle sider, at der foregår noget, der ikke er lovligt,” siger han. ”Frustrationerne omkring ucertificeret frø inden for den europæiske branche er store, og der kommer jo sjældent røg uden en brand.”
Fra ”fuglefrø” til certificeret frø
Importen af græsfrø til Europa fra USA er steget betydeligt de seneste år. Man anslår, at importen af græsfrø fra USA til Europa i 2008 – certificeret eller ucertificeret – svarer til ca. 30.000 hektarer frøproduktionsareal. Branchens kendskab til det amerikanske marked samt de meget lave priser, som en stor del af frøet importeres til, indikerer, at en del af det importerede frø er ucertificeret.
”Vi oplever helt klart, at der kommer ucertificeret frø ind hovedsageligt fra USA til Sydeuropa. Pludselig bliver ”fuglefrøet” til certificeret frø, hvordan ved vi med sikkerhed ikke,” siger Torben Lunde.
Ingen ved nøjagtigt, hvor meget ucertificeret frø, der kommer ind i Europa. Det er et af de områder, som task forcen skal prøve at belyse. De skal også ind og kigge på de rygter, der verserer.
”Indtil videre er der jo mange gisninger og rygter, men indtil vi ved bedre, vil vi ikke gætte på, hvad det er for metoder og handlinger, der gør, at nogle producenter kan omgå loven,” siger Torben Lunde.
Store konsekvenser
Den store mængde ucertificeret frø har haft en negativ indflydelse på prisen på græsfrø. Prisen på ”fuglefrø” er nemlig i nogle tilfælde iflg. branchen det halve af prisen på certificeret frø. Dette skyldes, at man finder nogle overskudsmængder af uspecificeret frø et eller andet sted i verden, hvor der ikke er styr på kvalitet og oprindelse. Samtidig ligger der heller ikke noget forædlingsarbejde bag det ucertificerede frø.
”Hvis vi kører efter reglerne, og producenterne af ”fuglefrø” ikke gør, så bliver det ucertificerede frø selvfølgelig meget billigt. Dermed presses priserne på certificeret frø også i bund, hvilket har store konsekvenser for branchen,” siger Torben Lunde. ”Men et endnu større problem er det for slutbrugeren f.eks. landmanden, der tror, at han køber en godkendt sort med stor spireevne. I virkeligheden får han noget skrammel, som giver et betydeligt lavere udbytte end forventet,” siger Torben Lunde.
Et velkendt problem
Import af ucertificeret frø er ikke et nyt fænomen, og derfor har branchen tidligere forsøgt at gøre en indsats mod ”fuglefrøet”. Senest for 5 år siden, hvor man undrede sig over, at nogen i Italien kunne høste 4000 kg/ha mod det europæiske gennemsnit på 1500 kg. Et faktum de lokale myndigheder længe ikke reagerede imod.
”Lige indtil vi gjorde dem opmærksomme på det og tog dem med på besøg hos den aktuelle græsfrøproducent. Så gik det stærkt,” siger Torben Lunde.
Konsekvensen dengang blev, at det italienske firma måtte lukke, ligesom importen af ”fuglefrø” for en periode blev reduceret.
Nationalt anliggende
For 5 år siden hjalp det altså, at branchen gjorde de italienske myndigheder opmærksomme på problemet. Siden har ESA også forsøgt at få EU Kommissionen til at gøre noget.
”Men EU Kommissionen vil ikke røre ved det, da man her mener, at det er et nationalt anliggende. Derfor må vi jo igen selv tage affære og gøre både de brodne kar og de nationale myndigheder opmærksomme på, at vi har tænkt os at få stoppet al handel med illegalt frø,” siger Torben Lunde.
læs mere her.
30/1-09
For at styrke kontakten til vores sydamerikanske kunder har vi besluttet at oprette eget salgskontor i Buenos Aires, Argentina.
I den forbindelse har vi ansat Maximino Borsi som general manager for vores nyetablerede salgskontor, DLF Seeds, South America.
Maximino Borsi er 43 år, gift og er uddannet landbrugsingeniør fra Agricultural Sciences School.
Han har siden 2000 arbejdet for BASF Argentina som Regional Marketing Manager og har været beskæftiget med både salg/marketing og forskning/udvikling af nye produkter til BASF’s Landbrugsdivision.
15/1-09
Selv om alle græsfrøavlere burde vide, hvor vigtigt det er at få tørret frøet umiddelbart efter høst, er der stadig alt for mange partier, der har for højt vandindhold.
Det er ikke første gang, at avlskonsulent ved DLF-TRIFOLIUM, Lars Hindbo, taler om frøtørring. Tidligere er det blevet sagt til de årlige avlermøder, som virksomheden holder for sine godt 4.500 avlere, alligevel er det igen et emne ved dette års avlermøder:
”Der er selvfølgelig ingen her i salen, der ikke ved, hvor vigtigt det er at få tørret frøet korrekt. Alligevel viser de prøver, vi har taget her i efteråret, at 20-25% af det frø, der stadig ligger på lager hos vores avlere, har mere end 13% vandindhold,” siger han til de knap 100 fremmødte avlere på Bechs Hotel i Tarm.
Vådt frø er dyrt
En korrekt tørring starter allerede i marken. Det handler om at få så rent frø ind på lager som muligt. Efter høst gælder det så om at komme i gang med at tørre med det samme. Venter man med at tørre frøet, til det skal leveres i oktober, er den relative luftfugtighed meget større, hvorfor det i forbrugt energi koster dobbelt så meget at tørre frøet:
”I skal blæse, og blæseren bør i hvert fald køre i tre døgn. Det er altså bare ikke godt nok at sige, at det går nok, man skal i gang med det samme,” siger Lars Hindbo.
Under mødet gør Lars Hindbo også de tilstedeværende avlere opmærksomme på ligevægtstabellen, der viser forholdet mellem temperatur og relativ luftfugtighed i græsfrø.
”I kan finde tabellen i vores katalog ”Værd at vide om frøtørring”. Tag den ud og hæng den op på lageret, hvis I ikke allerede har gjort det. Og husk så også, at hver gang I hæver temperaturen en grad, så sænker I den relative luftfugtighed med fire procent,” siger Lars Hindbo til avlerne, der godt ved, at det også går ud over spireevnen og dermed den endelige afregningspris at levere græsfrø, der har for højt vandindhold.
”Hos os har vi altid været meget opmærksomme på at tørre frøet, så snart vi har høstet det. Men jeg kunne forestille mig, at det, der går galt for nogen er, at man venter med at tørre, til lageret er fyldt. Eller måske har man ikke fået tjekket, at tørremotoren virker, inden man går i gang med at høste,” siger en af de fremmødte avlere Erik Winther Andersen, Engholm, Tistrup. ”Som med alt andet gælder det jo også inden for frøtørring om, at man forbereder sig.”
Det koster mere end 28 øre pr. kg leveret frø, der har et vandindhold på bare et par streger over normen på 13 procent.
15/1-09
Fremover er det græsfrø fra DLF-TRIFOLIUM, som Agro Danmark tilbyder sine kunder. Det sker pr. 1. januar 2009, hvor indkøbssammenslutningen har besluttet at forhandle mark-, roe- og plænegræsfrø fra DLF-TRIFOLIUM.
”Vi har besluttet at handle med DLF-TRIFOLIUM, fordi vi via vores samarbejde med DLG har erfaret, hvor professionelt DLF arbejder. Bag DLF står jo en stor forædlingsorganisation med høje kvalitetsnormer, der sikrer, at vi får de bedste produkter og dermed kan servicere det danske landbrug bedst muligt,” begrunder direktør Sven Høgh Andersen, Agro Danmark, den nye aftale.
Agro Danmark har også tidligere solgt dansk græsfrø til sine kunder, men har altså nu valgt at indgå samarbejde med DLF-TRIFOLIUM, der er verdens største kløver- og græsfrøproducent.
”Med en stor forædlingsindsats og frøproduktion i Danmark er det essentielt for os at have et godt samarbejde med vigtige aktører på hjemmemarkedet. Derfor er vi meget stolte af at have indgået aftalen med Agro Danmark” siger salgschef Jens-Olav Høst Hansen, DLF-TRIFOLIUM.
Indkøbssammenslutningen Agro Danmark består af de tre privatejede grovvareselskaber Hornsyld Købmandsgaard a/s, Aller Mølle a/s samt Brødr. Ewers a/s, der alle har stor, lokal erfaring med afdelinger over det meste af Jylland samt på Fyn. Agro Danmark blev i sin tid dannet for at bryde Superfos’ monopol inden for gødning, og siden har de tre grovvareselskaber via Agro Danmark udvidet indkøbsfællesskabet til udover gødning også at bestå af bl.a. planteværn, foderstoffer og såsæd. Agro Danmark arbejder snævert sammen med DLG i indkøb af alle væsentlige råvarer til grovvarebranchen i bl.a. SweDane selskaberne samt i foderråvareindkøbsselskabet Agro Supply.
”På den måde udnytter vi stordriftsfordelene ved at kunne lægge store ordrer i fællesskab og kan således tilbyde vores kunder gode priser. Fremover altså også på græsfrø fra DLF-TRIFOLIUM,” siger Sven Høgh Andersen.
