|
Vi producerer frø på mere end 300 sorter af kløver, græs, raps, ærter og andre industriafgrøder. Produktionen bygger på sorter fra egen forædling eller sorter, der produceres på licensbasis. Hertil kommer en mindre produktion, der sker som lønarbejde for udenlandske frøfirmaer.
Det er vor klare målsætning, at kløver- og græsfrøavl skal være en attraktiv afgrøde med en konkurrencedygtig dyrkningsøkonomi for vore avlere. Samtidig har vi formuleret en målsætning om, at DLF-TRIFOLIUM fortsat skal være det bedst afregnende frøselskab i Danmark, målt i kroner pr. hektar.
Disse målsætninger går kun i opfyldelse, hvis vi fortsat styrker vor tætte kontakt med frøavlerne. Vore konsulenter er højt specialiserede i frøavl og har derfor en meget dybdegående faglig kompetence. Konsulentstaben dækker hele landet, og du vil altid kunne komme i kontakt med os, uanset hvor du bor.
|

|