DLF-TRIFOLIUM Denmark
Kontakt        Sitemap

Print
Værd at vide om frøtørring

"Værd at vide om Frøtørring"
er i november 2008 udkommet i et nyt oplag, og omhandler de vigtigste forhold omkring tørring af frø. Pjecen kan fås ved henvendelse til dit lokale avlskontor. Se pdf-udgaven her

Tørringstips. Se tjekliste til tørring af frø her

Tips til udlægning af pansertoppe:

Hvem har ikke prøvet at få frø i sine kanaler på plantørringsanlægget?

Hovedkanal er til højre i billedet. Man starter med at lægge fra hovedkanal og udefter. Når næste kanal bliver lagt ovenpå bliver der dannet injektor i samlingen og der er risiko for at der kommer frø i kanalerne.

Tips!!

Hovedkanal er til højre, men den første kanal løftes, så næste kanal kommer under, derved kommer der luft ud af samlingerne og man undgår frø i kanalerne.



Hold øje med at frøet har det godt på tørreriet.
Til høst bliver flere afgrøder høstet med høje vandprocenter. Nogle afgrøder er tvemodne, med mange grønne frø. Derfor er tørringsprocessen af største betydning. Det er vigtigt at holde øje med frøet på tørreriet. Mange oplever, at der i frøbunken er små områder hvor frøet ikke er tørret. Dette kan skyldes at frøet i disse områder har været ekstra vådt, og derfor ikke har været til at blæse igennem. Eneste løsning på dette problem er gennemgravning helt ned til kanalerne. Er man ikke opmærksom på dette vil frøet i disse områder miste spireevnen.
Selv om frøet er "høstet tørt" er det en rigtig god ide at sikre sig at åndingsprocessen er minimal i råvaren. Er det høstet i 25 graders varme er det vigtigt at få det kølet så der ikke dannes kondens, som kan være et problem. I de noget tvemodne marker, som vi har set mange af i år, vil selv et lille indhold af umodne frø i råvaren arbejde og afgive fugt. Derfor er beluftning, tørring og til slut køling afgørende for at opnå den bedste spireevne og holdbarhed i frøet. Ved en lufttemperatur på 15 gr. C og en relativ luftfugtighed på 60 pct. vil ligevægtsfugtigheden i græsfrø være 11,8 pct. Udnyt derfor de gode og tørre dage i høst til at få blæst fugtigheden ud af frøet til det er lagerstabilt. Se ligevægtstabellen her.