NyhederJanuar 2012
Ny ansættelse: Forædler til det danske F&U Team
Ved indgangen til 2012 er det en stor glæde for DLF-TRIFOLIUM and kunne præsentere vores nye græsforædler, Anders Søndergaard Larsen, som fremover vil indgår i teamet ved Dansk Planteforædling i Store Heddinge.
Anders er 34 år og uddannet forstkandidat fra KVL. Han har efterfølgende erhvervet Ph.D.-graden ved Center for Skov og Landskab, hvor han har videreudviklet sin erfaring og interesse indenfor plantegenetik. Gennem det seneste år har Anders arbejdet som post-doc på et projekt omkring anvendelse af græsser til bioenergiproduktion på Forskningscenter Flakkebjerg, Århus Universitet. Ansættelsen af Anders sker som led i et generationsskifte på forædlingsafdelingen i Store Heddinge, idet vores plænegræsforædler Niels Christian Nielsen planlægger at slutte sin lange karriere i andet halvår af 2012.
December 2011
Mens markerne ligger falmede i vinterens kulde står græsset i grønt flor indenfor i drivhusene ved DLF-TRIFOLIMs Forskningsafdeling i Store Heddinge. Her etableres et stort forsøg, hvor mere end 1000 foderrajgræsfamilier bliver testet for salt tolerance. Saltforsøget er blot ét af mange, der skal levere forsøgsdata til et nyt, stort forskningsprojekt vedr. genomisk selektion.
Genomisk selektion består kort fortalt i at udvælge planter på baggrund af deres genetiske potentiale fremfor de sædvanlige mark- og væksthusforsøg. For at kunne gøre det må man først finde en sammenhæng mellem planternes DNA-profil og de egenskaber, man gerne vil forædle for. Foruden en stor græspopulation kræver det både ekspertise og mange computerkræfter. Derfor er DLF-TRIFOLIUM gået sammen med Institut for Genetik og Bioteknologi ved Aarhus Universitet, der har udviklet systemet til kvægavl, for at udvikle systemet til fodergræsforædlingen.
I dette samarbejde skal DLF-TRIFOLIUM teste de 1000 udvalgte familier for en lang række egenskaber, bl.a. salt tolerance. Når salt stress har stor bevågenhed, så skyldes det for det første, at der flere steder i Sydeuropa og USA er problemer med jorde, der bliver vandet med genbrugsvand. Gentagen vanding med genbrugsvand, der indeholder små mængder salt fører langsomt til saltophobninger, der hæmmer væksten. For det andet er der en tæt sammenhæng mellem salttolerance og tørketolerance, og derfor vil de planter, der udviser høj tolerance mod salt, sandsynligvis også udvise tolerance mod udtørring.
Når der er beregnet en sammenhæng mellem græssernes DNA-profiler og stress tolerance, kan samme computer udregne det genetiske potentiale for nye planter, der skal indgå i fremtidig forædling på baggrund af en DNA-test. Det giver både en større træfsikkerhed i udvælgelsen og giver samtidig mulighed for at forbedre stresstolerance og andre egenskaber uden at kompromittere udbyttetilvækst. Projektet løber i øvrigt i fire år og modtager bl.a. støtte fra GUDP-fonden og Innovationsloven.
Februar 2011
Græsser til ekstreme udfordringer
I DLF-TRIFOLIUM oplever vi en stigende efterspørgsel efter græssorter der er tolerante overfor tørke og salt. Det gælder her hjemme f.eks. til golfanlæg i kystnære områder, hvor indtrængning af havvand i grundvandsreservoirerne giver problemer med salt i vandingsvandet gennem sommermånederne. Det gælder i USA, hvor nogle golf- og andre sportsarealer udelukkende vandes med genbrugsvand. Derfor har DLF-TRIFOLIUMs udviklingsafdeling igennem nogle år forsket i græssers evne til at modstå forskellige former for stress. De første hårdføre sorter er allerede blevet identificeret, og inden længe vil firmaet kunne levere de første plæneblandinger med salttolerante sorter.
Med udsigten til større klimaekstremer end dem vi kender i dag, vil planteproducenter, forvaltere af rekreative områder, såvel som private husstande i fremtiden oftere vil være henvist til enten at bruge genbrugsvand eller helt undlade at vande. Vanding med genbrugsvand har imidlertid den ulempe, at der langsomt aflejres salte i jorden. Det kan græs ikke lide. Visne bladspidser, misfarvning af bladdækket, og problemer med sygdomsbekæmpelse, hører til de kendte symptomer i plænegræsser, der er udsat for høje saltkoncentrationer. Herhjemme og flere steder i de nordlige lande har man desuden problemer med afsvidning af græsrabatten langs veje og stier som følge af massiv vintersaltning.
Nogle græsarter er ret sarte overfor saltstress og udviser stærke symptomer selv ved moderate saltmængder, mens andre kan gro i jorde, hvor koncentrationerne er på højde med brakvand. Det gælder f. eks. en art som strandsvingel, hvilket navnet også antyder. For at finde de mest salttolerante planter indenfor DLF-TRIFOLIUMs sortsportefølje bliver nyt forædlingsmateriale kontinuerligt testet under kontrollerede væksthusforhold. Planter etableret i et jordfrit miljø, hvor samtlige næringsstoffer og salte doseres meget præcist, udsættes for salt i stigende mængder over tre måneder. Når symptomerne er tilstrækkeligt varierede indenfor de enkelte arter, foretages den egentlige evaluering og selektion. De første sorter fra denne screening bliver nu testet under markforhold i Australien. Da salttolerante planter ofte også er tørketolerante bliver de samme sorter ligeledes underkastet en række tørketest på DLF-TRIFOLIUMs forædlingsstation i Oregon.
Hos myndighederne er der også de seneste år kommet øget fokus på stresstolerance og bæredygtighed. Det gælder i USA, hvor man fra i år har gjort salt-tolerance test til en obligatorisk del af den nationale plænesortsafprøvning, NTEP. Her har DLF-TRIFOLIUM også sine nye sorter med. Målet er ikke kun at få enkelte salttolerante sorter frem på markedet, men også at levere blandinger, hvor de inkluderede arter og sorter har en god og ligevægtig salttolerance.
August 2010
DLF græs ensilage til 2. generations bioetanol
Anden generations (2G) bioetanol baseret på strå og non-food markprodukter vil snart blive en realitet og produktion i industriel skala er allerede så småt begyndt. Mens firmaer verden over starter demonstrationsanlæg op, er der dog stadig udfordringer, der kalder på løsninger. Én af disse består i den nødvendige men dyre og teknisk vanskelige forbehandling af biomasse før den egentlige etanolproduktion.
Ved denne behandling bliver plantecellernes stive lignocellulose brudt op, så enzymer efterfølgende kan omdanne cellulose og hemicellulose til fermenterbare sukkerstoffer. Processen foregår i dag under ret voldsomme reaktionsbetingelser, der både kræver dyrt udstyr, store mængder vand, og meget energi.
I et forsøg på at udvikle en billigere forbehandling har Afdeling for Vedvarende Energi, RisøDTU netop startet et projekt sammen med DLF-Trifolium og Novozymes. Hovedtanken bag konsortiets forsøg, er at udnytte naturens egne biologiske systemer, ensilering, til at erstatte dele af den dyre forbehandling og til at skabe ideelle lagringsbetingelser for biomassen.
I det første forsøg ensileres og testes to forskellige arter af DLF's energigræs. Det ensilerede materiale vil blive fermenteret til bioetanol via to standardiserede metoder. Her vil der både blive anvendt kendte enzymblandinger fra Novozymes samt helt nyudviklede blandinger til kombineret enzymatisk hydrolyse og fermentering. Test resultaterne vil ikke kun danne retningslinjer for fremtidig billig bioetanolproduktion, men vil også bringe information om fodringsværdi og/eller biogaspotentiale. Det skyldes at begge processer; fermentering og græssets omsætning i komaven påvirkes lige dårligt af lignificerede stoffer.
Projektet, der har et samlet budget på 6,9 mill DKK og modtager støtte fra Energistyrelsen, forventes afsluttet maj 2013.
Januar 2010
Bag om kameraet
Tirsdag d. 8. december 2009 fik DLF-TRIFOLIUMS's forsknings- og forædlingsafdeling i Store Heddinge besøg af studievært, Sille Roulund, og hendes kameramand, Lasse Skovgaard. Anledningen var optagelserne til TV2-Øst's magasin program "På Job" - et program, hvor seerne bliver inviteret med på arbejde i en af regionernes spændende virksomheder. Der blev fokuseret på udvikling indenfor firmaets to kerneområder, foder- og plænegræs, og med nyheden om, at DLF-TRIFOLIUM skal levere frø til VM i Sydafrika i 2010, og det samtidige klimatopmøde, COP15, var der nok at tage udgangspunkt i for begge typer.
Optagelserne foregik dels i laboratorier og væksthuse, dels på plænerne og marken, og hver scene blev optaget efter en nøje tilrettelagt drejebog. Ønsket var at følge udviklingen af en ny sort lige fra udvælgelse og krydsning af planter, over test og selektion af afkommet, til afprøvning i mark eller plæne. I ugen inden optagelserne blev flere af de involverede personer interviewet af programmets producer, således at de endelige programmer kunne optages og vises i en minimal redigeret og direkte form. Det blev til en lang og kort version på hhv. 30 og 10 min., der blev vist på TV2-Øst d. 12. Og 14. Januar samt på Kanal-Øst d. 13. Januar. Fik du ikke set programmerne så har du stadig chancen:
30 min. version
10 min. version
Januar 2010
Hvad der for mange golfspillere synes, som noget helt selvfølgeligt, er seriøs videnskab for Niels Christian Nielsen, der er planteforædler hos DLF-TRIFOLIUM. Emnet er plænekvalitet på golfbaner og forbedringen af sorter til at imødekomme fremtidens krav. Vores sorter må opfylde krav vedr. slidstyrke, sygdomme, og klima-relaterede forandringer, såsom vedvarende regn, hede og tørke. Alle disse forhold bliver taget i betragtning helt fra den spæde start, hvor de første planter krydses, når afkommet udvælges, og når der til sidst er en samling lovende kandidatsorter, der er klar til test under virkelige forhold.
Test under virkelige forhold bliver udført ved DLF-TRIFOLIUM's Forsknings- og forædlingsstation, syd for København, hvor to store greens fungerer som demonstrationsanlæg for de nyeste udviklinger indenfor sortsforbedring og ground keeping. De to greens er etableret i hht. de højeste standarder og anvender et vækstmedie, der kun findes og må transporteres fra den modsatte side af Danmark. Begge greens er inddelt i 1 m2 parceller og fyldt ud med nye elitesorter indenfor hvene, krybhvene, rødsvingel, samt alm. rajgræs. Parcellerne inspiceres jævnligt for deres ydeevne under foranderlige vejrforhold og med en specialdesignet "golfsko"-slidmaskine testes de også for deres slidstyrke.
Hvert andet år fornys forsøgene på de to greens. En rulleskærer skræller de gamle parceller af og 5 cm jord- og rodrester fjernes for at give plads til frisk vækstmedium. Efter tromling markeres nye parceller op og tilsås med hånd. For at holde på fugten og beskytte frøplanterne mod kulde dækkes greenene med en fiberdug.
Forsøgsdesignet i år har også givet plads til test af de rødsvingel og hvene sortsblandinger, der er inkluderet i den nye iSeed produktlinje. iSeed består af frø, der er pelleteret med en blanding af forskellige næringsstoffer, der muliggør en hurtig etablering af frøet i jorden. Anvendelsen af iSeed er også fordelagtig for efterårssåning, når temperaturen er lav. Hvordan disse blandinger og elite sorter vil klare sig de næste to år vil ultimativt afgøre, hvad du i fremtiden vil kunne finde under dine golfsko.
August 2009
DLF-TRIFOLIUM går med i Bio4Bio for at udforske græsser som en værdifuld fremtidig bioenergiressource
I et samarbejde mellem universiteter, "life science" industrien og bl.a. DLF-TRIFOLIUM, er et større dansk forskningscenter, Bio4Bio, netop blevet etableret. Det nye center har til hensigt at implementere forskellige bioteknologier i omdannelsesprocesserne fra plantemateriale til bioenergi. Centret, der løber fra maj 2009 frem til april 2013, vil sammenkæde dansk forskningsekspertise indenfor plantebiologi, biomasseteknologi, mikrobiel- og procesteknologi. Forskningscentret, der har modtaget 22,5 mill DKK fra Højteknologifonden, ledes af professor Claus Felby, Københavns Universitet, og inkluderer også Aarhus universitet, CBMI, Novozymes, Inbicon A/S, Terranol A/S og DLF-TRIFOLIUM.
Centret vil koordinere alle større biotekaktiviteter indenfor området, og en af de helt centrale opgaver, bliver at udpege de komponenter i plantebiomasse, der er flaskehalsene i en effektiv omdannelse til bioenergi. Plantemateriale består af store dele plantefibre, som udgør den strukturelle støtte for opret plantevækst. Disse fibre er indlejret i en matrix af forskellige komponenter, hvoraf flere er hæmmende for omdannelsen af plantemateriale til en egnet bioenergiressource. Centret vil forsøge at løse de nuværende begrænsninger i denne omdannelse, og resultatet vil danne grundlag for en integreret udvikling af en vedvarende biomasseforsyning i fremtiden. Den nye viden vil få en effekt på alle stadier i udnyttelsen af plantemateriale til bioenergi: 1) Udvikling af plantesorter, som er bedre egnet til bioenergiomdannelse. 2) Design af skræddersyede mikrobielle proteiner (enzymer), der er nødvendige for at omdanne biomassen. 3) Optimering af de fysiske parametre i hvert trin i omdannelsesprocessen. Det tekniske fokus bliver på anden generations bioetanol-dannelse, men teknologierne forudses også at kunne anvendes i omdannelsen fra biomasse til biogas og til andre kemiske produkter. Et overordnet kriterium er at hele produktionskæden skal være bæredygtig, og dette vil derfor også være et af centrets hovedområder.
Flerårig rajgræs kan, som et bæredygtig, non-food, biomasseråstof åbne op for mange fordele i biomasseproduktion. DLF-TRIFOLIUM vil forsyne centret med topsorter og prototyper fra dets forsknings- og forædlingsprogram til undersøgelse af omdannelseseffektiviteter. DLF-TRIFOLIUM håber således med sit engagement i forskningsområdet at kunne støtte forskere i at finde bæredygtige bioenergiløsninger til fremtiden.
April 2009
Et forsøg - ukrudt i greenen
| Ukrudt i greenen kan ikke undgås, men pasningen af greenen er afgørende for, om der er ukrudt til stede, eller om ukrudtet efterhånden får overtaget på arealet. På forsøgsgreenen i Store Heddinge ser vi på, hvordan forskellige græssorter konkurrerer med ukrudtet.
|
 |
Det mest "frygtede" ukrudt i greenen er... enårigt rapgræs (
poa annua). Når først der er ukrudt i greenen, er der mange ting, der afgør, om det er ukrudtet eller kulturgræsset, der får overtaget. Forhold som vanding, gødningsniveau, sygdomme, klippehøjde, skygge, slid og hvilken type af ukrudt og kulturgræs, der skal konkurrere på greenen. Og måske er der inden for kulturgræsserne også en forskel mellem sorterne. På forsøgsgreenen i Store Heddinge undersøges det netop, hvordan et aggressivt ukrudt som enårigt rapgræs udvikler sig under forskellige betingelser: forskelligt kvælstofniveau og sammen med forskellige græsser. I praksis er der forberedt green-parceller med en række af DLF-TRIFOLIUMs græssorter, som gennem de sidste to år er dyrket med forskellige kvælstofniveauer. I parcellerne er der plantet en cirkel med engrapgræs. Ved at følge hvordan cirklen med ukrudt bliver større eller mindre får vi viden om, hvilke af vores sorter der er bedst til at undertrykke et angreb af enårigt rapgræs.
August 2008
Udnævnelse: Nyt stærkt forædlingsteam i USA
Mens der høstes og gøres forberedelser til analyser af alle test-data fra vores amerikanske forsøgssteder, er det en glæde for DLF at kunne præsentere et nyt forædlingsteam under ledelse af chefforædler Steve Reid og forsøgsleder Adam Probst.
Steve Reid er 44 år og har været ansat i firmaet siden 2002. Steve har de seneste tre år med stor succes stået for etableringen af vores forsøgssted i Kentucky. Her har han skabt grundlaget for og igangsat en værdifuld test af både plæne- og fodergræsser i det østlige USA. I kraft af sin beliggenhed i et område med varme fugtige somre og kolde vintre er stationen i Kentucky et optimalt sted til test af vores græsser og kløver for sygdoms- og stresstolerance.
Steve flytter tilbage til DLF's forædlingsstation ved Corvallis i Oregon, og herfra vil han fremover have ansvaret for det samlede amerikanske forædlings- og udviklingsprogram.
 |
Adam Probst vil overtage ansvaret for forsøgsstationen i Kentucky og starter i sit nye job den 7. juli 2008. Adam er 25 år og har en master-grad fra Kentucky Universitet, hvor han efter sin kandidatuddannelse har været ansat som forsker med primært fokus på praktiske markforsøg. Ved siden af universitetsstudiet har Adam drevet sit eget landbrug med planteproduktion i Kentucky. Sin unge alder til trods har Adam således allerede en solid teknisk og praktisk viden indenfor planlægning og udførelse af praktiske dyrkningsforsøg. |
Adam Probst har overtaget ansvaret for forsøgsstationen i Kentucky. Adam er 25 år og har en master-grad fra Kentucky Universitet, hvor han efter sin kandidatuddannelse har været ansat som forsker med primært fokus på praktiske markforsøg. Ved siden af universitetsstudiet har Adam drevet sit eget landbrug med planteproduktion i Kentucky. Sin unge alder til trods har Adam således allerede en solid teknisk og praktisk viden indenfor planlægning og udførelse af praktiske dyrkningsforsøg.
Sammen med de øvrige erfarne medarbejdere i vores amerikanske forædlingsorganisation vil Steve og Adam udgøre et stærkt team, som vil fortsætte med at forsyne det amerikanske marked med højkvalitets plæne- og fodersorter.
Juli 2008
Nyhed: DLF-TRIFOLIUM Group styrker forædlingen af græs i Holland
DLF-TRIFOLIUM slår dørene op til en ny forædlingsstation i Moerstraten i det sydvestlige hjørne af Holland.
Den nye station ledes af seniorforædler Thieu Pustjens, der gennem mange år har arbejdet med græsforædling. Først i Advanta Seeds og nu i DLF-TRIFOLIUM-gruppen.
Forædlingsstationen i Moerstraten er et vigtigt element i vor strategi om at konsolidere det hollandske forædlingsprogram på ét sted. Området omkring Moerstraten er de seneste år blevet anvendt til vor forædling samt opformering af DLF-TRIFOLIUMs sorter, og der er således allerede gode erfaringer med stedet både mht. til jordbundskvalitet og klima. Forsøgsstationen ligger desuden kun en halv times kørsel fra vore hollandske faciliteter i Kapelle og Vlijmen.
Udover at være hovedsæde for hele forædlingsprogrammet i Holland vil forsøgsstationen i Moerstraten også huse en række demonstrationsforsøg, som viser DLF-TRIFOLIUMs brede sortsprogram af plæne- og fodergræsser. Kunder og andre besøgende kan modtages i stationens mødefaciliteter.
Faciliteterne vil bl.a. omfatte et moderne væksthus, der skal understøtte forskellige aktiviteter under DLF-TRIFOLIUMs forsknings- og udviklingsprogram. De nye faciliteter forventes at være færdigbyggede med udgangen af 2008.
Juni 2008
Nyhed: Salttolerante græsser
Flere og flere steder jorden over oplever man i disse år voksende problemer med områder, hvor planter lider af salt stress. Det gælder også græsser. I takt med den intensiverede brug af klodens dyrkbare jorde, dels til afgrøder, dels til rekreative formål, stiger andelen af saline (saltholdige) jorde, hvor saltstress er et problem. Det sætter nye krav til fremtidens planter om forøget salttolerance.
I DLF’s udviklingsafdeling arbejdes der målrettet på at løse disse problemer, både ved at anvende avancerede salt-test systemer i forædlingen og ved at teste nye salt tolerance gener fra ris.
Problemer med for høj salinitet opstår især i områder med små nedbørsmængder, hvor næringssalte aflejres pga. hurtig fordampning. Derudover kan salinitetsproblemer også induceres ved utilstrækkelig vanding, dårlig dræning, vanding med salint eller lav-kvalitetsvand, eller ved overforbrug af gødning. Igennem adskillige år har det været udbredt praksis at vande med genbrugsvand på golfbaner -særligt i USA. Det har ført til en langsom men sikker ophobning af salte på visse arealer og har betydet at de foretrukne græsarter har måttet udskiftes med andre arter, eller at de pågældende arealer helt er uden vegetation.
Løsningen på saltstress
ligger både i dyrkningspraksis, men også i forbedringen af planternes evne til selv at modstå et højt saltindhold. Denne evne til at modstå højt saltindhold arbejder DLF på at tilføre fremtidige sorter ved hvert år at screene tusinder af planter i karforsøg under meget højt salttryk (ca. 1,5% salt – svarende til halvdelen af koncentrationen i havvand). Kun de allerbedste bliver udvalgt og går videre i et forædlingsforløb, hvor de gentagne gange bliver testet både i karforsøg og i saltholdig jord. Det vil endnu tage nogle år at færdigudvikle de første sorter, men planterne er godt på vej.
Nyhed: Forskning i bæredygtige Greens
DLF-TRIFOLIUM A/S har taget initiativ til et nyt, stort samarbejde om forskning af greens i Danmark og følger dermed op på Royal & Ancient’s vision om bæredygtig golf på verdensplan.
På de nye greensforsøg skal man undersøge, hvordan greenkeeperen bedst vedligeholder de sunde kulturgræsser på greens og undgår, at ukrudtsgræsset Poa annua vandrer ind på greensområdet.
Maj 2008
DLF-TRIFOLIUM's nye rajgræssorter listet i Tyskland
Hele seks rajgræs-sorter af fodertypen er netop blevet optaget på den tyske sortsliste efter 4 års forsøg. Sorterne DEXTER 1 og INDICUS 1 fik desuden kvalitetsstemplet "M", som gives til robuste sorter, som med succes kan bruges til afgræsning på lavbundsjorde.
GENESIS: Tidlig diploid sort. Med særlig højt udbytte og god rustresistens.
MOVANA: Tidlig diploid sort. Med god rusttolerance og god holdbarhed i marken.
DEXTER 1: Middeltidlig tetraploid sort. Med godt udbytte og opnåede kvalitetsstemplet "M", med god plantetæthed selv efter 4 år hård brug.
NIAGARA: Middeltidlig tetraploid sort. Med højt udbytte og holdbarhed.
INDICUS 1: Middeltidlig diploid sort. Med særlig stort udbytte først på sæsonen. Fik "M"-mærket.
KETARION 1: Sen diploid sort. Med god rust-tolerance og er allerede godkendt i Frankrig og har lovende tal i England og Holland.
Febr 2008
Ny forskning: Fra græs til mælkekvalitet
For at undersøge fodergræssers og bælgplanters indflydelse på dyrevelfærd og mælkekvalitet indgår DLF-TRIFOLIUM og Arla Foods nu i et større forskningsprojekt sammen med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og KULife, Københavns universitet. Forskningsprojektet skal blandt andet belyse, hvordan man ved hjælp af bestemte sorter og høsttidspunkter kan øge indholdet af a-linolensyre i mælken og samtidig forbedre mælkens smag. Et højt indhold af a-linolensyre forbindes med en reduceret risiko for hjertekarsygdomme.
Ruten fra græsensilage til mælk går gennem koens mavebakterier, og det er afgørende for en god og stabil mælkekvalitet, at bakterierne er velfungerende og i god kondition. Derfor vil projektet også belyse, hvordan årsvariationer i ensilagekvaliteten bedst kan minimeres. Gennem hele ruten - fra foderet høstes, til det i koen omdannes til mælk - bliver der taget prøver af stort set alt, og disse prøver bliver underkastet en meget omfattende kemisk og biokemisk analyse. Alle græsprøver vil bl.a. blive analyseret for indhold og sammensætning af sukkerstoffer, fedtsyrer og mineraler. Målet er at klarlægge de stoffer og parametre, der er mest afgørende for en optimal mavefunktion, øget andel af a-linolensyre, og den endelige mælkekvalitet. Et sensorisk panel skal bedømme både mælkens kvalitet og smagssammensætning. På denne måde kan man sammenkæde smag med mælkens kemiske sammensætning, mave-bakteriernes kondition, og fodersorternes ensileringsmæssige egenskaber.
Febr 2007
Forsøg med bæredygtige greens
I efteråret 2006 blev der etableret forsøg både på DLF-TRIFOLIUM’s forsøgsstation i St. Heddinge og på Sydsjællands Golf i Mogenstrup. Erfaringerne fra det 4-årige forskningsprojekt kan støtte rådgivningen på området til glæde for greenkeepere og den øvrige professionelle, grønne sektor i Nordeuropa.
Forskningsprojektet er kommet i stand i et bredt samarbejde mellem Centret for Skov, Landskab og Planlægning (KVL), Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Dansk Golf Union (DGU), Sydsjællands Golfklub, DLF-TRIFOLIUM A/S samt andre private sponsorer. Det samlede budget for projektet er 4,3 mio. kr., og Direktoratet for FødevareErhverv har bevilget 2,3 mio. kr. til projektet. 
"Vi glæder os meget til dette nye samarbejde og til at bidrage med vores kompetencer inden for græsforskning" udtaler Birte Boelt, Forskningsleder ved DJF.
"Det er første gang, der bliver anlagt en forsøgsgreen af denne standard på dansk grund, og projektet vil for alvor medvirke til at sætte Danmark på forskningslandkortet" siger DGU’s miljøkonsulent Torben Kastrup Petersen.
Okt 2006
Mærkedag i DLF-Trifolium
Den 27. oktober 2006 var en speciel og skelsættende dag for DLF-Trifolium. Dansk Planteforædling tog afsked med to markante skikkelser; Forædlingschef Arend Kleinhout og sortsadministrator Dineke Ritzema, der samtidig kunne fejre deres jubilæer på hhv 25 og 40 år i firmaet. Ved samme lejlighed blev der budt velkommen til koncernens nye Direktør for forskning og udvikling, Klaus K. Nielsen, der hidtil har været leder for firmaets bioteknologi program.
Afskedsreceptionen blev holdt på firmaets forædlingsstation, Boelshøj, der under Arend Kleinhouts ledelse har udviklet sig til en af de betydeligste græsforædlingsstationer i Europa. Omkring hundrede personer fra ind- og udland var mødt op for at sige farvel til de to jubilarer, der i kraft af deres arbejde og viden om græsser, er kendte indenfor frøbranchen kloden rundt.
Formanden for DLFs bestyrelse, Benny Kirkebække Christensen samt Direktør Truels Damsgaard åbnede receptionen med at takke de to jubilarer for deres indsats for at bringe firmaet til dets nuværende førerposition på græs- og kløverområdet. Derefter fulgte mange hilsner fra samarbejdspartnere, kolleger og endelig fra jubilarerne selv. Danskernes, og ikke mindst Kongehusets, tradition for at trække på hollandsk planteavls ekspertise blev ikke kun markeret i talerne men også helt symbolsk ved overrækkelsen af Dronningens belønningsmedalje til Dineke Ritzema.
DLF-TRIFOLIUM har mere end 125 års erfaring inden for planteforædling og lægger navn til nogle af de allerbedste græs- og kløversorter på markedet. Denne position arbejder vi målrettet på at fastholde og udvide ved kontinuerligt at udvikle nye sorter gennem et omfattende forsknings- og forædlingsarbejde. Udviklingsarbejdet foregår i et internationalt netværk af forædlingsstationer og forsøgssteder, der sikrer, at vore sorter testes under forskellige klimatiske forhold og anvendelsesformer og dermed tilpasses markedskravene bedst muligt.
Siden begyndelsen af 1990’erne har DLF-TRIFOLIUM arbejdet med bioteknologiske metoder i udviklingsarbejdet, dels som værktøjer i den traditionelle planteforædling og dels for at udvikle den næste generation af høj-værdi kløver- og græssorter. Vi har opbygget en bred teknologisk platform inden for græsbioteknologi og har opnået en detaljeret viden om den genetiske baggrund for kvalitetsegenskaber i græsser.
Her er adresserne på DLF-TRIFOLIUMS forædlingsstationer
