ForageMax 49, HykorSammensætning
14 % rødkløver, diploid Rajah
6 % hvidkløver, storbladet Klondike
40 % rajsvingel, type strandsvingel Hykor
40 % middeltidlig, diploid almindelig rajgræs Stefani
Udsædsmængde: 26-30 kg/ha i dæksæd, 32-36 kg/ha uden dæksæd
Beskrivelse
ForageMax 49, Hykor er en ekstrem tidlig og meget stråstiv blanding. Blandingen er sammensat af diploid middeltidlig alm. rajgræs og rajsvingel af strandsvingeltypen. Første slæt skal helst gennemføres meget tidligt, dvs. 10 dage før slæt i de øvrige blandinger, hvis foderværdien skal være høj. Væksthastigheden i rajsvingel af strandsvingeltypen er ekstrem hurtig om foråret og kan bedst sammenlignes med væksthastigheden i grønrug. Hvis ikke 1. slæt udføres tidligt, skrider rajsvingel, og det medfører en lav foderværdi. I de efterfølgende slæt har rajsvingel af strandsvingeltypen mindre tendens til at påvirke foderværdien i negativ retning på grund af, at den ikke har stor tendens til stængeldannelse. Rajsvingel af strandsvingeltypen har en meget stor persistens under tørre forhold og i perioder med høj vandstand.
Indholdet af rajsvingel af strandsvingeltypen nedsætter risikoen for kronrust meget og øger persistensen meget under alle dyrkningsforhold. Blandingen kan anvendes, hvor der lægges vægt på et meget tidligt slæt og et strukturrigt foder og i mindre grad på en høj foderværdi, f.eks. som supplement til foderration med meget store mængder majs