Kløver og lucerne
Hvidkløver
Rødkløver
Lucerne
Kurakløver
Hos hvidkløver er det bladstørrelsen der afgør,
hvad sorten egner sig bedst til. Jo mindre blade, jo større tolerance overfor tæt nedbidning. Omvendt er sorter med store blade mere egnede til slæt eller kombinationer af slæt og afgræsning. Derfor er der forskellige sorter af hvidkløver i blandingerne - afhængig af anvendelsen.
| Sort |
Type |
Beskrivelse |
|
KLONDIKE |
Storbladet |
Høj, opret vækst. Egnet til afgræsning og slæt. |
| MILAGRO |
Storbladet |
Høj, opret vækst. Egnet til afgræsning og slæt. NYHED 2009 |
|
RIVENDEL |
Småbladet |
Lav vækst. Egnet til afgræsning af kvæg og får. |
|
Mere information om arten hvidkløver
Stigende anvendelse af græsmarker til slæt sætter ny fokus på rødkløver, som er den bælgplante der er bedst egnet til dette formål. Rødkløver udmærker sig ved at kunne klare sig i konkurrencen med kraftigt voksende græsser der høstes ved begyndende skridning. Desuden har rødkløver et dybtgående rodsystem, der giver god tørketolerance.
Kvaliteten af rødkløver er ikke så høj som af hvidkløver, men i blanding af rødkløver og rajgræsser er der basis for høst af et højt udbytte med meget god foderværdi.
RAJAH - diploid, robust sort
AMOS - tetraploid med højt udbytte
AMOS er en tjekkisk sort af rødkløver, der er afprøvet i danske forsøg. Amos er tetraploid – det vil sige højere udbytte og bedre holdbarhed sammenlignet med diploide sorter. Resultaterne fra de danske forsøg bekræfter Amos` høje udbytte også under danske forhold.
Mere information om arten rødkløver
Lucerne er en varig bælgplante, der har været dyrket i årtusinder og stadig er højt værdsat i store dele af verden. Planten adskiller sig fra de fleste andre græsmarksplanter ved sin vækstform, der gør den specielt egnet til slæt. Planten udvikler en dybtgående hovedrod, hvilket gør den relativt upåvirkelig af tørke. Genvækst efter slæt sker fra sideskud på rodhalsen, men planten har ikke mulighed for at brede sig ved udløbere eller buskning. Det er derfor vigtigt, at benyttelsen sker så skånsomt, at sideskuddene ikke forstyrres. Dette krav kan ikke opfyldes af græssende kreaturer, der hurtigt vil forårsage store huller i plantebestanden. Lucerne er derfor bedst til slæt hvor den kan udnyttes enten til tørringsformål eller til ensilage.
Sorter
DAISY
CRENO
MARSHAL,
PONDUS
Dyrkningsvejledning for lucerne. (pdf.)
Kurakløver er ny i Danmark. Arten er storbladet og har mange kraftige, underjordiske udløbere. Etableringen er langsom, men varigheden er sandsynligvis god.
Kurakløver kan blandes med de græsser, der normalt anvendes i Danmark - i 2005 vil der blive etableret forsøg og demonstrationer, der skal belyse kurakløvers egenskaber under danske forhold. Indtil videre anbefales en blanding af 20-25 % kurakløver med 75-80 % græsser. Kurakløver passer godt til afgræsning, men kan også bruges til slæt. Det er nødvendigt at pode kurakløver med kvælstofsamlende bakterier ved såningen.
Der er indtil nu kun gennemført få forsøg under danske forhold. De viser højt udbytte med god kvalitet. Se indlæg ved Plantekongres 2005 (pdf.) af Torben Spanggaard Frandsen, Dansk Landbrugsrådgivning, som har undersøgt arten nærmere.
Oversigt over sorter af kløver, lucerne mv.:
| Art |
Sort |
Type |
Afgræsning |
Slæt |
Pakning, kg |
| Rødkløver |
Rajah |
Diploid |
XX |
XXX |
2 & 10 |
| Rødkløver |
Amos |
Tetraploid |
X |
XXX |
2 & 10 |
| Hvidkløver |
Klondike |
Storbladet |
XXX |
XX |
2 & 10 |
| Hvidkløver |
Rivendel |
Småbladet |
XXX |
X |
10 |
| Alsike kløver |
Ermo |
|
XX |
XX |
2 |
| Sneglebælg |
Virgo* |
|
X |
X |
2 |
| Lucerne |
Daisy* |
Slæt |
|
XXX |
2 & 10 |
| Lucerne |
Creno* |
Slæt |
|
XXX |
10 |
0= uegnet, X= egnet, XX= velegnet, XXX= særdeles velegnet
* Frø af lucerne og sneglebælg er podet med langtidsholdbar kvælstofsamlende bakteriekultur, Nitragin Gold. Skal ikke podes yderligere.