MajsEnkel fodring
Majs er et nemt og godt foder, der kan give et stabilt højt udbytte med god kvalitet de fleste steder i landet. Samtidig passer majsen godt sammen med græs - frisk eller ensileret - så der med denne foderkombination opnås et meget robust fodringssystem.
Græs i majs
Hvis jorden skal være bevokset hele året eller hvis antal dyreenheder er over 1,7 kan det være aktuelt at øge græsandelen på ejendommen. Det kan ske ved at så en efterafgrøde af rajgræs eller rødsvingel i majsen. En god græsafgrøde kan tilbageholde op til 50 kg N pr. ha, som delvis kan udnyttes af den efterfølgende afgrøde. Se mere her.
Majs til biogas
Når majsen skal bruges i et biogasanlæg, er den vigtigste egenskab evnen til at producere meget tørstof pr. ha. DLF-TRIFOLIUM anbefaler Anjou 277 til biogas.
Sorterne tilpasset Danmark
Med til udviklingen hører også at der hele tiden kommer nye og bedre sorter på markedet. Ved valg af majssort skal der lægges vægt på
-
Højt udbytte af foderenheder i flere års forsøg
-
Højt indhold af stivelse, omkring 30 % i tørstoffet
-
Under 1,20 kg tørstof pr. foderenhed
-
Højt udbytte og høj fordøjelighed af NDF hvis majs er hovedfoder
-
Evne til at opnå 30-32 % tørstof inden høst - senest midt i oktober
- Gode dyrkningsegenskaber: Standfast og tolerant overfor fusarium
Astiano er rig på energi og har tidlig modning. Forholdstal for udbyttet var i Landsforsøg 2007-2009: 105 for afgrødeenheder og 108 for stivelse.
CASTRO - tidlig-middeltidlig
7 % flere foderenheder og 10 % mere NDF pr. ha var resultatet da Castro deltog i Landsforsøg 2008-09.
MAS 09A - meget tidlig
MAS 09A er en meget tidlig sort fra Maïsadour i Frankrig. MAS 09A har meget høj energikoncentration, høj fordøjelighed af hele planten og af NDF. Udviklingen er hurtig og modningen tidlig. Indholdet af stivelse er højt.
Anjou 277 - sildig sort til biogas
Anjou 277 har 5 års afprøvning i Sønderjylland hos DLF-TRIFOLIUM vis et stabilt højt udbytte af tørstof - den vigtigste egenskab til biogas.
Her er link til dyrkningsvejledning for majs til ensilering
Se vejledning i ukrudtsbekæmpelse i majs
