e
Published
29 .jun.2016

Danespos udbetaler største efterbetaling i fem år

Danespo har i sæsonen 2015/2016 haft sin største omsætning af læggekartofler nogensinde. Det kommer nu selskabets avlere til gode i form af den største efterbetaling i 5 år.

- Danespo fylder 30 år den 1. juli, fortæller Steen Bitsch, CEO i Danespo. Vi glæder os derfor over at kunne markere fødselsdagen med i år at betale avlerne en højere pris for deres læggekartofler. Avlerne blev informeret om efterbetalingen på det årlige sæsonevalueringsmøde i sidste uge, og det er vores helt klare indtryk, at de som en generel betragtning er godt tilfredse, udtaler Steen Bitsch.

Især sorten Royal har haft endnu en stærk udvikling og den samlede betaling for denne sort beløber sig til knap kr. 200,- pr. 100 kg. - Vi har fortsat meget positive forventninger til udviklingen af sorten, såvel på det danske som på det internationale marked, afslutter Steen Bitsch.

Danespo forædler, producerer og handler med spise- og læggekartofler. 80% af læggekartoflerne afsættes på eksportmarkederne i Nordafrika, Mellemøsten og Europa, mens spisekartoflerne under varemærket Danespo food sælges til hjemmemarkedet og det øvrige Skandinavien. Danespo har endvidere datterselskaber i Tyskland, Holland og Frankrig. Danespo er ligeligt ejet af DLF og Florimond Desprez med hver 49%, de resterende 2% ejes af avlere og medarbejdere.

Yderligere oplysninger:
CEO i Danespo A/S, Steen Bitsch, mobil 2049 2175.

Se pressemeddelelse som pdf.