e
Published
16 .feb.2016

FCM på ”hjemmebane” i begge kampe mod Man. U.

DLF spiller en grøn hovedrolle i de to 16-dels-finaler i Europa League mellem FC Midtjylland og Manchester United.

Når FC Midtjylland på torsdag er værter for den engelske storklub på MCH Arena (billede) til den første af to 16-dels-finaler i årets Europa League, bliver det på et knivskarpt underlag, der i efteråret blev kåret til den bedste bane i Superligaen af Spillerforeningen. En del af denne ære tilfalder DLF, da græsset på MCH Arena er dyrket af DLF-avlere i Danmark. Rullegræsset, der anvendes, er produceret på DLF’s faciliteter i Spandet ved Ribe og banen eftersås regelmæssigt med frøblandinger fra DLF.

Til returopgøret på Manchester Uniteds traditionsrige stadion Old Trafford kan Ulvene fra Midtjylland glæde sig over, at de stadig spiller på dansk græs, da det også er DLF, der leverer græstæppet på det legendariske ”Theatre of Dreams”, som Uniteds hjemmebane kaldes. I DLF glæder vi os til to spændende opgør og ønsker FC Midtjylland held og lykke mod den engelske storklub.