e
Published
6 .dec.2017

Festulolium – forbedret græs fra DLF

Højere udbytte, holdbarhed og mere mælk

Mange års erfaring og viden inden for forædling af græsser har gjort DLF specialist på området. Især forædling inden for græsarten Festulolium (Rajsvingel) har gentagne gange resulteret i succesfulde sorter, som nu anvendes i flere dele af verden.

Festulolium er en krydsning mellem engsvingel (Festuca pratense) eller strandsvingel (Festuca arundinacea) og alm. rajgræs (Lolium perenne) eller italiensk rajgræs (Lolium Multiflorum). Hvis dette gøres velovervejet og grundigt vil det resultere i en græs med den bedste kvaliteter fra begge græsarter.

En Festulolium vil, afhængig af forædlingsmaterialet, få de bedste gener fra begge forældre, men den vil dog altid ligne den ene forældre mere end den anden. Den kan derfor enten karakteriseres som en rajgræs- eller en strandsvingeltype, og derfor kategoriseres Festulolium i to grupper. I forhold til deres genetik og fænotypiske fremtræden vil de enten ligne og kan sammenlignes med en strandsvingel eller en rajgræs.

Strandsvingel er karakteriseret ved et højt tørstofudbytte, god kuldetolerance og en god holdbarhed, hvor imod hurtig etablering, god forårsvækst, højt sukker og høj fordøjelighed karakteriserer rajgræs.

DLF´s forædlingsprogram i Festulolium søger at udnytte det potentiale, som ligger i begge græsarter, og dette har allerede resulteret i mange succesfulde sorter af Festulolium.

Festulolium – strandsvingel typen
Morfologisk og i et dyrkningsrelateret sammenhæng så ligner denne type strandsvingel. Festulolium af strandsvingel typen fra DLF har dog yderligere kvaliteter i forhold til strandsvingel. Festulolium udviklet af DLF har blandt andet:

  • Højere fordøjelighed

  • En hurtigere etablering

  • Øget udbytte og

  • Meget høj holdbarhed

Strandsvinglens dybe rodsystem og tørketolerancen kombineret med høj fordøjelighed, god vækst og udbytte fra rajgræs, resulterer i en vedholden og holdbar græs med højt udbytte, som egner sig til mere ekstreme dyrkningsforhold.

Ved at erstatte strandsvingel i en blanding med Festulolium af denne type vil det kunne lade sig gøre at producere foder med højere fordøjelighed, hvilket vil betyde øget kød- eller mælkeproduktion.

Sorterne FOJTAN, HYKOR og HIPAST er succesfulde sorter fra DLF´s forædlingsprogram inden for Festulolium af Strandsvingel typen.

Festulolium – Rajgræs typen
Morfologisk og i et dyrkningsrelateret sammenhæng, så ligner denne type alm. rajgræs. Målrette forædling har i relation to festulolium af rajgræs typen givet flere nye og bedre sorter, hvor nogle af kvaliteterne er:

  • 25 % højere udbytte

  • Bedre holdbarhed

  • Omfangsrigt og kraftigt rodsystem

  • Opretstående vækst

Det høje udbytte, fordøjelighed og omfangsrige rodsystem stammer fra rajgræssen, mens vedholdenhed og holdbarhed stammer fra strandsvingel.

Erstattes alm. rajgræs eller hybrid rajgræs i et mix med festulolium af rajgræs typen, vil det pga. den hurtigere forårsvækst være muligt at høste ca. 60 % af årets udbytte allerede i de to første slæt.

Sorterne PERUN, PERSEUS, LOFA og HOSTYN er succesfulde sorter fra DLF´s forædlingsprogram.

Anvendelse af Festulolium
Festulolium kan på baggrund af de mange kvaliteter anvendes under mange forskellige vækstbetingelser, og de kan ligeledes anvendes i mange forskellige produktioner af grovfoder.

Festulolium og alfalfa
Festulolium er velegnet til at indgå i flere forskellige typer blandinger enten alene med græs, kløver eller sammen med alfalfa (lucerne).

Anvendes en Festulolium af rajgræs typen i samspil med alfalfa, vil den virke beskyttende og fremme etablering af alfalfa. Hvis i stedet en Festulolium af strandsvingel typen anvendes vil det betyde, at den overordnede foderkvalitet i forhold til fordøjelighed og holdbarhed forbedres.

En kombination af Festulolium og alfalfa kan øge tørstofudbyttet med ca. 10 % i forhold til en blanding af alfalfa og timoté eller en blanding af alfalfa og engsvingel.

Festulolium kan foruden alfalfa også anvendes i blandinger med kløver, alm. rajgræs, hundegræs, strandsvingel, timoté og mange andre.

Yderligere information
Hvis du er interesseret i at vide mere om Festulolium fra DLF, og hvordan disse græsser kan forbedre og øge bedriftens produktion, så er du altid velkommen til at kontakte den lokale forhandler af frø fra DLF.