e
Published
16 .feb.2017

Hvorfor kunstgræs? - når der findes et bedre alternativ

Naturligt græs kombineret med kunstfibre er løsningen, der giver væsentlig mere spilletid samtidig med at man undgår nogle af kunstgræssets skyggesider. Hybridgræs-løsningen er populær i flere af vores nabolande men bruges næsten ikke i Danmark. Endnu!

Rundt om i landet anlægges stadig kunstgræsbaner i stor stil. Det sker på trods af, at de færreste bryder sig om at spille fodbold på dem og på trods af de uafklarede sundheds- og miljømæssige problemer. Løsningen findes allerede i form af en kombination af naturgræs og kunstgræs - Hybridgræs. Systemet anvendes i stor stil i vores nabolande England, Holland og Sverige. Ved at kombinere kunstgræs og naturgræs opnås det bedste fra begge banetyper:  høj slidstyrke, glidende tacklinger og duften af rigtigt græs men uden miljø- og sundhedsproblemerne!

Kunstgræs – en miljø- og sundhedsmæssig risiko?

Kunstgræs er populært. Det skyldes, at det er spilbart hele året, selv når vi har rigtig vinter. Her er det muligt at rydde banerne for sne og tø dem op med salt;  en ganske brutal men effektiv løsning, som naturgræsset selvsagt ikke kan klare. En anden årsag er, at der praktisk talt ikke er en øvre grænse for hvor mange timer, der kan spilles på dem. Det, kunstgræsset IKKE kan tilbyde, er en miljøvenlig drift, duften af rigtigt græs og de glidende tacklinger. Her vil man istedet i højere grad risikere brændsår, hvis man glider, sprængte ledbånd og en stank af gummi fra det granulat, der fyldes ned mellem plastfibrene.

Gummigranulatet er typisk fremstillet af gamle bildæk og spredes i naturen i stort omfang. Det vækker bekymring, da det i sidste ende bidrager til forurening med mikroplast. Det har Framsenteret i Norge undersøgt og kom frem til, at der fra hver kunstgræsbane spredes mellem 3 og 5 ton gummigranulat ud i det omgivende miljø*.  I USA, men også i eksempelvis Holland, sætter man spørgsmålstegn ved sikkerheden. Her  er der mistanke om en øget kræftrisiko hos især målmænd, der spiller på kunstgræs, da de er i særlig tæt kontakt med granulatet.

Naturgræs forstærket med kunstfibre er løsningen

Der er altså åbenlyse fordele og begrænsninger ved både kunstgræs og naturgræsbaner. Hvorfor ikke kombinere de to systemer for på den måde at samle alle fordelene i én og samme bane og undgå  ulemperne? Det fandt man på i Holland tilbage i halvfemserne, og i 1999 blev de første baner med det særlige hybridsystem kaldet XtraGrass anlagt. Banerne er stadig i brug, så ”udløbsdatoen” er endnu ikke kendt. Til sammenligning har en kunstgræsbane typisk en levetid på op til 10 år, inden den skal udskiftes. Den lange levetid for hybrid-banerne skyldes, at græsstråene effektivt beskytter kunstgræsfibrene mod nedbrydning af UV stråling, mens kunstfibrene omvendt beskytter græsplanternes vækstpunkter mod skader og sikrer en intakt genvækstevne.

På hybridbanerne kan man opnå en spilletid på mellem 800-1.000 timer årligt mod de 450 på rent naturgræs. Selv hvis naturgræsset bliver slidt helt ned, er banen stadig spilbar og lever op til ”FIFA RECOMMENDED 1 STAR”, som er FIFA’s anbefalede standard for kunstgræs til almindelig træning og kampe. Læs mere om XtraGrass, det fiberforstærkede naturgræs her.

XtraGrass i målfelt på UEFA Centre of Excellence, Schweiz. Forskellen mellem almindeligt sportsgræs og Hybridsystemet ses tydeligt. (All rights reserved, XtraGrass B.V. 2012)