e
Published
22 .maj.2017

Hybridgræs* - en naturlig og grøn erstatning for kunstgræs

Det legendariske Gl. Ullevi Stadion, Göteborg er det første stadion i Sverige, som har set fordelene ved at anlægge en miljøvenlig hybridgræsbane* – og spillerne er meget begejstrede.

Det legendariske Gl. Ullevi Stadion, Göteborg er det første stadion i Sverige, som har set fordelene ved at anlægge en miljøvenlig hybridgræsbane* – og spillerne er meget begejstrede.

Enkelte spillere var på forhånd skeptiske over for den nyetablerede bane, som består af fiberforstærket naturgræs, men efter at have spillet på det nye underlag, er de positive toner slået an. Således udtaler IFK Göteborgs holdkaptajn, Mattias Bjärsmyr, at banen er ”rigtig god og næsten ligesom naturligt græs.” Mattias bakkes op af holdkammeraten Emil Salomonsson, som finder den nye bane ”magisk god” og udtaler: ”Det nu er tid til at droppe kunstbanerne”.

Når der bliver anlagt græsbaner i Sverige, skal græsset opfylde flere krav:

  • Godt tilpasset til at klare de nordiske vejrforhold

  • Lave vedligeholdelsesomkostninger

  • Længere spilletid og tidligere anvendelsesmulighed

  • Øget holdbarhed

Disse kvaliteter opfylder hybridgræsbaner.

Esbjerg anlægger to hybridgræsbaner

Herhjemme er Esbjerg FB i gang med at anlægge to hybridgræsbaner. Brøndby Stadion fik installeret hybridgræs sidste år, og FK’s træningsanlæg ved KB Hallen har haft hybridgræs siden 2009. Herudover afprøves hybridgræsbaner flere steder i Danmark og med gode resultater.