e
Published
16 .feb.2017

Lars Næsted indtræder som direktør i Danespos ledelse

Danespos direktion udvides nu med Lars Næsted, der officielt registreres som direktør og medlem af direktionen.

"Lars Næsted har som en vigtig del af virksomhedens chefgruppe været stærkt medvirkende til den positive udvikling, virksomheden har været igennem de seneste år. Vi er godt i gang med søgningen af en ny administrerende direktør til Danespo, som vil få et tæt samarbejde med Lars i det nye ledelsesteam for virksomheden," udtaler Truels Damsgaard, bestyrelsesformand i Danespo.
Lars’ ansvar fremadrettet vil blandt andet være planteforædling og i den forbindelse ikke mindst at styre investeringen i en ny forædlingsstation succesfuldt på plads.

Lars Næsted blev ansat i Danespo i 1999 og har i årenes løb opbygget et stort og solidt kendskab til forretningen. Lars har endvidere været den drivende kraft i udviklingen af nye sorter. Endelig har Lars siden 2010 været direktør i Danespos tyske datterselskab NSP.