e
Published
27 .okt.2015

Stærk udvikling for DLF i New Zealand

DLFs koncernselskab i New Zealand bidrager positivt til DLF koncernens regnskabstal. Med base i Christchurch på Sydøen har DLF siden 2004 udviklet aktiviteterne på den anden side af jordkloden

DLF betjener både det new zealandske og australske marked med base i Christchurch. Gennem de seneste godt 10 år er der fra grunden af opbygget lokal forædlingsstation, frøproduktion og salgsorganisation. 

Koncernselskabet i New Zealand står for udvikling af nye fodergræssorter til den sydlige halvkugle i et tæt samarbejde med DLFs globale planteforædlingsnetværk. Det lokale marked efterspørger sorter, der kan afgræsses året rundt, hvilket kræver noget særligt i forhold til danske sorter, der går i hvile i vintermånederne. Desuden er der brug for sorter med endofytter, der beskytter græsset mod ødelæggende insektangreb.


”Vi er lykkes med at udvikle en palet af topsorter af fodergræsser til landbruget med de vigtige tekniske egenskaber, som mælkeproducenterne skal bruge i deres græsmarker. Det betyder, at vi har fået et godt fodfæste i det new zealandske marked,” siger adm. direktør Truels Damsgaard.

Parallelt med græsaktiviteterne har DLF de senere år opbygget et betydeligt frøsalg af foderroer. Anvendelsen af foderroer i New Zealand til afgræsning er stærkt stigende, og de højtydende foderroesorter DLF har en betydelig markedsandel. 

”Vi har haft den rette timing og tilstedeværelsen til at kunne deltage i det new zealandske foderroemarked.  På få år er foderroearealet på New Zealand steget fra næsten ingenting til ca. 40.000 ha i 2014 og 60-70.000 ha i 2015. Salget af foderroefrø har været medvirkende til et stærkt resultat i New Zealand, og vi forventer udviklingen fortsætter,” siger Truels Damsgaard.  

Koncernens højtydende roesorter har også skabt interesse på det sydamerikanske kontinent. For øjeblikket afprøves foderroer blandt andet også i Chile og Uruguay.

Læs hele pressemeddelelsen her