e
Published
25 .okt.2016

Strategiske målsætninger opfyldt i DLF

DLF formåede i sidste regnskabsår at opfylde en række af de strategiske målsætninger, som koncernen har opstillet. Det gælder dels geografisk ekspansion, et bredere produktprogram samt væksttiltag i et fladt frømarked Læs mere i publikationen. "Vi omsætter viden til vækst".

DLF er kommet godt i gang med at realisere sin ambition om en større strategisk satsning på det sydamerikanske kontinent, da man tidligere på året fik etableret en platform ved overtagelsen af aktiemajoriteten i det sydamerikanske frøfirma Estero.  Virksomheden, der er den tredjestørste aktør i Uruguay, blev etableret i 2002 med fokus på at markedsføre fodergræs og andre afgrøder til landbruget i Uruguay. 
Vi har en dygtig ledelse i DLF Estero og en god platform at vokse fra i Sydamerika. Vi ser store perspektiver i at udvikle vores forretningsaktiviteter i dette vigtige landbrugsområde, som vi forventer kommer til at spille en stigende rolle i verdens fødevareforsyning, ” siger adm. direktør i DLF, Truels Damsgaard.

Lucerne er nyt forretningsområde

Et andet af årets højdepunkter var opkøbe et sorts– og forædlingsprogram i lucerne, som Florimond Desprez, der har planteforædling i Nordfrankrig har udviklet. 
Vi har gennem et stykke tid ønsket at være en mere aktiv deltager på lucernemarkedet, og vi er glade for at det nu er lykkes at få fat i en række gode sorter og et godt forædlingsprogram. Lucerne er en strategisk vigtig højværdiafgrøde, der samdistribueres med fodergræs i mange af de lande, hvor DLF driver eller vil udvikle sin frøforretning. Vi ser et stort udviklingspotentiale i dette forretningsområde, ” siger Truels Damsgaard.

Øget salg af frøblandinger

DLFs investeringer i anlæg, der kan færdigblande og pakke kundernes varer i den ønskede emballage bærer frugt.  Således har DLF oplevet et øget salg af frøblandinger især i USA, Frankrig og Tyskland. 
I Tyskland har vi traditionelt afsat rene sorter til engrosleddet, men strategisk arbejdet for at skabe en støre værditilvækst ved at øge salget af færdige frøblandinger. Flere af de større distributører vælger nu færdige frøblandinger, der produceres på vores anlæg og sendes direkte til forhandler. Blandingssalget er alene øget med 4.600 tons ud af Danmark det seneste år, svarende til en stigning på 27 pct., og som følge heraf er Tyskland nu et af vores største markeder for frøblandinger," oplyser Truels Damsgaard.

Læs mere i publikationen: DLF 2015/16 - Vi omsætter viden til vækst