e
Published
25 .okt.2016

Tina Sejersgaard Fanø indtræder i DLFs bestyrelse

I takt med at DLF de senere år har udviklet virksomheden internationalt, styrker frøkoncernen nu sine kompetencer med Tina Sejersgaard Fanø, der indtræder i driftsselskabets bestyrelse, oplyste bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen på selskabets generalforsamling på Nyborg Strand

En væsentlig del af DLFs aktiviteter foregår ude omkring i verden, og virksomheden er i stigende grad blevet teknologiorienteret og internationaliseret. Derfor har vi vurderet at bestyrelsen kan drage nytte af Tina Sejersgaard Fanøs kompetencer. 
Bestyrelsen i DLF AmbA har derfor besluttet at indstille Tina Sejersgaard Fanø til at indtræde i driftsselskabet DLF Seeds A/S’ bestyrelse
, ” oplyste Christian Høegh-Andersen på DLFs generalforsamling på Nyborg Strand tirsdag den 25. oktober.

Med en baggrund som kemiingeniør fra DTU og et imponerende karriereforløb de seneste 20 år i Novo Nordisk A/S og senere i Novozymes A/S har Tina Sejersgaard Fanø opbygget en stor erfaring omkring udvikling af internationale partnerskaber samt salg- og markedsføring på flere kontinenter. Hun er medlem af koncernledelsen i Novozymes A/S og står i spidsen for deres Landbrugs- og Bioenergidivision, der med 450 ansatte omsætter for 4,5 mia. kr.

Med Tinas viden og baggrund vil hun bidrage til, at bestyrelsen kan styrke sparringen til ledelsen blandt andet med henblik på strategiske tiltag samt at få transformeret vores højtforædlede produkter på det globale marked til en endnu bedre indtjening, ” fastslog Christian Høegh-Andersen.