e
Published
19 .okt.2017

Vellykket demonstration af roer i Nordjylland.

Bergman, Bardot og Flexness - moderne roer til landbruget med fokus på kvalitet og udbytte.

Efter dage med regn viste vejret sig fra sin gode side, da omkring 55 interesserede landmænd og konsulenter deltog i roedagen ved Sæby i Jyllands største roedistrikt. Flere interessante emner blev bagt på banen under demonstrationen, herunder planteværn, foderkvalitet og ikke mindst foderroesorter.

Produktchef Gurli Klitgaard præsenterede DLFs stærke sortiment af energi- og foderroesorter. Hun fortalte også om DLFs roeforædlingsprogram, hvor tilkøbet af Syngentas sukkerroeaktiviteter betyder en række synergier for forædling og udvikling af fremtidige roesorter til såvel sukkerproduktion som foder.

DLFs foderroeprogram dækker hele paletten med sorter, der ligger i den høje og lave ende i forhold til tørstofprocent, og produktchefen omtalte de gode udbytteresultater, der er opnået i både forsøg og praksis. Det blev ligeledes fremhævet, at roens glathed og høje, ensartede placering i jorden også er kvalitetsegenskaber, der bør indgå i overvejelserne inden valg af roesort.

DLF kunne præsentere roesorterne Bergman, Bardot og Flexness, som alle lever op til et højt udbytte, tørstofindhold, ensartethed, høj placering i jorden og ikke mindst glat overflade. På selve dagen var det nemt at konstatere, at DLFs roesorter er ensartede store og har en meget glat overflade som sikrer minimalt vedhæng af jord

Såtidspunkt var også et emne på roedagen. Tidlig såning skaber potentialet for en lang vækstsæson, men i kolde og regnfulde  år kan en meget tidlig såning give størrre tendens til stokløbere samt udfordringer i at få lavet en effektiv ukrudtsbekæmpelse. I DLFs forædlingsprogram indgår hurtig, kraftfuld og ensartet etablering som kvalitetsparametre.
Set i lyset af hurtig og kraftfuld etablering blev praktisk anvendelse af mulige planteværn ligeledes drøftet. Roesorter fra DLF har en fremspiring over 80 pct., hvilket kan reducere anvendelsen af planteværn.

Undervejs blev ivrigt spurgt ind til anvendelsen af roer i foderplanen, og mens roedagen blev afsluttet med en sandwich, blev der ivrigt talt om potentialet af roer i foderplanen.

Du kan finde mere information om foder- og energiroer på DLF.dk og hos din lokale DLF-forhandler.