e
Published
22 .jun.2017

Vis hensyn - bier på arbejde

Lige nu har bierne travlt med at bestøve hvidkløvermarkerne, der har brug for bier for at danne frø. Derfor laver frøavlerne aftaler med biavlerne om at sætte bistader ud i marken, så blomsterne kan få besøg

Bierne samler pollen og nektar fra blomsterne, og de flytter på denne måde pollen fra blomst til blomst, så der kan dannes frø, som frøavleren kan høste, når marken er moden. Vis hensyn-skiltene er fremstillet i samarbejde med Danmarks Biavlerforening, og de er tænkt som en opfordring til at vise omtanke for vores små vingede medhjælpere.

Vi har brug for bierne – både til vores blomstrende afgrøder, frugter, bær og natur. Derfor laver mange landmænd bivenlige vildtstriber med blomster, hvor bier kan hente føde. Det er er med til at sikre, at bierne har noget at leve af til gavn for både dem og os. Private haveejere kan også plante bivenlige planter.

Vidste du:
I bifamilien er bidronningen familiens overhoved. Hun sørger for at lægge æg hver dag, omkring et par tusinde, som bliver til larver, der udvikler sig til nye bier på godt tre uger. Mens larverne udvikler sig bliver de fodret og passet af de ældre bier. I en sund og god bifamilie er der omkring 50.000 bier, hvoraf hovedparten er pollen og nektarsamlere.

Stevnsbladet har omtalt bi-skiltene i deres seneste avis. Klik på billedet og læs artiklen, der også kan læses her