GrassLopata

Pryd- og natur-græsblanding

9 forskellige vilde græsser med fine lette blomsterstande

Pryd- og natur-græsblanding:

Flerårig frøblanding bestående af 9 forskellige tuedannende græsser med smukke lette blomsterstande. Blandingen er sammensat så der indgår arter der tåler en lang række forskellige forhold som skygge, fuld sol, tørke, fugt, lerjord og sandjord. Arterne er tuedannende, hvilket giver plads til blomstrende urter. Vi anbefaler at så blomster og græsser hver for sig, men hvis man alligevel ønsker at blande blomsterfrø med græsfrø, vil denne blanding være den mest velegnede.

Såning:

Aug./ sept. er optimalt såtidspunkt. Der sås 2,0-2,5 kg pr. 1000 m2 ved såning i ren form. Hvis blandingen sås sammen med blomsterfrø, bør der max anvendes 0,5 kg/1000 m2 af græsfrøet.

Pleje:

Slås én gang om året i ca 10 cm højde. Afklippet skal fjernes for samtidig at fjerne næringsstoffer. Det reducerer andelen af kraftigt rodukrudt som eksempelvis bynke og brændenælder. Der er ikke behov for at gøde uklippet græs, og hvis der blandes med blomster, må der på intet tidspunkt tilføres gødning.

Ukrudtsbekæmpelse:

Ved problemer med brændenælder, gråbynke, agertidsel m.fl., kan det være nødvendigt at håndluge før de kaster frø. På større arealer anbefales en sommerslåning, selvom det er lidt brutalt. Afklippet skal fjernes.

Sammensætning:

Alm. hjertegræs, Briza media 
Kamgræs, Cynosurus cristatus 
Fåresvingel, Festuca ovina
Vellugtende gulaks, Anthoxanthum odoratum
Engrottehale, Phleum pratense
Lundrapgræs, Poa nemoralis
Mosebunke, Deschampsia cespitosa
Almindelig blåtop, Molinia caerulea
Bleg frytle, Luzula luzuloides

Pakning: 1 kg

Egenskaber

Skala fra 1-9, hvor 9 er bedst eller mest udtalt

Flerårig
Forårssåning
Efterårssåning
Lerjord
Sandjord
Højde
  • Flerårig naturgræsblanding med fine lette blomsterstande
  • Tåler fugt, tørke, skygge, fuld sol samt let og svær jord
  • Tuedannende græsser - giver plads til blomstrende urter
  • Til ekstensive arealer