Fakta om DLF Alfalfa

Der er mange grunde til at dyrke alfalfa og anvende den i foderplanen og vi har samlet nogle fakta og fordelene om sorterne i DLF Alfalfa porteføljen herunder.

Rig på protein
Proteinindholdet i DLF Alfalfa er meget højt og ligger på ca. 20 %. Det høje proteinindhold er især interessant for landbrug som ønsker at reducere brugen af eksterne proteinkilder, fx soyabønner og derved blive uafhængig af varierende markedspriser.

Højt udbytte
DLF Alfalfa er forædlet for et højt udbytte og kan under danske forhold give op til 16 ton tørstof per ha.

God holdbarhed og omkostningseffektiv
DLF Alfalfa er ligeledes forædlet for høj holdbarhed og en mark med alfalfa kan holde i op til 5 år, hvilket gør den særdeles omkostningseffektiv.

Symbiotisk kvælstoffiksering
Alfalfa tilhører ærteblomstfamilien som er kendt for dets evne til at fiksere kvælstof. I symbiose med kvælstoffikserende bakterier i rodzonen kan alfalfa fiksere helt op til 250 kg kvælstof per ha. i jorden.

Forbedret sædeskifte
Alfalfa egner sig særdeles godt i sædeskiftet. Ikke mindst forbedre og løsner dens dybe pælerod jordens struktur, men den fikserede kvælstof afgives ligeledes langsomt til den næste afgrøde. Værdien af forfrugten er betydelig og oftest ses et merudbytte i den efterfølgende afgrøde på ca. 5 %.

Tørketolerant
Alfalfa plantens dybe pælerod supplerer kontinuerligt planten med næring og vand. Under en periode med tørke bliver mark med alfalfa dermed en pålidelig proteinkilde.

I perioder med tørke kan udbyttet fra en blanding af græs og alfalfa være op til fire gange større end udbyttet fra en græsmark.

Fibre, struktur og foderværdi
DLF Alfalfa forbedrer foderværdien ikke mindst på protein og næringsstoffer, men dens struktur og fibre er ligeledes med til at forbedre fordøjelse hos køer, heste og andre husdyr.

Det høje indtag hos malkekøer giver endvidere øget fordøjelse og betyder, at DLF Alfalfa er perfekt til blanding med græs.

Klik her for at vælge din DLF Alfalfa