I dybden med rodforskning i græs

En effektiv efterafgrøde etablerer sig hurtigt og har en hurtig rodvækst. Men samtidig er det også vigtigt at finde en god balance mellem græsefterafgrøden og hovedafgrøden, så græsset ikke tager magten. Nedenfor kan du se hvilke græsarter, der har størst rodmasse, etablerer sig hurtigst og kommer længst ned i dybden.

Strandsvingel har størst rodmasse

I perioden 2015-16 gennemførte DLF en screening af forskellige græssorters roddybde sammen med Københavns Universitet ved forsøgsanlægget RadiMax. Omkring 50 sorter inden for de kendte fodergræsarter blev etableret i efteråret 2015, og i sommeren 2016 blev rodlængden målt.

Gennem 5 m lange plexiglasrør, der fra 70 cm dybde strækker sig langs anlæggets skrånende bund ned til 300 cm dybde, blev der taget billeder af rødderne for hver 5 cm. Summerer man antallet af rødder på hvert billede op, får man et godt mål for rodmængden under 70 cm. Se Figur 1 ”Rodmængde under 70 cm”.

Her kan du se, at der er stor forskel på arterne, hvor strandsvingel er den art, der producerer flest rødder. Vi observerede også store sortsforskelle inden for den enkelte art.

Tallet over graferne angiver dybden (cm) på den dybest målte rod inden for arten. Observationerne blev gjort i anlæggets første år, hvor jorden knapt havde sat sig, så under normale markforhold vil man skulle trække ca. 50 cm fra tallene.

Italiensk rajgræs er hurtigst

Det er måske overraskende, at italiensk rajgræs blev målt ned til samme dybde som strandsvingel, men det hænger godt sammen med et andet rodforsøg, hvor det blev undersøgt, hvilken arters rødder der først nåede et herbicidlag. På foto og figur kan du se, at italiensk rajgræs og rajsvingel af rajgræstypen havde flest symptomer efter 60 dage.

Italiensk rajgræs er altså én af græsarterne med den hurtigste rodvækst. En egenskab, der er ekstremt vigtigt, når vi skal bruge græsset til efterafgrøde, hvor det hurtigst muligt skal vokse i dybden for at samle flest mulige næringsstoffer op inden vinter. Så selvom italiensk rajgræs ikke producerer lige så mange rødder som strandsvingel, så når den hurtigere ned i samme dybde.

Rajsvingel – rajgræstype er også hurtig i dybden

Figur 3 viser resultater fra et andet lignende forsøg, hvor det er undersøgt hvilke arter, der hurtigst når ned til 130 cm. Her er rajsvingel - rajgræstype PERUN sammenlignet med tidlig, middeltidlig og sildig alm. rajgræs, både diploid og tetraploid.

Rajsvingel – PERUN, som er en krydsning mellem italiensk rajgræs og engsvingel, er hurtigst og når de 130 cm på 56 dage.  Tidlig tetraploide alm. rajgræs MATHILDE vokser knap så hurtigt (59 dage), men noget hurtigere end middeltidlig og sildig alm. rajgræs, som er ca. 67 dage om at nå de 130 cm.