Faglig viden om græs og kløver

DLF har mere end 125 års erfaring inden for planteforædling og lægger navn til nogle af de allerbedste græs- og kløversorter på markedet. Denne position arbejder vi målrettet på at fastholde og udvide ved kontinuerligt at udvikle nye sorter gennem et omfattende forsknings- og forædlingsarbejde.

Udviklingsarbejdet foregår i et internationalt netværk af forædlingsstationer og forsøgssteder, der sikrer, at vore sorter testes under forskellige klimatiske forhold og anvendelsesformer og dermed tilpasses markedskravene bedst muligt. Udgangspunktet for udviklingsarbejdet er vore forædlingsstationer i Danmark, Frankrig, Holland, England, Tjekkiet, New Zealand og USA.

Siden begyndelsen af 1990’erne har DLF arbejdet med bioteknologiske metoder i udviklingsarbejdet, dels som værktøj i den traditionelle planteforædling og dels for at udvikle den næste generation af høj-værdi kløver- og græssorter. Vi har opbygget en bred teknologisk platform inden for græsbioteknologi og har opnået en detaljeret viden om den genetiske baggrund for kvalitetsegenskaber i græsser. Læs mere her.