Italiensk rajgræs er hurtigtvoksende og har derfor interesse som efterafgrøde udlagt i helsæd eller efter tidlig høst af andre afgrøder. Desuden kan italiensk rajgræs anvendes til eftersåning hvor der skal skaffes hurtigt foder i en tynd græsmark.
Efter tidlige afgrøder kan også den hurtigt etablerende type, westerwoldisk rajgræs, nå at give et godt foderudbytte om efteråret.
Italiensk rajgræs er en kortvarig fodergræs med et stort udbytte potentiale allerede i udlægsåret og med udbredt tendens til at sætte stængler efter overvintring. Særligt det første slæt er stort i italiensk rajgræs, som har en meget tidlig forårsvækst. Italiensk rajgræs klarer sjældent mere end én vinter. Foderkvaliteten er meget høj og skyldes at bladene udgør en relativ stor del af plantemassen, og at både sukkerindhold og fordøjeligheden er høj. Ligesom i de øvrige rajgræsser findes der diploide og tetraploide sorter, begge er særdeles velegnede til produktion af ensilage.
Udviklingen af nye sorter fokuserer især på kvalitetsegenskaber som:
-
højt sukkerindhold og fordøjelighed
-
resistens mod sygdomme som (xanthomonas, rust , snskimmel)
-
vækstrytme der passer optimalt til de klimatiske betingelser.
-
øget persistens og frost tolerance.
Westerwoldisk rajgræs (Lolium multiflorum var. Westerwoldicum) er den énårige udgave af Italiensk rajgræs, som sætter stængler allerede i udlægsåret og især anvendes til ensilage eller efterafgrøde. Forædlingsmæssigt arbejdes der især på at øge udbyttepotentialet og der udvikles to typer af sorter, der enten har hovedparten af tilvæksten i foråret eller mere jævnt fordelt over hele vækstsæsonen.
