Mere mælk med græs

Høj fordøjelighed = større foderoptagelse

En høj fordøjelighed af organisk stof i græs giver en højere foderoptagelse og mere mælk i tanken. Samtidig kan du spare på dyrt indkøbt tilskudsfoder. Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo Limfjord, har lavet en beregning på, hvad det betyder for mælkeydelsen og restbeløbet pr. ko, når der fodres med græs med hhv. 72% og 80% fordøjelighed af organisk stof. I tabellen nedenfor ses forudsætninger og det beregnede restbeløb pr. ko pr. dag ved en mælkepris på 1,90 kr./kg, når græsset produceres til 1,30 kr./FEN* og majs til 1,13 kr./FEN*

Ved at øge fordøjeligheden i græsset med 8%-point kan mælkeydelsen øges med 0,8 kg EKM pr. ko pr. dag, når græsset som i dette tilfælde indgår med ca. 25% af tørstoffet i foderrationen.

Pr. ko pr dag

FK organisk stof i græsensilagen

72

80

Foderniveau (økonomisk), kg tørstof

20,9

21,5

Græsensilage, FEN*

5,0

6,6

Majsensilage, FEN*

5,5

5,5

Kraftfoder, kg tørstof

13,5

11,5

Foderudgift i alt, kr.

38,70

37,00

Forventet mælkeydelse, kg EKM

39,2

40,0

Restbeløb, kr.

35,80

39,00

*Foderenheder, Norfor

Kilde: Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo Limfjord

Høj fordøjelighed af organisk stof afhænger af fordøjeligheden af cellevæggene (FK NDF)

For at opnå høj foderoptagelse bør fordøjeligheden i rent græs ligge mellem 78% og 81%. Er der derimod mellem 30% og 50% kløver i blandingen kan vi ”nøjes” med 76%-80% fordøjelighed af det organiske stof, fordi kløver omsættes anderledes og hurtigere i vommen.

Skal vi forstå, hvad der påvirker den organiske fordøjelighed af græs, skal vi ned på celleniveau og se, hvorledes græsplantens celler er sammensat.

En plantecelle kan det deles op i celleindhold og cellevæg.

Indholdet i cellen består primært af protein, råfedt, stivelse og sukkerstoffer, som alle har en konstant og høj fordøjelighed tæt på 100%, se tabel. Det vil sige, at celleindholdet samlet set har en høj og konstant fordøjelighed. I cellevæggen, som består af β-glukaner, pektinerne, cellulose, hemicellulose og lignin, ser det anderledes ud. Pektiner og β-glukaner har en høj fordøjelighed på 100%, mens fordøjeligheden af lignin er 0% - derimod varierer fordøjeligheden af cellulose og hemicellulose.

 

Næringsstoffer

Fordøjelighed

Celleindholdsstoffer

 

Råprotein

Høj – konstant

Råfedt

Høj – konstant

Sakkarider

100 %

Fruktaner

100 %

Stivelse

Tæt på 100 %

Cellevægsstoffer                

 

β-glukaner

100 %

Pektiner

100 %

Cellulose

Variabel

Hemicellulose

Variabel

Lignin*

0 %

Kilde: Specialkonsulent Rudolf Thøgersen- SEGES – DLF Græsmarkskonference 2015

Når alle dele af plantecellen undtagen cellulose og hemicellulose enten har en høj og konstant fordøjelighed eller er helt ufordøjeligt, vil fordøjeligheden af cellulose og hemicellulose i praksis være afgørende for den samlede fordøjelighed af græsset. Hemicellulose og cellulose udgør sammen med lignin det vi i praksis ofte omtaler som cellevæggene eller NDF. Summeret op er en høj fordøjelighed af celleveæggene (FK NDF) altså ensbetydende med en høj fordøjelighed af organisk stof.

Indholdet af NDF kan bestemmes ved analyse. FK NDF beregnes ud fra indholdet af NDF og målt iNDF (ufordøjeligt NDF). Jo højere indhold af iNDF - jo lavere fordøjelighed.

Mere Mælk med Topsorter fra DLF

Fordøjeligheden af cellevæggene (FK NDF) afhænger blandt andet af slættidspunkt, vejrlig og gødskning, men vi har desuden set en forskel mellem græssorterne, når vi sammenligner dem under samme dyrkningsforhold. De sorter, der ligger over gennemsnittet med hensyn til FK NDF bliver DLF Topsorter og markeres med et mælkeglas. Find Topsorterne fra DLF her