Rapsopkøb 

DLF er medejer af Protein & Oliefabrikken Scanola A/S og har derfor mulighed for at opkøbe og afsætte rapsfrø. Vi har de senere år oplevet, at et stigende antal landmænd har ønsket at levere deres raps til os. Det er vi naturligvis meget glade for. Vi har derfor indgået aftale med indtagningssteder over det meste af landet, der står klar til at modtage rapsen direkte i høst. 

Når du handler raps med DLF:

  • afregnes rapsen basis 98 pct. rent frø
  • ligger rapsen lager- og svindfrit frem til 31/12 i høståret, hvor rapsen senest skal prisfastsættes
  • kan rapsen ligge svindfrit frem til 31. december i høståret 
  • betales ingen omkostninger før første afregningsdato
  • betaler vi fragten, hvis rapsen ligger hos dig, indtil vi vælger at afhente den
  • kan der indvejes op til 80 ton pr. analyse* –  andet skal aftales med leveringsstedet på leveringstidspunktet.

       *forudsætter ensartet kvalitet, samt levering samme dag

Bæredygtighedscertificeret

DLF er fra 2013 bæredygtighedscertificeret gennem REDcert EU. Dette medfører, at DLF må levere rapsfrø til biodieselindustrien. Certificeringen dokumenterer blandt andet, at der ikke er indvundet nyt landbrugsjord til dyrkning af rapsen, samt at alle landbrugsarealer brugt til at dyrke raps også var landbrugsjord før 2008.

Bæredygtighedscertificeringen  medfører en årlig stikprøvekontrol hos et antal af de landmænd, der har leveret raps til DLF. Såfremt man er udtaget til kontrollen, vil man blive kontaktet af DLF forinden. Se certifikaterne her. I bæredygtighedsskemaet henvises til nedenstående to artikler: Artikel 17 direktiv 2009/28/EF og Artikel 19 direktiv 2009/28/EF.

Ved levering af raps til DLF accepteres samtidig underskrift af bæredygtighedsskema/selverklæring.

Kontakt vedrørende opkøb af raps

Kontakt rapsafdelingen eller en af vores frøavlskonsulenter, hvis du ønsker at levere din raps til os.