ConcertTent

Mellemafgrøder, virker det?

Landmand Niels Jørgen Jeppesen, Åstrup ved Juelsminde, etablerede d. 20. juli, 8 kg olieræddike pr. ha på sin mark, som var høstet med vinterbyg til Hornsyld Købmandsgaard A/S. Planen er, at der skal sås vinterbyg på marken igen i slutningen af september, så tanken om at etablere en mellemefterafgrøde blev vekslet til handling. 

Niels Jørgen stubharvede først marken i 4-5 cm dybde med sin tallerkenharve, og efterfølgende kørte han marken over med en el-spreder på traktoren efterfulgt af tromlen.

Som foto herunder viser, er planterne d. 2. august begyndt at spire frem. Vi vil følge udviklingen løbende hen over efteråret.

Fredag den 25 august var fotografen forbi marken, hvor olieræddiken er i god væksten.

Plantetallet er overvejende tilfredsstillende, dog er der områder hvor der er lidt lang imellem planterne. Der er ikke observeret snegle i marken.

DLF anbefaler at man som minimum bruger 10-12 kg/ha i udsæd, for at komme tæt på det optimale plantetal.

Syd for grænsen, anbefaler man udsædsmængder imellem 20-30 kg/ha, alt efter hvilken type det er, men det har vi ikke tradition for at bruge i DK.

Efterafgrøder i Danmark er på en rejse, fra at være en chikaneafgrøde med laveste udsædsmængde, til at blive et positivt aktivt i planteavlen, hvor et mere optimalt plantetal er afgørende for et godt resultat..

Søren Knigge.
Salgskonsulent, DLF.

Facts about this case
a
Profil

DLF har fokus på efterafgrøder, ikke bare som et nødvendigt onde, men som en mulighed for at gavne sædskiftet på både kort og langt sigt. Derfor arrangerer vi hvert år en række demonstrationer for at fremvise løsninger, der passer til forskellige jordtyper og sædskifter.

 

View all facts