Jobbet 
I en nyoprettet stilling som Head of Global IT Service & Support får du, med reference til IT-direktøren, ansvaret for, at DLF-koncernens snart 1800 medarbejdere får den bedst mulige IT-support. IT-organisationen er delt op i 3 regioner – Americas, New Zealand/Australia og Europe.  
 
Jobbet er todelt, så udover det overordnede ansvar som Head of Global IT Service & Support, får du også det direkte Service Delivery ansvar for Europa. Du skal således lede de 5 servicedesk ansatte i Europa, og samtidig får du ansvaret for at etablere en egentlig global 24/6 servicedesk, hvor de tre regioner over tid bindes sammen.  
 
Dine tværgående opgaver bliver at strukturere og implementere en global 24/6 servicedesk funktion. Det kræver en løbende dialog med forretningen, koordinering med resten af IT og en god evne til at prioritere indsatser. Du er med til at definere den globale SLA-aftale mellem IT og forretningen, og skal samtidig sikre, at den også overholdes.  
 
Dine opgaver som Service Delivery Manager for Europa bliver; at sikre det gode samarbejde med den europæiske ledelse omkring driftsperformance, lede og motivere servicedesk medarbejderne, følge op på partnere/leverandører samt ikke mindst at stå forrest, når forretningen føler sig udfordret på IT-driften og drive den ordentlige og saglige dialog mellem de involverede parter. 
 
Endelig får du ansvaret for integrationen og samarbejdet med HR omkring deres IT-processer, og for at drive integrationsprocesserne vedr. IT-service, når der tilkøbes nye virksomheder. 
 
Du får nogle rejsedage i forbindelse med besøg på de større sites i Europa og til de to andre regioner.  
 
Din baggrund 
Du har erfaring med drift af en IT-servicedesk og er nu klar til at tage ansvaret for at bygge en global servicedesk-funktion op.  
 
Du har bevist din evne til på struktureret vis at planlægge og eksekvere serviceprocesser. Du har formodentlig allerede ledelseserfaring og vist, at du kan motivere og skabe engagement hos såvel dine egne medarbejdere som hos øvrige kollegaer.  
 
Det vil være fint, hvis du har erfaring fra en international virksomhed, men det er ikke et krav. En stor del af den interne kommunikation er på engelsk.  
 
Som person forestiller vi os, at du har et stort servicegen, er stærk i planlægning og struktur, har et godt overblik, og er god til at kommunikere og lede i øjenhøjde. 
 
Du evner at tænke taktisk og samtidig have en pragmatisk hands-on tilgang i dagligdagen. 
 
Du tilbydes muligheden for at opbygge en global servicedesk-funktion i en succesfuld dansk globalt markedsledende virksomhed i vækst. 
 
Du bliver en del af den globale IT-ledelse og får betydelig indflydelse på den videre udvikling af IT-området, som er et meget centralt område i en international handelsvirksomhed med store ambitioner. 
 
Yderligere information  
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Bonde fra KAR+CO på telefon 4027 5900.  
 
Ansøgning og ansøgningsfrist  
Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen".  
 
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.  
 
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.