e
Published
15 .mar.2019

AlfaMaxBioraf – fodr dine grise med lucerneprotein

Vil du gerne dyrke dit eget protein billigt og miljøvenligt?

De fleste svine- og fjerkræavlere bruger mange penge på importeret sojaprotein. Men ifølge danske forskere er der sandsynligvis en ny og mere miljøvenlig alternativ måde at få nok protein fra egen produktion i fremtiden.

Nøglen er grovfoder-baseret protein, der er blevet raffineret til at opfylde enmavede dyrs behov. Forsøg ved Aarhus Universitet har vist at op til 50% af det protein, der kan ekstraheres fra grovfoder både er fordøjeligt for svin og fjerkræ og repræsenterer en optimal aminosyresammensætning. En ekstra fordel ved konceptet er a fiber-pulpen, som er en restfraktion i raffineringsprocessen, har en endnu bedre foderværdi end almindeligt ensileret grovfoder. Nuværende proteinudbytter ligger på omkring 1,5-2,0 tons pr. ha med mulighed for at øget tallet yderligere. Alle typer græs/bælgplante-grovfoder kan bruges, men proteinkvalitet varierer markant mellem græs, kløver, og lucerne.

DLF koordinerer et nyt projekt, AlfafMaxBioraf, der sigter mod at maksimere mængden af fordøjeligt protein, der kan ekstraheres fra forskellige lucernesorter. Projektet inkluderer Institutter for Fødevare-, Husdyr-, og Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet samt Institut for Plantevidenskab ved Københavns Universitet. Målet er, at projektets resultater skal danne grundlaget for en industriskala produktion, så snart der foreligger en positiv business case for landmanden.

Udbyttet af processen kan optimeres på flere måder: 1) Forædling for øget mængde råprotein i lucernen. 2) Enzymatisk behandling af planteekstrakt for at frigøre mere protein og forhindre proteinnedbrydning under den efterfølgende proces. 3) Forbedret design af den mekaniske juiceekstraktion fra planten således at plantecellerne åbnes mere effektivt. Konsortiet har tre år til at udarbejde en optimeret raffineringsprotokol. Hertil modtager projektet finansiel støtte fra Fødevareministeriet gennem GUDP-programmet.

DLF har i anden sammenhæng valgt at støtte opførelsen af et industriskala-raffineringsanlæg, der skal bruges til at udvikle et lønsomt forretningsgrundlag for hjemmedyrket protein.