e
Published
19 .sep.2018

DLF afprøver gensaksen i nyt forskningsprojekt

Små genetiske variationer styrer gode egenskaber. Hvordan målretter vi dem?

Undertiden fører små variationer i genetikken rigtig gode egenskaber med sig. Tag nu f. eks. broccoli. Hvor mange tænker på, at det blomsterhoved vi spiser, repræsenterer en dysfunktionel blomsterdannelse, der er et resultat af en enkelt variation (mutation) i to vigtige gener? På samme måde er det vel de færreste af os, der tænker på, at det også er forholdsvis få mutationer, der kontrollerer fordøjeligheden i grovfoder.

Nogle af disse mutationer opstår spontant i naturen. Andre kan induceres gennem en kemisk behandling. Men uanset måden, opstår disse former for mutationer tilfældigt i planternes genetik, og at finde de gode mutationer kræver lige dele held og tid. I det mindste indtil for nylig, hvor en ny teknologi defineret som ”præcisionsforædling” så dagens lys. Præcisionsforædling udnytter et bakterielt forsvarssystem, kaldet ”CRISPR/Cas9” til at inducere mutationer meget præcist i genetikken. Hvis man således allerede ved, hvilke gener, der styrer de ønskede egenskaber, kan man designe systemet til kun at lave én mutation i disse gener.

DLF har de seneste år opnået stor viden om, hvilke gener der er ansvarlige for bl.a. foderkvalitet. Gennem intense screeninger er det lykkedes forskere at identificere mutationer i ligninbiosyntesen, som har en gavnlig effekt på fordøjeligheden. Men der er mange flere, og som alternativ til fortsat at lede, vil forskerne nu i samarbejde med tre andre danske forædlingsfirmaer og tre universiteter undersøge mulighederne for at skabe de ønskede mutationer med CRISPR/Cas9. Projektet heder ”ReTraQue” (Resistance-Traits-Quality), og det vil implementere teknologien i hvede, byg, kartoffel, rajgræs, og lucerne. De primære mål er at forbedre udbytte i alle afgrøder, sygdomsresistens i korn, samt fordøjelighed i rajgræs og lucerne.

Projektet løber over fem år og har et samlet budget på 41,8 M DKK. Det har modtaget støtte fra InnovationsFonden. Læs mere i Ingeniøren