e
Published
1 .feb.2019

DLF-Select giver sikkerhed for det reneste frø

Oven på to års udviklingsarbejde og investeringer lancerer DLF nu ”DLF Select”, der er et nyt produktprogram inden for plænegræs med fokus på høj kvalitet.

I en verden, hvor det bliver stadigt mere kompliceret at producere helt rent frø, har DLF udviklet en ny  produktionskæde, hvor produktionen bliver styret fra ”mark til frøpose”, så efterspørgslen på helt rent frø fra de topprofessionelle plænegræskunder kan imødekommes. 


Miljølovgivningen og stramninger i brugen af plantebeskyttelsesmidler udfordrer i stigende grad de frøavlere, der forsøger at holde frømarkerne fri for ukrudt.

DLF’s frøavlskonsulenter har sammen med udvalgte avlere fundet de reneste marker og frøafgrøder til denne specialproduktion, som kan opfylde de strenge krav til 00- og S-mærket kvalitet. 

DLF's frøavlskonsulent tjekker kvaliteten i marken hos en frøavler. 

DLF Select 00 kvalitet giver garanti for frø med den højeste renhed, der er dokumenteret ved en officiel ISTA standardanalyse. En standardprøve af 00-kvalitet, der repræsenterer 2.500 frø, skal overholde kravene om 0,0 pct. indhold af ukrudtsfrø. For kunder, der stiller endnu højere krav, bliver frøanalysen foretaget i mængde, der er ti gange så stor som standardprøven. Frø der kommer igennem dette nåleøje opnår ”S” kvalitetsmærket. S1 gives til den bedste kvalitet, der er 100 pct. ren, mens S2 er 100 pct. fri for grove græsser men kan have spor (under 0,05%) af ikke-skadelige arter af tokimbladet ukrudt. 

Herudover kan markedet vælge kvaliteterne Professionel A1 og A2, som i Danmark anvendes i Masterline-blandingerne, der ligger lige under DLF Select normerne, men med en markant bedre renhed i forhold til standard EU-kvalitet. A1 og A2 er fri for grove græsser og har et lavt indhold af enårig rapgræs. 

Chef for Product Management Mette Jespersen er tovholder på kvalitetsprojektet. 
"DLF Select projektet har medført investeringer og involveret alle niveauer fra salgsplanlægning, frøproduktion, høst og til frørensning og logistik for at sikre, at vi kan levere  det reneste frø til vores kunder. 

Vi har indført nye procedurer i hele processen, som eksempelvis separat lageropbevaring for at undgå eventuel forurening, og vi har fintunet vores renselinjer. 

Frøanalyserne, der er ISTA-certificerede sikrer, at frøet lever op til den kvalitet, som det er mærket med. 

Vi har samarbejdet tæt med vores frøavlere omkring best practice i dyrkningen, og vores renseoperatører har fået opdateret deres viden om frøgenkendelse. De har også fået assistance af højteknologiske kameraer, der er installeret over renselinjerne for at hjælpe med at identificere urenheder og analysere frøprøver. "

Hun tilføjer: "Med DLF Select renhedsstandarden i de bedste højkvalitets sorter giver vi groundsmen og greenkeeperne den bedste sikkerhed for, at frøpartiets kvalitet og renhed er sikret gennem hele produktionsprocessen.

Læs mere om DLF Select her
Flere oplysninger: produktchef Katja Lamborg: 40 16 05 59