e
Published
12 .jul.2017

En mere mangfoldig natur med DLFs vildtblandinger

DLFs frøblandinger skaber mere biodiversitet og bedre levevilkår for bier, fuglevildt, mark- og hjortevildt

DLF arbejder løbende på at videreudvikle frøsortimentet med grønne løsninger til landbruget og havefolket. Et af de seneste tiltag har været at udvikle frøblandinger med henblik på at skabe mere biodiversitet og dermed bedre levevilkår for bier, fuglevildt, mark- og hjortevildt.

En mere nuanceret biodiversitet udtrykker sig i form af en farverig og spændende blomsterpragt og et varieret insektliv, der tiltrækker fugle- og markvildt. Det er til glæde for de mange mennesker, som færdes i naturen og er med til at skabe rigere naturoplevelser.

DLF har sammen med Dansk Jægerforbund, Danmarks Biavlerforening og med inspiration fra England, udviklet og afprøvet flere forskellige frøblandinger. Samarbejdet har resulteret i mange forskellige frøblandinger, som er tilpasset den danske fauna, og som kan skabe gode vilkår for insekt- og vildtlivet, samtidig med at de passer godt ind i den land- og skovbrugsmæssige drift.

Kontakt den lokale DLF konsulent for at høre mere om frøblandinger, som giver øget biodiversitet. Det kan eksempelvis være DLFs Pollen/nektar frøblanding til gavn for insekter eller frøblandingerne til mark- og hjortevildt, som giver foder og dækning i hele vinterperioden.