Etablering af kløvergræs - metode og pris

Se hvad det koster at etablere den perfekte kløvergræsmark. Otte maskinproducenter havde forud for Græsland 22 etableret hver deres kløvergræsparcel. Her kan du se, hvordan det blev løst, samt omkostninger og resultater.


Sammen med otte af de førende jordbearbejdnings- og såmaskineproducenter er midten af Græsland-demoarealet blevet til otte græsparceller, hvor producenterne har givet deres bud på etablering af den perfekte kløvergræsmark.

Etableringen af de otte græsparceller begyndte i slutningen af juli 2021, hvor de otte producenter hver især fik en parcel på 0,6 hektar, hvor halvdelen var nedvisnet med Glyphosat.
De otte kløvergræsparceller har fået beregnet etableringsomkostninger af DM&E. DLF har i samarbejde med DM&E optalt andelen af fremspiret kløver og græs og beregnet fremspiringsprocenten.

Opgaven er enkel: Der var frit spil for jordbearbejdning, det må bare ikke udføres med plov. Deltagerne kunne udføre jordbearbejdningen fra den 26. juli 2021, og fra den 10. august 2021 kunne såningen udføres.

For alles vedkommende er frøgræsblandingen DLF ForageMax 35, bestående af 13% hvidkløver BRIANNA, 27% alm. rajgræs middeltidlig diploid ABOSAN 1, 35% alm. rajgræs middeltidlig tetraploid OVAMBO 1 samt 25% alm. rajgræs sildig diploid SAQUI.

Her kan du læse dig frem til den enkelte producents resultat. Kilde: Maskinbladet