e
Published
1 .maj.2017

Fabian - 4turf rajgræs med suveræn vinterstyrke

Godt nyt! DLF’s FABIAN 4turf® er kåret som nr. 1, når det kommer til overlevelse i det barske, nordiske klima!

Resultaterne fra det officielle Skandinaviske testprogram for græsser til professionel plæne og golfbaner (SCANTURF*) er netop blevet offentliggjort, og resultaterne viser tydeligt, at FABIAN  er en af de mest egnede rajgræssorter til det nordiske klima. Anvender du FABIAN, som har 30 % bedre overlevelsesevne end nærmeste konkurrent, vil du derfor være sikret en tæt, grøn græsplæne, som er rustet til det danske klima.

FABIAN er én af DLF´s tetraploide rajgræsser, og FABIAN blev nøje udvalgt til testprogrammet, da foreløbige resultater var enestående. FABIAN viser især gode egenskaber, når det kommer til vinteroverlevelse, hvor mere end 75 pct. af planterne overlever vinteren, mens den nærmeste konkurrent har en overlevelsesevne betydeligt mindre end 50 pct.

Tabel 1: Rajgræs (Lolium perenne) forsøgsresultater fra Ylistaro, tredje brugsår (2016), klippehøjde 115-20 mm.

FABIAN indgår i Masterline-blandinger med andre 4turf® sorter, herunder DOUBLE og TETRASTAR. 4turf er allerede blevet anvendt til vigtige, internationale sportsbegivenheder. I 2016 blev DLF græsser f.eks. anvendt på de stadions, som lagde grund til EURO 2016, og også i Brasilien faldt valget på kvalitetsfrø fra DLF, da Maracanã stadionet skulle forberedes til olympiaden.

Hos DLF er vi stolte over at kunne levere testede og veldokumenterede kvalitetssorter til verdens største sportsbegivenheder.

*SCANTURF er et samarbejder mellem Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark, hvor formålet er, at teste nye sorter af græsser til professionel brug.