e
Published
5 .mar.2018

Frøavl med topaktuelle forsøgsresultater

Mens planterne stadig er eksponeret for vinterens frost og kulde, er foråret og en ny vækstsæson på vej. Vi høster de første frømarker om fire måneder, så frøavlerne venter utålmodigt på at komme i marken. Strategien for dyrkningen lægges i overensstemmelse med de nyeste forsknings- og forsøgsresultater, der bliver formidlet og finder vej til frøavlernes dyrkningsplaner

Den danske frøavl sker i skarp konkurrence med andre lande i Europa, Nordamerika og New Zealand. Derfor er det afgørende, at den danske frøavl hele tiden kan være konkurrencedygtig i forhold til at høste gode udbytter af rent frø og med en høj spireevne og med en høj kvalitet, der kan afsættes internationalt. DLF afsætter frø til over 80 lande i hele verden.

Vi bliver hvert år lidt klogere på frøavlens dynamikker med inspiration fra resultater fra frøforsøg, der udføres på AU Flakkebjerg, på landbrugets egne forsøgsteams i regi af Seges samt egne FrøavlsFORSØG, som DLF finansierer.
Derfor opdaterer vi løbende vores dyrkningsvejledninger i de enkelte frøarter, så frøavlerne får adgang til den nyeste viden om dyrkningsteknikken. Lær mere om frøavl her.