e
Published
10 .aug.2017

Frøhøsten i fuld gang

Efter en sommer med hyppige byger og store nedbørsmængder har de seneste dage budt på godt høstvejr for frøavlerne. Det har de udnyttet til at få høstet frømarkerne, og i disse dage vil mange kunne melde færdighøstet i frømarkerne.

Det våde juli vejr har langt fra været optimalt til frømarkerne. Nogle af de skårlagte marker har fået meget regn efter skårlægningen, hvilket har sat gang i genvæksten og gjort det svært at få skårene så tørre, at det er muligt for mejetærskeren at gøre arbejdet færdigt.

De marker, der skal høstes direkte, har på mange lokaliteter fået kraftige regnbyger, hvilket har forsinket høsten og kostet dryssespild. I hvidkløver har det våde vejr kostet udbytte i form af spirede frø. Heldigvis har de seneste dages tørvejr gjort det muligt for mange frøavlere at komme videre med frøhøsten. I filmen kan du komme med ind i mejetærskeren hos en frøavler lid nord for Randers, der høster alm. rajgræs Greenway.