Sikker fremspiring – tæt og flot plæne
Vi lægger stor vægt på, at sorternes egenskaber er afprøvet og dokumenteret under skandinaviske forhold, så de passer til det danske klima. Du finder en lang række informationer om de enkelte sorter på www.scanturf.org. I de de skandinaviske plæneafprøvninger indgår også resultater fra den danske afprøvningsstation Tystofte ved Skælskør. Resulaterne danner basis for S-mærket, som er forbrugerens garanti for, at sorten har været officielt afprøvet over 3 år og fundet egnet til plænebrug.
Græs kan reagere på klipning på to måder:
- Plænegræsser busker sig og bliver mere skudtætte
- Andre græsser stækker sig og skal klippes op til 25% oftere. Græsbestanden bliver åben og ukrudt etablerer sig nemt
Med verdens førende forædlingsprogram af plænegræs giver vi dig ikke blot de nyeste og absolut bedste græssorter, men også den højeste tekniske kvalitet i vores Masterline-blandinger.
Frøets kvalitet overgår langt EU’s krav til renhed og spireevne. Derfor kan du regne med sikker fremspiring og en færdig plæne, som er tæt, sund og flot.