Sådan forebygger du svampesygdomme på græsarealer

Få gode råd til hvordan du:

  • forebygger svampesygdomme
  • bekæmper svampesygdomme
  • får en flot og sygdomsfri bane i fremtiden

Svampesygdomme, græs, græsfrø, svampesygdomme, gødning. 4turf

Få en modstandsdygtig plæne

Ved at bruge græsblandinger med 4turf sikrer du dig en suveræn vinterstyrke og sygdomstolerance. I forsøg under hårde vintre i Finland har 4turf vist sin suveræne vinterstyrke, fantastiske stresstolerance og modstandskraft mod de vigtigste sygdomme samt tolerance over for tørke og salt. På denne måde kan du forebygge angreb af svampesygdomme i stedet for at bekæmpe med sprøjtemidler.

Styrk græsset inden vinteren

Ved at hærde græsset inden vinteren, bliver græssets vinterhårdførhed styrket. Vinterhårdførhed er en fysiologisk proces, hvor planterne forbereder sig til at modstå temperaturer under frysepunktet ved at oplagre en ”madpakke” i hjerteskuddet. Høj tildeling af kalium om efteråret er bl.a. med til at sikre en optimal hærdning af græsset. Mikronæringsstofferne såsom mangan, fosfor, magnesium, kobber, jern og svovl har meget stor indflydelse på græsplanternes styrke. Resistim er fosfitbaseret kaligødning og Mastercare Mikro Plus er flydende mikronæring indeholdende bor, jern, kobber, mangan, molybdæn og zink.

Få tips til behandlingsplan med mikronæringsstoffer her.

Hold fugten væk

Selvom det lyder underligt, kan det desuden være en fordel i fugtige perioder at bruge afspændingsmiddel. Her er det ikke for at fjerne tørkepletter, men derimod til at få vandet væk fra græsarealerne. Fugtige græsarealer er mere udsatte for svampeangreb. Jo mindre fugt, jo mindre risiko for svampeangreb.

Er skaden sket? 

Er dit græs ved at dø af svampesygdomme?

Microdochium nivale er den mest almindelige overvintringssvamp i Norden, der forårsager sneskimmel, men der er også andre svampesygdomme, som kan skade dit græs, såsom rød tråd, m.fl.

Hvordan kender du svampesygdommene?

Sneskimmel kan genkendes på de cirkulære, grå-hvide vatagtige pletter i græsset på 5 - 20 cm i diameter, der dukker op efter en lang periode med fugtigt koldt vejr eller efter snedække. Når vejret er fugtigt og temperaturen er mellem 0 og 15°C, er vækstbetingelserne for svampen gode, og den kan inficere nye blade. Sporer og inficeret plantemateriale transporteres let med redskaber, dyr og sko. Vekslende snedække, optøning, frost, tåge eller støvregn om efteråret fremmer spredningen fra blad til blad. 

Rød tråd er meget udbredt, når græsset mangler kvælstof, og kan genkendes på lyse røde ”tråde” eller pletter i græsset. Hvis eftersommeren er meget fugtig, kan der opstå store angreb. Det er især græstyperne rødsvingel og rajgræs som angribes, men andre arter kan også få sygdommen. Svampene spredes især når man slår græsset, da der herved føres sporer eller mycelium til andre områder af plænen.

Hvad gør svampesygdomme ved din plæne? 

Hvor alvorlige skaderne bliver, afhænger af græsart, sort, klima, og ikke mindst hvor godt græsset er blevet vinterhærdet i efteråret. Optimal hærdet græs beskadiges meget lidt. Ved svage angreb er kun bladet beskadiget og giver kun en lidt forsinket vækststart i foråret. Ved alvorlige angreb dræbes hjerteskuddet og planten dør. Mange græsarter kan blive angrebet af svampesygdomme, men nogle er mere resistente end andre, f.eks. 4turf.

Hvad kan du gøre, når skaden er sket?

For at kunne benytte sig af sprøjtemidler er det en forudsætning, at man har den påkrævede uddannelse og opfylder kravet om autorisation, foruden om kommunen tillader det evt. ved en dispensation.
Proline EC 250 og Switch 62,5 WG kan bruges på visse græsarealer.


Er du i tvivl om hvordan, du bekæmper svampesygdomme i græsset hos dig? Kontakt din konsulent for råd og vejledning.