Hvis du overvejer at dyrke DLF Alfalfa og opnå det fulde potentiale af afgrøden, så er det være gavnligt at kende til de mest basale karakteristika for afgrøden.
Afgrødens udvikling
Et spirende DLF Alfalfa frø producerer en kimrod og to kimblade. Bladene er fjersnitdelte bestående af flere bladafsnit. Det første blivende blad er helt, mens de efterfølgende blade betegnes som koblede og oftest består af mange bladflader. Den fuldt udviklede plante har flerkoblede blade, som oftest udgøres af syv småblade.
DLF forædler for mindre bladstilk samt større og flere bladflader, hvilket resulterer i god foderkvalitet og næring pga. mindre stilk og øget udbytte i form af flere blade.
Podning med rhizobium
DLF Alfalfa er kvælstoffikserende som andre bælgplanter og dermed selvforsynende i forhold til kvælstof.
I symbiose med kvælstoffikserende bakterier fikseres kvælstof fra luften. Bakterien er forekommer oftest naturligt i jorden, men for at være sikre på hurtig etablering og og produktion af kvælstof, så er det nødvendigt at pode frøet med bakterier.
DLF poder alle sorter af Lucerne/alfalfa med podemidlet Nitrigin Gold®.
Vinterdvale
Sorter af Lucerne/alfalfa kategoriseres i forhold til dvalegrupper. Lucerne/alfalfa i gruppe 1 er betyder, at planten går hurtigt i dvale forud for vinter, mens en høj karakter betyder, at den er lang tid om at gå i dvale. Karakteren er således et udtryk for den evne til at opbygge energi og overleve vinteren.
En god tommelfingerregel er, at karakteren angiver antallet af slæt, som er muligt i løbet af vækstsæsonen - 3 slæt FD3, 8 slæt FD8 etc.
Sorter i DLF Alfalfa er hovedsageligt tildelt dvalekarakteren 4, hvilket gør dem egnet til det danske klima.
Frøproduktion
DLF Alfalfa er en insektbestøvet plante. Den etableres i foråret som udlæg i fx. vårbyg, men den kan også sås om sommeren eller tidlig efterår i renbestand. Frø kan høstet i de følgende år.