En høj fordøjelighed af organisk stof i græs giver en højere foderoptagelse og mere mælk i tanken, og du kan samtidig spare på dyrt indkøbt tilskudsfoder.
Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo Limfjord, har regnet på betydningen for mælkeydelsen og økonomien pr. ko, når der fodres med græs med hhv. 72% og 80% fordøjelighed. I beregningen er anvendt en mælkepris på 1,90 kr./kg. når græsset produceres til 1,30 kr./FEN* og majs til 1,13 kr./FEN*
Ved at øge fordøjeligheden i græsset med 8%-point kan mælkeydelsen øges med 0,8 kg EKM pr. ko pr. dag, når græsset som i dette tilfælde indgår med ca. 25% af tørstoffet i foderrationen.
Pr. ko pr dag |
FK organisk stof i græsensilagen |
|
72 |
80 |
|
Foderniveau (økonomisk), kg tørstof |
20,9 |
21,5 |
Græsensilage, FEN* |
5,0 |
6,6 |
Majsensilage, FEN* |
5,5 |
5,5 |
Kraftfoder, kg tørstof |
13,5 |
11,5 |
Foderudgift i alt, kr. |
38,70 |
37,00 |
Forventet mælkeydelse, kg EKM |
39,2 |
40,0 |
Restbeløb, kr. |
35,80 |
39,00 |
*Foderenheder, Norfor
Kilde: Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo Limfjord
For at opnå høj foderoptagelse bør fordøjeligheden i rent græs ligge mellem 80% og 82%. Er der derimod mellem 30% og 50% kløver i blandingen kan vi ”nøjes” med 76%-80% fordøjelighed af det organiske stof, fordi kløver omsættes anderledes og hurtigere i vommen.
Skal vi forstå, hvad der påvirker den organiske fordøjelighed af græs, skal vi ned på celleniveau og se, hvorledes græsplantens celler er sammensat.
En plantecelle kan det deles op i celleindhold og cellevæg.
Indholdet i cellen består primært af protein, råfedt, stivelse og sukkerstoffer, som alle har en konstant og høj fordøjelighed tæt på 100%.. Det vil sige, at celleindholdet samlet set har en meget høj fordøjelighed.
I cellevæggen, som består af β-glukaner, pektinerne, cellulose, hemicellulose og lignin, ser det anderledes ud. Pektiner og β-glukaner har en høj fordøjelighed på 100%, mens fordøjeligheden af lignin er 0% - derimod varierer fordøjeligheden af cellulose og hemicellulose i de forskellige sorter, og her er en mulighed for målerettet at forædle bedre fordøjelighed i græsser.
Næringsstoffer |
Fordøjelighed |
Celleindholdsstoffer |
|
Råprotein |
Høj – konstant |
Råfedt |
Høj – konstant |
Sakkarider |
100 % |
Fruktaner |
100 % |
Stivelse |
Tæt på 100 % |
Cellevægsstoffer |
|
β-glukaner |
100 % |
Pektiner |
100 % |
Cellulose |
Variabel |
Hemicellulose |
Variabel |
Lignin* |
0 % |
Kilde: Specialkonsulent Rudolf Thøgersen- SEGES – DLF Græsmarkskonference 2015
Når alle dele af plantecellen undtagen cellulose og hemicellulose enten har en høj og konstant fordøjelighed eller er helt ufordøjeligt, vil fordøjeligheden af cellulose og hemicellulose i praksis være afgørende for den samlede fordøjelighed af græsset. Hemicellulose og cellulose udgør sammen med lignin det vi i praksis ofte omtaler som cellevæggene. En høj fordøjelighed af celleveæggene betyder derfor høj fordøjelighed af organisk stof.
Fordøjeligheden af cellevæggene afhænger blandt andet af slættidspunkt, vejrlig og gødskning, men der er en betydelig forskel mellem de enkelte græssorter. De sorter som ligger over gennemsnitte i fordøjelighed markeres DLF Fiber Energy