Er fremtiden grøn?
På temadagene ”Grønne Dage” kiggede vi i år ind i fremtiden og satte fokus på, hvordan I forbereder baner og plæner på fremtidens udfordringer.
Deltog du ikke selv? Så få de væsentligste guldkorn fra de forskellige emner her:
- Græssygdomme: Hvordan oplever vi tendensen, og hvad kan du selv gøre?
- Fremtidens græsser og forædlingsmål: Hvordan ruster vi os – og jer – til fremtiden?
- Blomstermarker: Hvorfor er det så svært at få det til at lykkes?
Græssygdomme
Ved Anne Mette Dahl Jensen, som er DLF’s produktudviklingschef i Europa. Anne Mette har i sit arbejde bl.a. stor fokus på græssygdomme.
Vi oplever en udvikling i græssygdomme. Vi ser bl.a., at flere af de svampesygdomme, vi kender fra Sydeuropa, trækker nordpå, og vi ser sygdomme, vi før kun har set på golfbaner, sprede sig til boldbaner og almindelig plæner – og omvendt. Vi tror, at sygdomme kommer til at fylde mere i fremtiden.
Udviklingen skyldes primært klimaændringer: mange sygdomme trives godt under mildere vintre og varmere somre. Forårstørke og store mængder nedbør stresser desuden græsset, så det nemmere bliver angrebet af sygdomme. Det er bl.a. Brown Patch, Dollarspot og Grey Leaf Spot, som vi ser hyppigere tilfælde af
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Vi har brug for viden om, hvordan udviklingen af sygdomme foregår – og her kommer du ind i billedet. Vi er afhængige af, at du fortæller os, hvad du oplever på dine græsarealer. Så kan vi nemlig sætte produktudviklingsforsøg i gang i vores forædling, som retter sig specifikt mod de udfordringer, du har.
Hvad kan du selv gøre?
Når du vælger græsfrøblanding, skal du være opmærksom på de græssorter, der indgår i blandingen. Er det græssorter, der scorer højt på f.eks. STRI-listen og Scanturf-listen, når de testes for sygdomme?
Du kan også lave en god, forebyggende plejepraksis, hvor du overvejer: Gødning, dug håndtering, filt håndtering, dræning, vandingspraksis og sortsvalg.
Vil du med til Grønne Dage næste år?
Så skynd dig at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Ud over at blive inviteret til vores temadage, bliver du også opdateret på viden inden for græsverdenen.
Fremtidens græsser og forædlingsmål: Hvordan ruster vi os – og jer – til fremtiden?
Ved Christian S Jensen, som er DLF’s leder for de europæiske produktchefer. Christian har en fortid i vores forædlingsafdeling og fingeren på pulsen med græs-forskning og forædling rettet mod de udfordringer, I oplever - f.eks. tørke.
Fremtiden er lys – hvis man tæller solskinstimer. Men fremtiden kommer også til at give groundsmanagers flere udfordringer pga. flere sammenhængende tørkedage og en stigning i antal ekstreme nedbørsdage.
Hvis vi kigger 5-6 år tilbage er det svært at se en ensartet tendens. Nogle år har været meget tørre og andre år meget våde. Derfor kan det godt være svært at beslutte, hvor vi skal lægge fokus i vores udvikling af nye græsser. En ting er dog sikker, vi skal sigte efter græsser, der er robuste over for stress.
Forårstørke - kig efter græsser med lange rødder
Et af de områder vi beskæftiger os meget med er tørke. I Danmark oplever vi forårstørke. I denne situation er der vand nok tilgængelig for græsplanterne, indtil vi kommer hen på foråret. Kommer der ikke regn, vil planterne selv udtømme jorden for vand. og den tilgængelige vandmængde vil ligge dybere og dybere. Når græsplanterne ikke længere kan nå vandet pga. for korte rødder, kommer skaderne på græsset.
Sammen med Københavns Universitet har vi bygget verdens største rodscreeningsanlæg, RadiMax. Her har vi mulighed for at se, hvad der sker, når vi tvinger græsset til at søge i dybden efter vand. Vi har altså mulighed for at vurdere, hvilke arter og sorter der klarer sig bedst under tørke. Og altså mulighed for at sørge for, at de kommer i jeres græsblandinger.
Projektet konkluderer indtil videre, at 4turf græssorter samt Strandsvingler danner lange rødder og er ekstra tørketolerante.
Holdningsændring påkrævet
For at fremtidssikre baner og plæner er det nødvendigt at revidere holdningen til græsblandinger og indholdet i dem.
De meget tørketolerante Strandsvingler har typisk været fravalgt, fordi de tidligere var ret grove og mørke i farven, men takket være forædling er de nu meget mere plænevenlige (meget finere i bladene) og grønne som rajgræs. Derfor skal vi ikke være bange for at tænke Strandsvingel ind i vores blandinger.
En anden spiller på banen er kløver – rettere sagt Mikrokløver. Den lille kløver bliver en vigtig, bæredygtig spiller i fremtiden. Den har vist sig mere slidstærk end forventet og opretholder en flot, grøn farve længere tid end normalt. Desuden fanger den kvælstof fra luften, som plænen kan bruge, og derfor sparer man også på CO2 regnskabet.
Blomsterfrø - Hvorfor er det så svært at få det til at lykkes?
Ved Kasper Kildevæld, DLF konsulent. Der er en lang række faktorer, som påvirker dit blomsterfrø-projekt. Her er nogle af de ting, du skal være særligt opmærksom på:
Blomsterfrø - Hvorfor er det så svært at få det til at lykkes?
Ved Kasper Kildevæld, DLF konsulent.
Der er en lang række faktorer, som påvirker dit blomsterfrø-projekt. Her er en nogle af de ting, du skal være særligt opmærksom på:
Tid. Du skal sikre dig, at der er sat tid af til jordbearbejdning. Selvom kunden står og tripper efter at se resultatet, bliver resultatet kun ordentligt, hvis der er tid til at forberede jorden – f.eks. ved at lave et falsk såbed.
Økonomi og blanding. Prisen på blomsterfrøblandinger varierer. Blandinger med flerårige, hjemmehørende arter er ofte dyrere end blandinger med enårige sommerblomster. Men hvilke blandinger passer bedst til jordbundsforholdene? Og er det enårige blomster, kunden ønsker? Og giver det mening at så hjemmehørende arter i byer, hvor der er meget ”forurening” fra andre arter? Vurder opgaven og tag evt. en snak med os om hvilken blanding, der passer bedst.
Jordbund/lokation. Ofte har kunden et bart stykke, som de ønsker blomster på. Men det er ikke sikkert, at jorden er egent til blomster. Måske er det meget dårligt drænet, og så bliver slutresultatet ikke godt.
Entreprenør. Brug en entreprenør, som ved, hvordan man sår blomsterfrø. Ofte bliver frøene sået for dybt – måske lige som græs – fordi udbudsbeskrivelsen ikke er korrekt.
Såning og pleje. Sørg for at frøene ikke bliver sået for dybt. Se på vejret og så på det rigtige tidspunkt – f.eks. ikke under tørke. Vent med at slå blomstermarken ned til februar/marts.
Forventningsafstemning. Få snakket alt det ovenstående igennem med kunden, inden du går i gang.