Hvilken blanding skal du vælge?

Til eftersåning af park og græsplæner anbefaler vi Masterline EftersåningMasterline Prodana eller Masterline Skygge.

Blandingerne indeholder sorter, der har klaret sig bedst i væksttest og under skygge. Masterline Prodana indeholder sorter, som er udvalgt specielt i forhold til lav vækst, så du sparer 30% af klipningerne. Masterline Skygge indeholder bl.a. 4turf, som har en enestående evne til at modstå stress og sygsomme såsom sneskimmel. Herudover bidrager 4turf med en flot, mørkegrøn farve. Desuden har 4turf en unik evne til at etablere stærke kimplanter, der får godt fat ved eftersåning.

Optimalt såtidspunkt

Jordtemperaturen er vigtig, når du skal så græsfrø - den skal være 8ºC før græsfrøene begynde at spire. Bruger du Masterline-blandinger med 4turf, vil du opleve at 4-turf sorterne allerede kommer i vækst ved en jordtemperatur på 4ºC.

Men hvor kold – eller varm – er din jord egentlig?

Klik her og indtast dit postnummer, så kan du se, om jorden er klar til nye græsfrø. 

Du kan også følge tommelfingerreglen, der siger, at så snart anemonerne blomstrer, er det varmt nok til at så græsfrø.

Hvad skal udsædsmængden være?

Vi anbefaler en udsædsmængde på 1-5 kg afhængig af græstæppets beskaffenhed - tag fat i din konsulent, hvis du er i tvivl.

Hvor ofte skal du efterså?

Afhængigt af græstæppets tæthed skal plænen eftersås 1-2 gange i hver sæson.

Hvor ofte og hvor tæt må du klippe?

Du skal klippe græsset efter behov, men du må maksimalt klippe en tredjedel af græsset længde - ellers stresser du græsset. Du bør ikke klippe græsset under 30 mm - ellers stresser du det også .

De nye topsorter af rajgræs tåler tæt klipning, men de giver den højeste slidstyrke ved ca. 30 mm.

Hvornår skal du gødske?

Plænen bør gødes, straks efter frøene er spredt ud for at give de nye frø en ekstra god start. Følg din gødningsplan, eller brug  Mastercare Sport 15-3-15 eller tag fat i din konsulent, hvis du er i tvivl.

 

Følg os på facebook og få tips, tricks og inspiration til anlæg og vedligehold af grønne områder: