Tørv markerer oldtidens Danmark

Vores rullegræs kan bruges til meget andet end at fremtrylle flotte græsplæner, reparere målfelter eller lave nye golfbaner. Jacob Bovin fra Morsø Have & Anlæg stod i 2012 i spidsen for anlægsarbejdet med visualiseringen af vikingehallerne, som er et led i Kulturarvstyrelsens "Danmarks oldtid i landskabet", der fortæller Danmarks historie på de steder i landet, hvor historien foregik.

Tørven, som bruges til ydermurerne, kommer fra vores skærested i Ribe. Tørven er skåret tykt - det er 3-4 cm. tykt mod normalt 1½-2 cm. Selve opbyggelsen af murene foregår ved at græsset bliver rullet ud, vendt med græssiden nedad og lagt oven på hinanden. Der lægges ca. 10 lag græs oven på hinanden. Mellem rullerne lægges harpet muld og stabilgrus for at tage ujævnheder og revner.

Tørven er desuden lidt "langhåret", og det er der en god forklaring på. "Det langhårede græs ligger og rådner og gærer, og derved bliver det til noget "fedtet stads" der holder ret godt sammen på både tørven, der ligger under, og på gruset" forklarer Jacob Bovin. "Væggene vil selvfølgelig falde lidt sammen med tiden, med de vil stå ret markante i de næste 20-30 år".
 

Tørven skæres til og lægges lagvis.

Hele projektet tæller 5 bygninger i alt - 4 haller og 1 beboelsesbygning. Alle 5 bygninger skal markeres vha. en græstørvvæg. Der bliver brugt omkring 4.000 m² rullegræs til projektet. Var der brugt rullegræs i almindelige "tynde" ruller skulle der være brugt omkring 6.000 m² tørv.