e
Published
30 .okt.2018

DLF sætter ny rekord i omsætning og resultat

Med en omsætning på 4.325 mia. kr. og et EBIT-resultat på 248 mio. kr. fremlagde DLF AmbA et stærkt resultat på koncernens generalforsamling den 30. oktober.

DLF-koncernen leverede et rekordstort driftsresultat for regnskabsåret 1/7-2017 til 30/6-2018. Såvel koncernomsætningen som EBIT-resultatet blev det største i koncernens historie, hvor købet af MariboHilleshög bidrog til såvel stigende omsætning som resultat. Omsætningen af kløver- og græsfrø udviste en stigning, blandt andet som følge af købet af DLF Moore Seed i Canada.

Koncernomsætningen blev 4,325 mia. kr. i 2017/18, hvilket er en fremgang på 800 mio. kr. i forhold til sidste sæson. Købet af MariboHilleshög, DLF Moore Seed i Canada samt en organisk vækst på ca. tre pct. har bidraget væsentligt til omsætningsfremgangen. EBIT-resultatet udgjorde 248 mio. kr. og årets kon-cernresultat efter skat blev på 184,5 mio. kr. – en fremgang på 15 pct.

Adm. direktør Truels Damsgaard peger på flere forklaringer til regnskabsresultatet:
Det lykkedes at skabe en bedre indtjening i vores foder- og plænegræsfrø, der udgør omkring tre fjerdedele af vores forretning. Resultatet er skabt gennem en solid indsats i koncernselskaberne, der alle har bidraget positivt til regnskabet.
Vores internationale tilstedeværelse på de betydende markeder gør, sammen med et stærkt fokus på forskning og produktudvikling, forsynings- og logistikkæden, at vi har et stærkt set-up til at efterkomme kundernes mangeartede behov. Det har også i regnskabsåret givet flere og nye kunder til DLF
.”

Efter et par år, hvor arealtilpasningerne har resulteret i et mindre høstareal, steg DLFs danske frøarealer i 2017 med ti pct. og gav 20 pct. flere tons end året før. Til trods for den større høst lykkedes det at nedbringe lagerbeholdningerne for andet år i træk.

Regnskabsresultatet skal også ses i lyset af, at selskabets ejere blev afregnet med omkring 14.000 kr. pr. ha.
Vi er glade for, at vi i 2017/18 igen lykkedes med at kombinere et godt regnskab en konkurrencedygtig frøafregning til vores ejere, de danske frøavlere,” siger Truels Damsgaard.

EBITDA: Resultat før finansielle poster, af- og nedskrivninger mv.
EBIT: Resultat før finansielle poster

Du kan læse DLF's Årsrapport fra 2017/18 her eller ved at klikke på nedestående billede.