e
Published
23 .maj.2018

Tillykke til MCH Arena - Danmarks bedste bane

MCH Arena er for tredje gang blevet kåret som Danmarks bedste bane af Spillerforeningen. Kåringen falder netop, som klubben også vinder mesterskabet, så der er dobbelt op på glæde i klubben.

Som groundsman på MCH Arena hviler man dog ikke på laurbærrene. I stedet arbejder man på højtryk for at gøre banen endnu bedre.

Derfor summer banen lige nu af aktivitet og maskiner.

Banen skal topskrælles, hvor de øverste 1-1,5 cm af banen fjernes. Herefter skal den topdresses, propper tages op, og så skal den planeres. Så er banen klar til at blive eftersået. Den får 450 kg Masterline Superliga Triple A, som er den reneste rajgræsblanding, der fås, da den er dobbeltrenset.

Til slut dækkes banen af med fiberdug, så der hurtigere kommer gang i spiringen. De to groundsmen regner med at kunne klippe græsset første gang om allerede 9-10 dage!

Arbejdet skal resultere i en toptunet bane, der er klar til den første kamp i den nye sæson om kun 7 uger.

Skal din bane være lige så flot som MCH Arena? Så kontakt din konsulent.